Vigtig sejr til FCS i Skovshoved

1024 575 FC SYDVEST 05 TØNDER

Før kampen mod Skovshoved var det vi snakkede om i FCS, at det kunne være så rart hvis vi fik en sejr på udebanen i det københavnske. Det ville lige skabe lidt luft ned til den absolutte bund i ”kvalen.”

Den sejr kom i dag. Det blev en kamp hvor det gik som fortjent. For det var en fortjent sejr. I første halvleg var det FCS der skabte chancerne. Allerede efter 3 minutter var Songani på spil. Sidenhen var det Jeppe Schultz der i en omstilling skabte muligheden da der blev frispark. Silas Songani sendte frisparket i muren. I det 29. minut havde Songani endnu en chance.  Silas Songani var med sin hurtighed en konstant trussel mod Skovshoved og det københavnske forsvar måtte ty til hårde metoder for at stoppe Songani. Dødbolde situationer kunne godt se ud til at være en ny force hos FCS. I det 43. minut var det Jeppe Schultz der lavede et flot hovedstødsmål efter et frispark af Christian Degn Clausen fra højre hvor Jeppe Schultz timer sit opspring perfekt og sender bolden i mål. Et flot, flot mål af den stærke forsvarsspiller.

Der har helt sikkert været god stemning i pausen. Og i 2. halvleg fortsatte FCS hvor de slap og chancerne blev ved at komme. Utrættelige Fiton Durguti, og Niels Priisholm blev ved at stresse Skovshoved forsvaret. Og midtbanen sled og slæbte som sædvanlig. Og allerede i starten af anden halvleg blev det belønnet. Igen var det en dødbold situation der skabte muligheden. Et hjørnespark blev i første omgang afværget, men bolden endte hos Songani og han kanonerede bolden i Skovshoved målet.

Den føring blev dog reduceret kort efter, i det 53. minut. Søren Bræmer, en gammel målræv viste at han ikke har glemt sin gamle metier. Efter opspil i højre side blev bolden sendt indover og i første omgang afværget, men i kanten af straffesparksfeltet endte bolden hos Søren Bræmer og han sendte resolut bolden i nettet bag Kasper Tiedemann. Kasper Tiedemann stod som vanligt en rigtig god kamp. Dét er lidt uretfærdigt overfor målmænd. Når man ikke bliver nævnt er det som regel fordi man har gjort det godt. Næsten ligesom dommere. Hvis ingen snakker om dem bagefter, så har de været rigtig gode.

Som anden halvleg skred frem blev Skovshoved mere og mere farlige og der var flere situationer hvor Tiedemann måtte på arbejde. Men han og holdet red stormen flot af og kunne sætte 3 vigtige points på kontoen.

Assistent træner Peter Randbo Jepsen sagde efter kampen: ”Sejren var fortjent. Der blev kæmpet for det. Midterforsvaret gjorde det rigtig godt. Første halvleg forløb virkelig godt. Selvom Skovshoved også skabte chancer, så var det halve chancer. Det er rigtig at de har meget af spillet i den sidste del af kampen. Men vi føler egentlig ikke for alvor at sejren var i fare. Busturen hjem er altså lidt sjovere når man kører hjem med en sejr. Og nu har vi 7. pladsen i ’kvalen’. Det er rigtig godt.”

Næste kamp er på lørdag mod Tarup Paarup IF. Det foregår på Bankparken Tønder og der er en god overraskelse til tilskuerne der dukker op. Mere om det i de kommende dage