Fiton Durguti ny nummer 9 i FC Sydvest 05 Tønder

1024 768 FC SYDVEST 05 TØNDER

Det er med stor glæde at vi, FC Sydvest 05 Tønder, nu kan meddele at det er lykkedes for os at få en ny nr. 9, nemlig Fiton Durguti.

Fiton er en notorisk målscorer og har været en eftertragtet herre og derfor er det endnu mere glædeligt at han nu har valgt at tørne ud for FC Sydvest. Udtaler Flemming Jordt fra FC Sydvest

Fiton kommer fra Kolding Boldklub i Danmarksserien hvor han i sidste sæson scorede 23 mål i 30 kampe. I denne sæson, som tæller efteråret 2018, har han spillet 11 kampe og scoret 6 mål for Kolding B.

En ting som er mindst ligeså vigtig, som målene, for os som klub er at han er en særdeles hårdtarbejdende angriber som skaber plads for sine medspillere og med hans store fysik er han en evig kilde til uro for modstanderne. Dermed passer han perfekt ind i FC Sydvest 05 Tønders DNA, hvor vi sætter stor pris på hårdt arbejde og sammenhold, siger en tilfreds Flemming Jordt

Jeg glæder mig utrolig meget til at spille for FC Sydvest. Klubben og spillerne her i klubben har taget utrolig godt imod mig, jeg er i super god form og er virkelig klar til at yde alt for klubben. Udtaler Fiton Durguti.

Vi glæder os meget til at 27 årige Fiton løber på banen i den hvide FC trøje i foråret.

Ved yderligere spørgsmål kan i kontakte Flemming Jordt på 20924488 eller bredebrohallen@live.dk