FC Sydvest måtte nøjes

FC Sydvest vadede i chancer, men måtte nøjes med 1-1.

 

I aller første minut kom Lyseng farende mod Sydvest's mål og Kasper Thiedemann måtte redde til hjørnespark. FC Sydvest fik dog kontol over kampen og efter 13 minutter kom Rene Hansen ind foran Lysengs bagerste forsvarsspiller, der nedlagde Rene Hansen lige udenfor feltet. Dommeren tøvede ikke. Klokkeklart rødt kort. På det efterfølgende frispark sparkede Anders Thomsen bolden op i hjørnet. 1-0 til FC Sydvest.

 

Med en mand i undertal overtog Lyseng komandoen og der gik ikke længe inden Kasper Thidemann igen måtte redde en stor chance. Efter 28 minutter fik Lyseng et frispark uden for feltet. Den bold blev sat ind ved nærmeste stolpe i bunden af målet til 1-1. Den burde muren nok have dækket. Resten af første halvleg blev der ikke rigtigt skabt noget.

 

FC Sydvest kom ind til anden halvleg som forvandlet og lagde et stort press på Lysengs mål. Lyseng kæmpede som løver og kastede sig ind i alle afslutninger og indlæg. FC Sydvest vadede i muligheder. Den største havde Anders Thomsen, der blev spillet fri foran et tomt mål. I stedet for at sætte indersiden på, ville han tage en dribbling, men bolden ramte hans ben og røg ud til målspark.

 

Lyseng forsøgte at trække tiden, mens FC Sydvest skovlede bolde ind i feltet, hvor måde Marten og Roost stod klar, men ind ville bolden ikke og Sydvest måtte nøjes med 1-1. Vi har nu lagt press på os selv, før de to afgørende kampe i Odder og hjemme mod Århus Fremad.