Silas Songani i FC Sydvest 05 Tønder

Silas Songani i FC Sydvest 05 Tønder

sep. 12, 2018


Silas Songani er nu i gang i FC Sydvest 05 Tønder

Det er med stor glæde at vi nu officielt kan præsentere Silas Songani i FC Sydvest 05 Tønder. Vi har pr. 31. august indgået en lejeaftale med SønderjyskE om at Silas Songani spiller i FC Sydvest 05 Tønder indtil 31/12-2018.

For at det overhovedet kunne komme på tale, var vi kort før transfervinduets lukketid en tur rundt i det lokale erhvervsliv for at se om vi kunne finde pengene til at lave en aftale med Silas Songani og SønderjyskE. Heldigvis var der endnu engang stor opbakning til projektet og i løbet af kort tid var der en løsning på det økonomiske.

Tømrer og snedkerforretning Skriver A/S, v. Lars Paulsen, Abtek International, v. Henning Nielsen samt Tønder sko v. Asger Nielsen var hurtige til at bakke op omkring at forstærke truppen med Silas Songani. Vi må bare sige den opbakning vi får fra erhvervslivet er uvurderligt og det er ikke kun i denne sag men generelt.

Det er ”fodbold i fællesskab”

Silas Songani er 29 år og kommer med erfaring fra højt niveau i både Danmark og Norge og vi glæder os til at se Silas bidrage med sin hurtighed og sine snævre driblinger, som han vil kunne drille alle forsvar i 2. division med. Silas har nu trænet med i lidt over en uge og det bliver spændende at se om han allerede til kampen lørdag mod Aarhus fremad har formået at overbevise trænerteamet om at han er klar til at starte inde, på trods af fortsat manglende relationer til de nye holdkammerater.

Vi vil i FC Sydvest 05 Tønder gerne byde Silas Songani velkommen og samtidig sige en kæmpe tak til Abtek International, Skriver A/S og Tønder sko.

Af Flemming Jordt

 

Share