FC Sydvest vinder i regn og blæst i Løgumkloster

1024 575 FC SYDVEST 05 TØNDER

På en dag hvor vejrguderne drillede var FC Sydvest i sejrherrernes rolle, da de slog Vejgaard 1-0. Det var Silas Songani der i det 18. min. sørgede for sejrsmålet

Efter vinterens forstærkninger var forventningerne til en sejr i forårets første kamp forholdsvis store.

Det skal dog siges at Vejgaard ligger længere oppe i tabellen, så måske kunne det ligeså godt ende med sejr til nordjyderne.

Hjemmepublikum i Løgumkloster fik dog noget at varme sig på i kulden. FCSV startede bedst. Spillet flød og var mest struktureret. Allerede efter få minutter havde Silas Songani en kæmpe chance på en friløber. Med denne chance fik Vejgaard et varsel om hvad der ventede. For i det 18. minut gjorde Songani bod for den første chance. På en næsten identisk chance løb han fra Vejgaard’s forsvarsspiller og gjorde det 1-0.

I første halvleg var FCSV klart bedst. De havde flere store chancer og var ganske enkelt bedre. Det skal dog siges at Vejgaard lagde et tungt pres på FCSV, uden at der dog kommer farlige chancer ud af det.

Anden halvleg fulgte samme mønster. FCSV havde nogle store chancer, som desværre ikke blev omsat i mål. For hele kampen arbejdede FCSV’s stenhårdt, hvilket gjorde at Vejgaard ikke havde mere end en rigtig stor chance i hele kampen. Den kom så i slutningen af kampen og det var et straffespark. På billedet kan man se hvor langt Vejgaard’s straffesparksskytte er fra at ramme målet.

Cheftræner H.H. Andreassen sagde efter kampen at selvom spillet ikke var prangende og det var tydeligt at FCSV stadig har en del at arbejde med, så viste det hvor langt man nå ved at arbejde hårdt i en kamp. Spillernes hårde arbejde på banen var sikkert årsagen til at Vejgaard stort ikke havde reelle chancer i hele kampen.

En rigtig god sejr at have med i bagagen når de i næste weekend skal møde Dalum. Godt gået FCSV