Stortalentet David Easter klar til at tørne ud for FC Sydvest

280 86 FC SYDVEST 05 TØNDER

Man kan godt tillade sig at omskrive et kendt ordsprog til: ”En glæde kommer sjældent alene.” Og det er rigtigt for FC Sydvest. Først redningen i 2. division, så forlængelsen med Hans Henrik Andreasen, Peter Randbo Jepsen og udvidelsen af træner teamet.

Og nu kommer David Easter til FC Sydvest. Hvem er det så publikum på Bankparken Tønder kan glæde sig til at se? David er 19 år og sædvanligvis defensiv midtbanespiller. Han har også spillet midterforsvarer. Han startede i Svendborg fB, hvor han blev opdaget og hentet til FC Midtjylland som U15 spiller. Allerede der markerede David sig stærkt og blev årets U15 spiller i FCM.

Senere som U17 spiller kom David til Esbjerg hvor han også hurtigt markerede sig. Her blev han anfører for både U17 holdet og siden for U19 holdet. Stortalentet der er kendt som en hårdtarbejdende spiller har allerede prøvet fodbold på højt plan. Han har spillet adskillige kampe i reserveligaen og haft en uofficiel superliga kamp for Esbjerg. Esbjerg’s U19 hold deltog også i Youth League, her endte Esbjerg og David Easter med at blive slået af Inter. (Youth League er organiseret af UEFA siden 2013, hvor 64 af Europas bedste U19 hold mødes.)

David har allerede et mesterskab i bæltet. I 2017 vandt David det nordiske mesterskab sammen med Esbjerg og her slog de rent faktisk FCM i finalen.

Talentet til at spille fodbold kommer ikke fra fremmede. Davids far hedder Graham Easter og flere vil nok huske Graham Easter som superliga spiller for Viborg.

Artiklen er lavet i samarbejde med vores sponsor Stark Ribe Stampemølle