NYHEDER

  • Bredebro Idræts Center meget mere end sport

    Bredebro Idræts Center meget mere end sport

     

    Når man kommer til Bredebro Idræts Center, er der rigtig mange forskellige funktioner samlet. Blandt meget andet bogcafé, ældreaktivitet og borgerservice – og så Bredebro Campingplads.
    Her er der stille og fredeligt – dejlige omgivelser, god plads til 84 enheder og så er der også gode muligheder for at leje en af de populære træhytter.
    Det er der faktisk rigtig mange der gør, fortæller centerleder Flemming Jordt. Når man lejer en hytte, så lejer man populært sagt et luksus træ-telt endda med et lille køkken installeret. På campingpladsen er der også mulighed for at hygge sig på den store overdækkede terrasse med direkte adgang til en mega-legeplads.

    Centerleder Flemming Jordt var tilbage i 2005 en af de stærke initiativtagere til FC Sydvest 05 som det hed den gang og han var selv også en stabil forsvarsspiller. Han har også været med i oprykningerne og stillede naturligvis også op ved 10-års fødselsdagskampen sidste år på Løgumkloster Stadion.
    Det er meget naturligt for Bredebro Idræts Center at støtte op blandt sponsorerne omkring FC Sydvest 05 Tønder. Her lægger man græs til de tre ugentlige trænings pas med FC Sydvest-spillerne fra træningsstart til hen i oktober, hvor spillerne skifter ud til kunstgræsbanen i Løgumkloster. 

  • McDonalds er altid et besøg værd

    McDonalds er altid et besøg værd

     

    Den kendte familierestaurant ved rundkørslen lige i udkanten af Tønder, er naturligvis også med som sponsor omkring FC Sydvest 05 Tønder. Her hedder restaurantchefen Kasper Olesen og han servicerer sammen med de henved 60 medarbejdere, alle gæster fra 7 morgen til 1 nat med lækre menuer.
    Gæsterne er især børnefamilier – både lokale og også mange gæster til og fra landegrænsen. Her er det klart at kendskabet til McDonalds koncept er en stor fordel – alle fra nær og fjern ved hvilken kvalitet man finder i en McDonalds.

    Kasper Olesen er født og opvokset i Tønder og har trådt sine første fodboldstøvler i Tønder SF. Han har spillet på højre kant i mange kampe, men desværre så har en skade stoppet hans karriere som senior. Han pjatter dog fortsat lidt med bolden sammen med nogle venner i Jejsing – men topfodbold blev det ikke til for den nu 29-årige restaurantchef.
    Han har været ansat hos McDonalds i Tønder i nu fem år – de seneste to som restaurantchef. Han og resten af medarbejderne er meget interesserede i de lokale sportsklubber og støtter op hvor der er behov for det. Blandt meget andet så er bolddrengene ved hjemmekampene altid sponsoreret af McDonalds.

    Kig selv indenfor hos McDonalds – her er der rigtig gode muligheder for at holde fest – børnefødselsdage og hvad man ellers fejrer i familien. /hol.

  • Marco: Det rigtige sted for mig

    Tønder drengen Marco Hansen glæder sig over skiftet til barndomsbyen.

     

    Det er ikke gået manges næse forbi at Marco Hansen vender tilbage til FC Sydvest, efter 3 år i Fredericia. Vi har talt med Marco, og spurgt ham hvorfor valget faldt på FC Sydvest 05 Tønder:

     

    -Jeg skifter til sydvest fordi jeg er Tønder dreng og fordi klubben betyder meget for mig. Det har også altid været min plan at vende tilbage til klubben på et tidspunkt. Jeg har løbende haft samtaler med Brian og Carsten det seneste halve års tid, og jeg føler også at det eneste rigtige sted for mig at spille er i sydvest. Jeg ville ikke kunne se mig selv spille i andre ikke fuldtidsklubber end FC sydvest. Så i og med at FC Fredericia ikke har kunne give mig klar besked om min fremtid i klubben, så føler jeg at det helt rigtige er at vende hjem.

     

    Om FC Sydvest siger Marco desuden:

     

    Jeg har fulgt klubben meget tæt siden jeg forlod den for godt 3 år siden, og har stadig mange gode venner i truppen og omkring holdet, som jeg også ofte har snakket med i den tid jeg har været væk. Derfor glæder det mig også ekstra meget at klubben er tilbage i 2. Division. Derudover så glæder jeg mig bare til at komme i gang og igen være en del af den fantastiske trup der er og det helt unikke sammenhold som klubben besidder, hvilket jeg håber kan gøre at vi kan etablere Os i rækken og måske endda spille os med i oprykningsslutspillet.

     

     

     

     

  • Marco Hansen vender tilbage til FC Sydvest 05

    Pressemeddelelse: Marco Hansen

     

    Det er med stor glæde at vi kan meddele at Tønderdrengen Marco Hansen vender tilbage til FC Sydvest 05 Tønder, efter 3 sæsoner i 1.divisionsklubben FC Fredericia. Marco Hansen, 25 år rejste ud som et talent og vender tilbage som en vigtig brik for holdet, i bestræbelserne på at etablere sig i 2.division.

    Aftalen er kommet i stand med stor hjælp fra vores sponsor, SAPA Precision Tubing Tønder, der har ansat Marco i et Trainee forløb. Netop samarbejdet med erhvervslivet er vi rigtig glade for, da dette er et vigtigt aspekt for lokalsporten.

    Custumer Service Manager hos SAPA, Dorthe Christensen udtaler således:

    I første omgang sker henvendelsen på baggrund af vort gode samarbejde med VW Tønder. Brian Hansen sender som regel en mail, når han mener en af spillerne har potentiale til at blive en del af vores salgsafdeling.

     

    Vi har gennem de sidste par år haft både Jacob Andreasen (håndbold) og Matias Pape (håndbold) i trainee forløb på anbefaling af TM Tønder.

     

    I denne omgang har vi hjulpet FC Sydvest 05 Tønder med at hente Marco Hansen, en kapacitet som i høj grad vil være med til at hæve niveauet på klubbens 2. division fodbold hold.

     

    Det har været en stor fornøjelse for os, at have Jacob og Matias ansat og vi glæder os til at Marco starter i sit trainee forløb den 1. august 2016.

     

    Vi oplever disse unge sportstalenter, som værende meget arrangerede og gode teamplayers hvilket også er vigtig i vores kommercielle verden. De er vant til at tage hensyn til andre og vant til at være en del af en større enhed og kæmpe for en sag/sport, hvilket gør at kollegaerne også sætter stor pris på dem og deres iver i at nå målet. Vi ønsker at give de unge mennesker en uddannelse med stor international kontaktflade, samtidig med at de kan træne/spille på eliteniveau.

     

    Vi vil som en international virksomhed i Tønder, gerne hjælpe lokalsporten med at tiltrække unge talenter dels fordi vi føler et socialt ansvar, men bestemt også fordi vi ser et potentiale i mange af de unge mennesker. Desuden mener vi det er ultra vigtigt at vi værner om det lokale og de lokale ildsjæle, som gør en kæmpe indsats for at holde lokalsporten og klubberne i live.

  • Thomas Gormsen vender tilbage til FC Sydvest 05 Tønder.

    PRESSEMEDDELELSE

     

    Thomas Gormsen vender tilbage til FC Sydvest 05 Tønder.
    Efter et halvt år hvor “Gomez" har været i Kolding Boldklub, vender den knivskarpe angriber tilbage til grønsværen i FC Sydvest 05.

    FC Sydvest 05 hilser Thomas Gormsen velkommen tilbage igen.
    Der vil på et senere tidspunkt komme et mere fyldigt interview med ”Gomez”.

  • Der er ingen nemme veje til succes

    Der er ingen nemme veje til succes

     

    Det gælder både i erhvervslivet og på fodboldbanen. Der skal arbejdes målrettet og konsekvent, hvis man ønsker de rigtige resultater skal komme. Det ved den ene af indehaverne af Rockidan i Aabenraa, Jens Veibye, meget om. Han og broderen Lars Veibye driver virksomheden videre efter deres far, som stiftede virksomheden for 51 år siden i 1965.
    Rockidan beskæftiger sig med systemløsninger til renovering af stort set alle former for overflader. Boligbyggeri, erhverv, institution og andet, hvor man ønsker kvalitet og sikkerhed i produkterne. Og her går man ikke på kompromis. De produkter, der står på lageret på Lundsbjerg Industrivej er importeret fra en tysk og en svensk producent, hvor der er garanti for at alle kvalitetskrav og lovgivninger er overholdt – og i mange tilfælde er produkterne langt foran de nugældende krav.
    Derved sikrer arkitekt, bygherre og håndværker sig alle, at man har med kvalitetsprodukter og kvalitetssystemer at gøre, så man er sikker på at få stor glæde af produkterne i lang tid.

    På fodboldbanen er der også krav om at gøre tingene på den rette måde. Her har Jens Veibye bemærket sig, at hans søn, Rasmus, ”V”, er faldet utroligt godt ind i klubbens kultur, der er så tæt på at være professionel som man kan ønske sig – og samtidig rumme en stor grad af kammeratlig socialt samvær. Det passer meget fint, for en spiller, der har sat sig nogle mål og gradvist arbejder på at opfylde disse mål.
    Selv har Jens Veibye også en fortid på fodboldbanen. Det var som keeper, først som drengespiller i Rødekro og senere også som seniorspiller for Aabenraa Bold Klub. I ynglingetiden havde Rødekro et Mesterrækkehold som endda opnåede at vinde et landsmesterskab. Som forælder har han også givet et nap med som træner for nogle børnehold, så han ved godt, hvad det vil sige at drive en fodboldklub. Det er naturligvis også baggrunden for, at han som erhvervsmand er gået ind i feltet af sponsorer omkring FC Sydvest 05 Tønder – en klub, hvis grundlæggende kultur tiltaler ham meget. /hol.

  • Målfest på en rigtig øv-dag

    En brækket arm til Jacob Petersen overskyggede resultatet i Roskilde.

     

    Det var fra starten af kampen svært at se at FC Sydvest 05 Tønder kun havde æren at spille for. Ingen af holdene skabte store chancer, men FC Sydvest var tættest på, men røg i off-side fællen et par gange. Ud af ingenting scorede Roskilde til 1-0 på den første fejl vi lavede, men FC Sydvest fortsatte det fine spil. Få minutter efter scoringen faldt Jacob Petersen til jorden efter en skuldertackling og landede uheldigt på armen, så den brækkede, et åbent brud. Dommeren stoppede straks kampen, men man turde ikke flytte på Jacob og en ambulance blev tilkaldt.

     

    Dette gav et stop på 20 minutter og fodbold var pludselig ligegyldigt. Mens ambulancen stadig var i området og FC Sydvest spillerne nok tænkte mere på Jacob end på fodbold, lykkedes det Roskilde at score yderligere 2 mål. I dommeren overtid på 20 minutter lykkedes det dog FC Sydvest at reducere 2 gange ved Kasper Sørensen og Rene Hansen. Begge mål blev scoret efter indlæg fra højre side.

     

    2.halvleg startede som første. En åben og lige kamp, uden store målchancer. FC Sydvest pressede mere og mere på og i 65.minut fik Roskilde en friløber på en omstilling, men afslutningen røg forbi. Minuttet efter fik Roskilde en ny omstilling og scorede til 4-2. FC Sydvest lagde sig dog ikke ned og i 74.minut får Morten Hansen en høj bold i højre side af straffesparkfeltet. Målmanden går ud i Morten Hansen, der elegant lopper bolden i mål.

     

    I 80.minut vinder Shumi en duel i straffesparksfeltet og med et par snævre driblinger kommer han til en afslutning. Her havde Roskildes målmand sin bedste aktion i kampen med en pragtredning. 4-4 her, kunne have vendt kampen på hovedet. 3 minutter før tid måtte Kasper Sørensen forlade banen med en lille skade. FC Sydvest havde foretaget sin sidste udskiftning, og Roskilde udnyttede forvirringen til at score til 5-3. Så ville ingen af holdene rigtigt mere i den kamp.

     

    En fin kamp med masser af mål, et Roskilde hold, der offensivt var rigtig dygtige og udnyttede de chancer der var og som var dygtige med bolden på fødderne. FC Sydvest havde kun æren at spille for, mens Roskilde stadig havde en oprykningschance at spille for. Dettte gav en helt naturlig motivationforskel.

     

    Nu gælder det 2.division efter sommerferien og kampen gav et fingerpeg, hvad der venter når man laver fejl. Motivationen vil naturligvis være en helt anden og fejlene vil blive mindre, så der er god grund til at være fortrøstningsfulde, og det er vi. Vi har et godt hold og skal nok komme til at spille mange fine kampe i 2.division.

  • Tak for dejlig mad Helle

    Tak for dejlig mad, Helle

     

    Fodboldspillerne fra FC Sydvest 05 Tønder nyder virkelig at komme hos Helle Jacobsen på Øster Højst Kro om torsdagen efter en hjemmesejr, for så byder Helle nemlig på gratis aftensmad. Der er mange gode grunde til, at fodboldspillerne nyder besøgene. Dels er maden fortræffelig, betjeningen venlig og smilende, omgivelserne rigtig hyggelige - og så har spillerne også den enestående mulighed at være i hinandens selskab under spisningen. Her bliver der grinet, fortalt vitser og røverhistorier, og man får et helt andet socialt aspekt ind på holdet end man "bare" får på træningsbanerne og under kampene. Her er det assistenttræner Kasper Sørensen, der overrækker Helle Jacobsen et flot holdfoto, optaget efter hjemmesejren mod Rishøj på Bank Parken i Tønder. Da blev oprykningen til 2. division fejret med manér. Nu venter sidste turneringskamp i Danmarksserrien på lørdag omd Roskilde inden spillerne holder en velfortjent pause på en tre ugers tid - så går det løs igen. Tirsdag den 28. juni har DBU spilleplanen for den kommende sæson klar, og det bliver rigtig spændende at følge holdet i Danmarks 3. bedste række. /hol.

  • Sydvest slutter med topbrag

    FC Sydvest 05 Tønder slutter sæsonen af med en topkamp i Roskilde.

     

    KFUM Roskilde var tophold fra sæsonstart, men tabte så de 3 sidste kampe før jul, og den første i foråret og har siden ligget nummer 3. Den ene af disse kampe var et 3-0 nederlag på Bankparken i Tønder, i sidste runde før jul.

     

    Trioen Sydvest, Greve og Roskilde har været særdeles suveræne gennem sæsonen og er pointmæssigt langt foran alle de andre, og det ganske fortjent. Mens FC Sydvest har sikret sig oprykning, har Roskilde brug for at hente 1 point ind på Greve, der spiller mod bundholdet på Ærø, og næppe smider point der.

     

    Derfor kan det ende med et topopgør uden nerve, men derfor kan det sagtens gå hen og blive en velspillet kamp. FC sydvest fik sat et flot punktum foran 400 tilskuere på Bankparken i lørdags, og nu skal arbejdet gøres færdigt med en sejr i Roskilde. Alt andet, så er det altid sjovere at vinde, og holdet vil gerne vise at de er rækkens bedste.

     

    Sydvest Support tager med til Roskilde og holder vore fans opdateret på facebook.

    Sydvest Support vil i den forbindelse gerne takke deres sponsor, VW i Tønder for den store hjælp med at komme afsted til udekampene.

  • Bank Parken Tønder ny Guldsponsor hos FC Sydvest 05 Tønder.

    BankParken ny Guldsponsor

     

    Umiddelbart er vi hos Bank Parken Tønder ikke første valg når FC Sydvest 05 Tønder søger partnere i vores kommune til økonomisk at støtte eliteprojektet. Men vores formålsparagraf siger at vi støtter fodbold i Tønder Kommune. Vi må så erkende at det kan være svært at nå retfærdigt rundt fra Højer og Sæd i syd til Agerskov og Toftlund i nord. Vi vælger så at støtte elitefodbolden i kommunen. Lever elitefodbolden godt tror vi på at underskoven af fodboldtalent også gror.
    Dels giver det også god mening, at vi i lighed med Bredebro Idrætscenter og Klosterhallen som benyttes af FC Sydvest, støtter op omkring vores bruger af Bank Parken Tønder. FC Sydvest 05 Tønders brug af vores stadion giver os en indtjening som FCS skal have del i.
    Og endelig, hvilken bedre anledning end genoprykningen til 2. division findes der, når man skal støtte FC Sydvest 05 Tønder.
    Vi er en lille spiller og håber herigennem at kunne rykke lidt ved større spillere (læs: virksomheder, organisationer, studiesteder, foreninger, mv.) om at støtte eller øge støtten.
    Når vi oplever den positive omtale Tønder Kommune får via TM Tønders velfortjente succes hos håndboldherrerne, så er der ingen tvivl om hvad kommunen også får ud af et sportsligt og økonomisk stærkt fodboldflagskib.
    Alt efter mottoet: "Kig op af, aldrig mere Danmarksserien!”.

  • Oprykkerne festede

    Oprykkerne festede

     

    Der var høj stemning på Bank Parken i Tønder efter at FC Sydvest 05 Tønder på hjemmebane slog fast, at det er det rigtige hold, der rykker op i 2. division igen. Denne gang er det måske endda større end første gang, idet der denne gang ikke er så mange hold i 2. division - og dermed er puljen blevet med endnu stærkere modstandere. Her et glimt efter kampen, som FC Sydvest vandt med 3 - 2 over sjællandske Rishøj, efter en flot holdindsats. Bagerst fra venstre er det Rene Hansen, Jacob Petersen, der nettede to gange, Rasmus Veibye, Nils Nees Priisholm, Kasper Tiedemann, Morten Hansen, Christian Roost, Mikkel Dahlmann, Christian Degn Clausen, der blev kåret som årets spiller, cheftræner Carsten Jørgensen og målmandstræner Kim Munch. Forrest fra venstre er det assistenttræner Rene Tranekjer, anfører Marten van Ittersum, Lasse Clausen, assistenttræner Kasper Sørensen, Ahmed Jooma, Anders Thomsen, der nettede en gang i kampen og Simon Ingemann Hansen. Stort tillykke. /hol.

  • FC Sydvest vandt efter underholdende 1.halvleg

    En målrig 1.halvleg og en kontrollerende 2.halvleg banede vejen for en ny sejr.

     

    Der skulle blot gå 40 sekunder før FC Sydvest fik sin første chance. AT ramte dog ikke bolden særligt godt og den røg langt forbi. FC Sydvest var toneangivende, mens Rishøj hele tiden lå på lur for omstillinger. I det 9. minut var det netop på en omstilling at Rishøj kunne bringe sig foran 0-1. FC Sydvest fortsatte dog med at presse på og bare 6 minutter senere brændte det på i Rishøjs straffesparkfelt. Sidste mand på bolden var Jacob Petersen, der headede bolden i mål til 1-1.

     

    Rishøjs 2 angribere lå konstant på lur og de var rigtig farlige. Det passede dem rigtigt godt at FC Sydvest havde bolden, så de kunne lukrere på eventuelle fejl. Parakdoksalt nok var det dog FC Sydvest der kunne løbe contra i det 30.minut. Vi fik skabt en 3-2 situation og AT, der endte med bolden bragte hjemmeholdet foran 2-1, til stor jubel for hjemmeholdet.

     

    I 35.minut havde Rishøj en afslutning i sidenettet og bare 2 minutter senere fik Morten Hansen modstandernes forsvar til at ligne kegler i straffesparkfeltet med snævre driblinger. Bolden endte igen hos Jacob Petersen, der sikkert bragte FC Sydvest foran 3-1. Mest som det lignede en storsejr, så sendte Rishøj et fladt langskud i mål til 3-2, kort før pausen.

     

    FC Sydvest var stadig spilstyrende i 2.halvlegs start og i 51.minut var AT et mulehår fra at score direkte på hjørnespark. FC Sydvest trak sig dog længere tilbage på banen og lod Rishøj overtage styringen, hvilket ikke bekom sjællænderne så godt. FC Sydvest lavede flere sløsefejl, men Rishøj fik ikke rigtigt skabt chancer.

     

    10 minutter før tid var en Rasmus Veibye afslutning tæt på og lidt senere havde Morten Hansen et hovedstød der røg tæt forbi. I overtiden fik Anders Thomsen en lang bold at løbe på. Målmanden kom langt ud af sit felt, men AT var et splitsekund hurtigere på bolden. Målmanden forsøgte at hive AT til jorden, men da dette ikke lykkedes kastede han sig over bolden men hænderne. Klokkeklar forseelse til rødt kort, men dommeren nøjedes med gult til publikums undren.

     

    Tiden løb dog ud og FC sydvest vandt 3-2 og kunne fejre oprykningen med de over 300 fremmødte tilskuere.

     

    Kasper Thiedemann

    Morten Hansen

    Marten Van Ittersum

    Christian Degn

    Simon Hansen

    Rasmus Veibye (81.Mikkel Dahlmann)

    Rene Hansen

    Kasper Sørensen

    Ahmed 'Shumi' Jomaa (72.Nils Nees Priisholm)

    Anders Thomsen

    Jacob Petersen (87.Lasse Clausen)

  • Sidste hjemmekamp på lørdag

    Sæsonens sidste hjemmekamp, i en festklædt Bankparken.

     

    Det har næsten været en vane for os at kalde kampene mod midterholdene for svære kampe, så det undlader vi denne gang, men nemt bliver det ikke. Rishøj er som flere af de seneste hold vi har mødt, inde i en god stime og har vundet 4 af de seneste 5 kampe og kun tabt i Greve. FC Sydvest 05 Tønder har dog været gode til at stoppe disse stimer, og har også en lille revance til gode, da det kun med det yderste af neglene lykkedes at få 1 point med hjem fra det omvendte opgør.

     

    Rishøj førte ganske fortjent 2-0 ved pausen og i starten af 2.halvleg kunne de have lukket kampen, da et brag af et langskud ramte overliggeren. Det har dog været et sundt tegn hos FC Sydvest at man aldrig holder op med at tro på sig selv, og efter skuddet på overliggeren overtog Sydvest fuldstændig kampen og fik udlignet til 2-2. I overtiden var Sydvest endda tæt på at tage alle 3 point, men det ville nu ikke have været fortjent.

     

    FC Sydvest 05 Tønder vil på lørdag, til trods for at oprykningen er sikret, vise Rishøj at de er bedre end det de viste dengang, og så er det alt andet sjovere at feste når man lige har vundet. Vi håber at rigtig mange vil komme ned på Bankparken på lørdag. Der er fri entre, is, kaffe og kage, samt billig øl. Desuden er TSF's Venner færdige med familiehaven, som man kan se, lige når man kommer ind på stadion, så kom endeligt og deltag i en festelig dag på Bankparken, sammen med os.

  • Det skal fejres

    FC Sydvest 05 Tønder kan igen kalde sig divisionshold og det skal fejres på lørdag på Bankparken.

     

    Når FC Sydvest møder Rishøj på lørdag klokken 15:30, så vil vi gerne fejre oprykningen med alle jer derude. Derfor har vi givet vore søde billetdamer fri og lader alle komme gratis til fodbold på Bankparken, og som om det ikke er nok, så giver vi også en opryknings-is til alle.

     

    I pausen vil der så være kaffe og kage til alle. Dette er sponsoreret af Guldbageren i Tønder. Også kiosken er i gavehumør. Således sælges under hele kampen "Oprykningshåndtag for en hund". Oprykningshåndtag er et paphåndtag med 5 fadøl, for bare 100,- kroner.

     

    Så kære venner, fodboldfans, alle der holder med FC Sydvest 05 Tønder. Kom ned på Bankparken Tønder og vær med til at fejre vore seje drenge, giv et klap på skulderen til de frivillige og nyd en god fodboldkamp i (forhåbenligt) godt vejr. Det er sæsonens sidste hjemmekamp, be there.

     

    Sydvest Support Tønder kommer i øvrigt med 4 store trommer og håber at mange vil hjælpe med at genskabe den fantastiske stemning der var sidst. Børn er mere end velkomne til at komme op og slå på tromme eller puste i pustehorn. 

  • Kom og fejre oprykning med FC Sydvest 05 Tønder

    Sidste hjemmekamp inden sommerferien, kom og fejre oprykning med spillerne, der er gratis adgang, gratis kaffe og kage i halvlegen.

  • Sejr, Uafgjort og fest i omklædningsrummet

    Resultaterne flaskede sig, så FC Sydvest kunne fejre oprykning med to runder tilbage.

     

    FC sydvest satte sig på kampen fra start, i udekampen mod fynske Tarup Paarup og allerede i femte og tolvte minut var holdet tæt på at bringe sig foran. I 15.minut blev Jacob Pedersen sendt afsted med en dyb stikning og han lobbede flot bolden over den fremstormende keeper. Bare 6 minutter senere blev Morten hansen spillet fri i højre side af straffesparksfeltet og med en flot halvflugter smækkede han bolden ind til 2-0.

     

    I 28.minut fik fynboerne hjørnespark og her glippede opdækningen totalt og en helt fri spiller kunne score ved nærmeste stolpe. En drikkepause blev taget og de næste 10 minutter var kampen meget lige, uden dog de store chancer. I halvlegens overtid opstod dramatik, da Kasper Thiedemann ved et udkast blev sparket ned. Efterfølgende blev han råbt af den fynske spiller , der modtog et gult kort. Hans frustrationer fortsatte mod vores udskiftningsbænk, og dommeren trak endnu et gult og dermed rødt kort.

     

    10 mod 11 var det op af bakke for fynboerne og det lykkedes dem ikke at skabe det store. FC Sydvest tog tempoet ud af kampen i forsøget på at køre sejren hjem og da Morten Hansen i 83.minut endnu engang får chancen i højre side af feltet, lukker han kampen med scoring til 3-1. Lasse Clausen kunne have gjort det til 4-1 i overtiden, men hans skud gik udenom stolpen.

     

    Efter kampen kunne spillerne så vente på resultatet fra kampen mellem Greve og Roskilde, og da den kamp endte 2-2 var oprykningen en realitet, og der blev i den grad festet i omklædningsrummet, så det kunne høres langt væk. Stor tillykke til drengene og til Team'et omkring dem.

  • FC Sydvest kan rykke op på lørdag

    Hvis resultaterne flasker sig kan FC Sydvest sikre sig oprykning på lørdag.

     

    Modstanderen er dog alt andet end nogen walkower. Tarup Pårup har spillet et flot forår og har vundet 7 af 10 kampe. 2 af de tabte kampe, er mod de 2 andre tophold, Greve og Roskilde og i den seneste hjemmekamp tabte holdet til Varde, trods de var en mand i overtal, det meste af kampen. De har bl.a. vundet 2 udekampe med 5-0, men vi hæfter os ved at de tabte til de 2 andre tophold og at de har tabt de 2 seneste hjemmekampe.

     

    FC Sydvest 05 Tønder har vundet 8 af 10 kampe, og blot tabt en (den første) i dette forår. Det er meget imponerende og de vinder også på dage hvor tingene ikke fungerer. I Varde indsneg sig en slendrian i de første minutter og Carsten Jørgensen måtte lige minde spillerne om at kampen var startet. Det er vigtigt at holdet er klar fra start, og det er vigtigt at vi ikke kommer bagud. I de seneste 9 kampe har holdet ikke været bagud, så det vil vi også gerne holde fast i.

     

    Vigtigst af alt, så spiller vi som et tophold, vi er skarpe i begge ender, og hvis vi spiller koncentreret og holder aftalerne, så bør vi kunne vinde over rækkens nummer 5. Greve spiller samme dag mod Roskilde og hvis den kamp ender lige og FC Sydvest vinder, så er oprykningen en realitet. Mange vil sikkert synes at det er federe at vente med oprykningen til næste runde, i Bankparken, men hele holdet går naturligvis efter sejren, så må vi se hvordan det går i den anden kamp bagefter.

  • Trænertrioen fortsætter i FC Sydvest 05 Tønder

    Pressemeddelelse:

    Både Carsten Jørgensen, René Tranekjer, Kasper Sørensen og Danmarksserieklubben FC Sydvest 05 har fået et stort og fælles ønske om at fortsætte samarbejdet opfyldt.


    Carsten Jørgensen har fået forlænget kontrakten med yderligere 1½ sæson, så den løber frem til december 2017 og det er ifølge sportschef Thorkild Andersen til stor glæde for alle i klubben:
    - Carsten Jørgensen er en vigtig faktor i trænerteamet, og han har hertil ydet et stort og vigtigt bidrag til at DS-holdet er hvor det er.
    Kontraktforlængelsen muliggør også den vigtige kontinuitet med hele trænerteamet, som nu er på plads til den kommende sæson. Vi er meget glade for samarbejdet med Carsten Jørgensen og ser frem til endnu en sæson.

    Det er også med stor tilfredshed at kontraktforlængelser med de to assistenttrænere, René Tranekjer til december 2016 og Kasper Sørensen frem til sommer 2017, er på plads. "De gør et fantastisk arbejde som vores assistenttrænere", udtaler Thorkild. Tidligere på året forlængede FC Sydvest 05 ligeledes med målmandstræner Kim Munch frem til december 2016.  
    - Vi glæder os til fortsatte samarbejde i den kommende sæson.

    Trænerteamet omkring FC Sydvests førstehold består således af cheftræner Carsten Jørgensen, assistenttrænere René Tranekjer og Kasper Sørensen samt målmandstræner Kim Munch.

  • 3 point med hjem fra Varde

    FC Sydvest 05 Tønder fik alle 3 point med hjem fra et, især i 1.halvleg velspillende hjemmehold.

     

    Der gik blot 7 minutter inden Carsten Jørgensen højlydt viste sin utilfredshed med indsatsen i nærkampene. Få minutter efter havde Sydvest så sin første chance ved Morten Hansen. Efter 18  minutter sendte Shumi en bold over mål og 2 minutter senere brændte det for alvor på foran Vardes mål, men ind ville den ikke. Det ville den til gengæld i den anden ende, da Varde først ramte stolpen og riposten blev sendt i mål. Målscoren stod dog offside og scoringen talte ikke.

     

    Efter 40 minutter brændte det igen på foran Vardes mål. En redning på et skud fra Shumi bliver halvklaret, men bolden flyver i retning mod Rene Hansen der flot header den ind til 1-0. Minuttet efter bliver et brag af et langskud, mod Kasper Thiedemanns mål, reddet af stolpen. 1-0 føring ved pausen, det kunne FC sydvest være mere end tilfreds med.

     

    Fra 2.halvlegs start kunne man ane at Varde manglede den energi, de havde i første halvleg. Efter 10 minutter prikkede Rasmus Vejlby bolden skråt ind i feltet, en smuk detalje der spillede Shumi helt fri og han svigtede ikke og bragte FC Sydvest foran med 2-0. Det mål punkterede kampen, pillede den sidste luft ud af Varde. FC Sydvest kørte en sikker sejr hjem, der kunne været blevet på 3 mål, da et skud fra Rene Hansen strøg tæt over mål.

     

    Kasper Thiedemann

    Marten Van Ittersum

    Christian Roost (30. Mikkel Dahlmann)

    Christian Degn

    Simon Hansen

    Morten Hansen

    Rene Hansen

    Kasper Sørensen

    Rasmus Vejlbye (77.Nils Prisholm)

    Achmed "Shumi" Jomaa (87.Lasse Clausen)

    Anders Thomsen

     

     

  • FC Sydvest spiller vigtig kamp i Varde

    Alle kampe er vigtige, men netop Varde kan være en drilsk modstander.

     

    Med 5 sejre og 8 nederlag, oplevede Varde ikke ligefrem et fantastisk efterår og bl.a. tabte holdet 5-0 på bankparken i Tønder. I en træningskamp i februar slog FC Sydvest så igen Varde. Denne gang med 4-1 i en træningskamp i Løgumkloster.

     

    Da foråret startede var Varde dog som forvandlet og vandt de første 4 kampe. siden er det blevet til 2 sejre og 3 nederlag, og senest vandt de 1-0 på fyn over Tarup-Paarup. Varde har dermed indtaget en 5.plads i rækken og ligger til at overleve i danmarkserien.

     

    FC Sydvest 05 Tønder viste et imponerende niveau i den seneste hjemmekamp, i topopgøret mod Greve og fik lagt afstand til rivalerne i toppen. Skal afstanden holdes, kræves det en sejr i Varde.

     

    Kan holdet levere en indsats som mod Greve, så vinder holdet også i Varde, men det kræver en koncentreret og diciplineret indsats, for Varde lægger et højt pres fra start og der må ikke begås fejl i defensiven.

     

    Omvendt ligger Varde godt til os. Fysisk er vi bedre, og netop på fysikken skal vi vinde kampen. Det var her den store forskel var på ovennævnte 2 kampe. Desuden bliver der brug for opbakning fra sidelinien. Det var fantastisk med den opbakning holdet fik mod Greve, det giver bare SÅ meget ekstre.

     

    Vi håber på stor opbakning i Varde på lørdag klokken 15:00