FC Sydvest mod Vejle B (DS)
Resultat 0 – 1
Det blev til nederlag på 0 – 1 i vores 3. træningskamp, men set over alle 90 min synes jeg at kampen er godkendt.
I perioder spiller vi endda rigtig flot fodbold, med masser af hurtig boldomgang.
Da kampen blev fløjtet op var det tydeligt, at vores spillere lige skulle vænne sig til tempoet som Vejle lagde ud med.
Men efter 10 min begynder vores presspil at fungere og i nogle situationer kommer vi til store chancer, bla Kim Nielsen spurter fra sin oppasser og får en kvalificeret afslutning sendt af sted, Vejles målmand får lige det yderste af fingerspidserne på, så bolden rammer overlæggeren, ingen tvivl om at det var en god afslutning, men han kunne også have valgt at spille bolden på tværs til en hel fri Anders Truelsen.
I vores oplæg til kampen havde vi særligt fokus på vilje og omstillingsspillet, begge fokusområder blev fulgt til punkt og prikke.
Der blev kæmpet om alle bolde, FC Sydvest spillerene fightede det bedste de kunne og jeg vil tro, at nogle af Vejle spillerene fik en brat opvågning.
Omstillingsspillet fungerede også godt når vi erobrede bolden centralt og spillede den hurtigt rundt, kom vi til afslutninger hvor vi havde mange mand med inde i feltet.
Der er ingen tvivl om at Vejle er et klasse mandskab, de havde rigtig mange spillere fra 1. holds truppen der gerne ville vise, at de igen skal med første holdet, så de gik bestemt til makronerne.
Vi stod godt defensivt på banen og gjorde det svært for Vejle spillerne.
Ingen tvivl om at hvis der skulle være en vinder er det fint nok at Vejle vandt den kamp, de havde vel nok bolden 70 % af tiden, men igen vi stod godt på banen, og vi var rigtig gode når vi erobrede bolden, det gav os en del åbne chancer, med mange mand fremme.
Det skal dog siges at Vejle får 3 mål underkendt for offside, ikke noget deres træner Jesper Søgård var enige i, men som ofte før er det jo dommerne der dømmer kampen.
Set ud fra mit synspunkt gjorde dommerne det godt.
I det åbne spil fulgte vi godt med, så det er lidt bittert at vi taber kampen efter en dødbold.
Jeg må nok sige at igen var der nogle spillere der imponerede mig.
Vores unge midterforsvar Nicolai Nielsen og Morten Petersen gjorde det rigtigt godt, de pakkede Vejles angribere godt og grundigt ind, lavede sjældent fejl og skilte sig fornuftigt af med bolden.
Samtidig er det jo utroligt godt, at de i den her kamp havde forvist Esben Thøstesen og Jacob Stolberg til bænken.
Jeg havde lidt tvivl om vores centrale midt Kristoffer Bødker og Kasper Sørensen ville stå distancen, men selv om at de spillede over for rigtige gode spillere bl.a. som Jesper Jensen som tidligere har spillet en del superliga kampe for SønderjyskE havde de fint styr på maskinrummet.
Vores kantspiller Kim Nilsen gav også prøver på sin hurtighed og farlighed, tror ikke der er mange der kan følge den mand når han kommer i fart.
Men mest af alt er jeg rigtig godt tilfreds med at vi nu har et hold hvor man kan tillade sig at starte en kamp med så gode spillere som Esben Thøstesen – Jacob Stolberg og Søren Warming på bænken. Desuden var Karsten Viborg – Thomas Christensen – Kenneth Hansen – Nicki Nielsen - Claus Clausen – og Søren Friis ikke med i dag.
Ja så kan jeg kun glæde mig til de kommende træninger og kampe, der kommer kamp om pladserne i den her sæson.
Hilsen Kim Munch