FC Sydvest vandt 3-1 over Dalum. Dejligt!

427 268 FC SYDVEST 05 TØNDER

Kampen mod Dalum var en slags vind eller forsvind kamp. Det blev også en nervøs start. Lige til at starte åbnede FCS med et par halve muligheder.

Men som minutterne gik fik Dalum fat og de spillede nogle flotte angreb. I det 10. minut fik Dalum scoret til 1-0 ved Mads Raben.

Og så skulle man tro at det krakelerede, men tværtimod “rykkede spillerne sammen i bussen”, som holdet så ofte har gjort.

Langsomt fik FCS bedre og bedre fat og mulighederne blev større og større. I det 23. minut blev det til hjørnespark til FCS og bolden blev ekspederet i mål af Jonas G. Hansen.

Marco Hansen der i det hele taget spillede en flot kamp tog en imponerende dribletur i Dalums venstre side. Dalum forsvaret kunne ikke holde ham og nedlagde ham. Straffesparket blev effektivt eksekveret af Anders Thomsen. 2-1 til FCS.

I det 35. minut blev publikum vidne til et flot gennemspillet angreb af FCS. Igen Marco Hansen spillede Dalum tyndt i højre side. Han lægger en perfekt bold ind til Lasse Clausen der med det samme triller bolden videre til Anders Thomsen der behandler afleveringen efter fortjeneste og så står det 3-1.

Meget mere skete der ikke i første halvleg.

Anden halvleg bliver præget at Dalum har travlt. Men alligevel er det FCS der er farligst. Blandt andet havde Marco Hansen et giftigt langskud og Lasse Clausen blev spillet helt fri. Det så ud som om han blev fældet men det mente dommeren ikke.

I det 66. minut forlader den dobbelte målscorer Anders Thomsen banen.

Senere blev Jesper Riis skiftet ud og Oliver Nielsen kom.

Generelt trak FCS sig helt naturligt tilbage og Dalum kom til flere chancer.

Men det blev ved 3-1 til FCS og lettelsen var virkelig til at mærke alle steder.

Vi har fremhævet et par enkelte spillere, men samtlige spillere gjorde det og bidrog til de livsvigtige 3 points. Og der kunne nævnes mange detaljer om de enkelte spillere. Det var tydeligt efter kampen at de havde givet sig fuldt ud.

Opdateres løbende