Anders Truelsen.
Endnu en ny spiller har fundet vej til FC Sydvest.
Denne gang er det den stærke angriber Anders Truelsen som har valg FC som sin nye klub.
Der er ingen tvivl om at med tilgangen af Anders, får vi et rigtigt stærkt kort i den kommende sæson.
Anders er en angriber lige efter mit hoved, en fysisk stærk boks angriber, som man kan spille bolden op til, han er god til at modtage bolden med modstanderen i ryggen.
Samtidig er han hurtig, så man godt kan sende ham i dybden når han er retvendt på modstanderen. Han er en god afslutter, der er meget velovervejet i sine afslutninger.
Men mest af alt, er han en hold spiller, han kæmper r…. ud af bukserne for holdet, har en rigtig god attitude, der smitter af på holdkammeraterne.
Efter kun at have trænet med mandag og onsdag valgte vi, at lade ham starte inde mod Sædding/Guldager, hvor han gav prøver på sin farlighed, der skulle da heller ikke gå mere end 20 min. inden Anders lynede første gang for FC Sydvest til 1 – 0.
Der er ingen tvivl om at Anders får masser af kampe for FC Sydvest.
Info om Anders Truelsen:
Alder: 19 År
Tidligere klubber: Starup UIF – SønderjyskE
Var med til at blive Danmarks mester med SønderjyskE Junior division 2006 hvor han skød 25 mål i 14 kampe.
Som ynglinge spillede han ynglinge division hvor han også skød mål på samlebånd, som 16 årlige fik han debut i Danmarksserien hvor han skød 3 mål i 8 kampe.
Han har holdt et års pause fra fodbolden, da han følte han var kørt lidt træt i fodbolden, pga. af den meget træning samtidig med at han startede på sin uddannelse som butik assistent.
Startede så igen da han savnede fodbolden.
Grunden til at Anders Truelsen har valgt FC Sydvest er at han har kendt Stinus Jensen helt tilbage fra sin tid som lilleput i Starup, da Stinus så spurgte om han ville med til FC Sydvest for at se om det var noget for ham, slog Anders til, da han følte at FC Sydvest har stor ambitioner og det ville han gerne være med til at arbejde hen imod …
Der skal ikke herske noget tvivl om at vi i FC Sydvest er glade for at spillere rundt omkring i klubberne har fået øjnene op for det store arbejde der bliver lavet i FC Sydvest, det er et blåstemple af klubben når spillere som Anders Truelsen vælge FC Sydvest som sin klub.
Her igennem vil vi gerne sige velkommen til Anders Truelsen til FC Sydvest 05.
Hilsen Kim Munch