NYHEDER

  • @FC Sydvest gæster Haderslev på lørdag+

    På lørdag spiller FC Sydvest mod Haderslev på udebane. Haderslev er i øjeblikket placeret i den tunge ende af tabellen, hvilket på ingen måde kan være tilfredsstillende for en klub, hvis bedste hold spiller i Superligaen. Der er dog forskellige årsager til denne placering, én af dem er at klubben også deltager i Reserveholdsligaen og at den nok prioriteres højere end DS. Noget tyder dog på, at holdet har forbedret sig en del på det seneste og trods kun 3 points i de første 4 kampe, har Haderslev været ”godt med” i alle kampe. Eksempelvis tabte de kun 0-1 hjemme til rækkens absolutte tophold, Middelfart, og det endda på et selvmål.

    For vores eget vedkommende ville man være et skarn, hvis man beklagede sig – 4 kampe 12 points, 9-0 i målscore, er de tørre tal for foråret. Tættest på at sætte points til, var vi i vores seneste kamp mod Kolding, hvor vi ikke rigtigt på noget tidspunkt fik ordentlig kontrol over kampen, hertil var spillet lidt for hektisk og fejlafleveringerne for mange. Ydermere mødte vi en rigtig god modstander, som absolut formåede at udfordre os spillemæssigt. Derfor var 1-0 sejren over Kolding det man må betegne som en ”arbejdssejr”, hvilket bestemt ikke gjorde glæden mindre, da netop disse kampe får det bedste frem i spillerne og giver trænerne muligheden for at se ”hvad man er lavet af”.

    Derfor er det hold fyldt med selvtillid der drager til Haderslev lørdag, men også et hold der ved at ingenting bliver foræret væk – vi forventer en toptændt modstander, der hellere end gerne vil stikke en kæp i hjulet på den velsmurte FC Sydvest-maskine.

    Kampen spilles i Haderslev, lørdag den 28. april på bane 12 -  kampstart kl. 15.30.

     

  • F.C. Sydvest - Kolding I.F. 1 - 0

    FC Sydvest skulle til kampen mod Kolding IF prøve at fortsætte den gode stime, som holdet har været inde i i forårssæsonen. Det lykkedes som bekendt at besejre Kolding, men det holdt virkeligt hårdt. FC-erne spillede den ringeste kamp i denne sæson. Efter en superstart med scoring til 1-0 efter blot 5 minutter, blev resten af kampen en rodet forestilling. Det polerede fodboldspil, som ellers er kendetegnende for FC Sydvest var langt fra normal standard. Mange fejlafleveringer frem ad banen blev afløst mistede bolde i driblingerne, og så forledes man til at tro at spillerne havde valgt de forkerte støvler. I hvert fald kunne man observere, at spillerne utallige gange mistede balancen på den våde bane.

    Som sædvanlig kæmpede alle mand for holdet. Dette en en god egenskab at besidde, når nu spillet ikke fungerer. Ligeledes var det positivt at holdet kæmpede sig til nogle rigtig store chancer, specielt i 2. halvleg. Mindre godt var det blot at disse chancer ikke blev omsat i scoring.

    Kolding viste sig, ikke overraskende at være et ung, teknisk godt og taktisk velfungerende mandskab. Det "fodboldspil" der blev præsenteret kom som oftest fra KIF-erne. Så et uafgjort resultat havde de unge fra KIF nok fortjent at tage med hjem. Men man ser jo ofte at topholdene - at the end of the day - tager stikket hjem. 

    Denne kamp skal hurtigt puttes i glemmebogen, og derefter se frem mod den næste kamp , som spilles på udebane mod Haderslev.

    Kampens spiller var svær at udvælge efter denne kamp, men valget faldt på målmand Morten Jepsen. Han præsterede 3 superredninger på nogle meget kritiske tidspunkter.

    Kampen minut for minut:

    5.     1-0 Jesper Rasmussen scorer i tomt mål, efter KIF-keeperen havde halvklaret et forsøg fra Anders Truelsen.

    8.     Langskudsforsøg fra Anders Truelsen.

    31.   Udskiftning KIF.

    37.   Hjørnespark til Kolding. Hovedstød, som Morten Jepsen redder fremragende og 2. forsøg snupper han ligeledes.

    40.   Gult kort til Jesper Rasmussen.

    41.   Smukt KIF-angreb der afsluttes med skud, men atter klarer "Mosse" i stor stil.

    44.   Kasper Sørensen sender et frisparksforsøg over målet.

    50.   Marco Hansen skyder forbi mål fra en spids vinkel.

    52.   Ud: Rasmus Holm, ind: Jacob Stolberg.

    53.   Stor chance til Anders Truelsen, men han skyder over målet.

    58.   Jacob Stolberg forsøger sig med et langskud, desværre lige på målmanden.

    59.   Udskiftning KIF.

    60.   Gult kort til Søren Warming.

    63.   Skudforsøg fra Anders Truelsen går lige forbi målet.

    65.   KIF-er "skovler" fra fri position bolden over FC-målet.

    70.   Ud: Christian Degn, ind: Kenneth Hansen.

    70.   Godt forsøg fra Jesper Rasmussen, men forbi mål.

    82.   KIF-er header i fri position forbi målet.

    82,   Udskiftning KIF.

    84.   Marco Hansen forsøger at loope bolden over KIF-keeperen.

    87.   Gult kort til Marco Hansen for brokkerier.

    89.   Jesper Rasmussen får en friløber, men skyder forbi mål.

    90.   Ud: Jesper Rasmussen, ind: Rene Jørgensen.

     

     

     

  • Fjordager - FC Sydvest 0 - 3

    Foto: Jesper Munch

    Ubesejret i de seneste 8 kampe samt et afkast på 22 point. Denne flotte serie skulle vi forsøge at fortsætte mod Fjordager – og det lykkedes. 3 velfortjente point blev sat ind på kontoen efter en god solid arbejdsindsats og en 0 – 3 sejr. Det betyder, at vi nu, for 3. kamp i træk, ikke har lukket et mål ind, hvilket selvfølgelig gør det lidt nemmere at vinde fodboldkampe.

    Fjordager forsøgte at gøre det som de havde lagt op til inden kampen, nemlig at spille deres eget spil. Til FC Sydvest spillernes ros skal siges, at de fik rigtig godt lukket ned for netop dette, og vores presspil og gode boldomgang bevirkede, at det som oftest var Fjordager spillerne der kom til at løbe efter bolden. I glimtvis fik vi dog at se, at Fjordager – når de fik tid og plads også godt kunne spille fodbold – især i omstillingerne viste de, at de ville og kunne spille fodbold.

    Vores eget spil fungerede langt hen af vejen igen rigtig godt i dag - mange sideskift og diagonalafleveringer fik sat nogle rigtig gode angreb i scene. Det rigtig positive er, at vi i dag producerer chancer på samlebånd, dog kan man sige, at vi nok burde have scoret nogle flere mål end dem det blev til. Fjordager havde et par gode chancer i kampen, men godt spil af vores egen målmand Morten Jepsen – bevirkede at nullet blev holdt.

     

    Kampens højdepunkter set fra vores side:

    1. halvleg:

    1 min: Indlæg fra Warming – Jesper får ikke rigtig sat fart i det efterfølgende hovedstød.

    3 min: Vi forsøger fra starten af trykke Fjordager og lægge pres på.

    4 min: Godt spil -  Marco og Simon spiller hurtigt småspil – Simon sender et fladt indlæg ind i feltet – tæt på.

    5 min: Jesper kommer fri efter godt spil igen. Han tøver lidt og chancen ender hos Marco der afslutter.

    6 min: Indlæg fra Anders mod bagerste område – keeperen griber ind.

    7 min: Morten Jepsen har sin første boldberøring i kampen – efter et indkast fra os.

    10 min: Kasper presser og erobrer bolden – han sender et indlæg ind til Jesper der får afsluttet fra en spids vinkel.

    12 min: Stolle sender en lang diagonalaflevering af sted – Fjordager forsvaret kikser og Jesper får frit skud – keeperen klarer.

    14 min: Scoring efter rigtig flot og hurtig omstilling. Simon til Marco der holder tempo centralt – Marco finder Anders der flot afslutter i det lange hjørne. 0 – 1 til os.

    16 min: Hjørne – Kasper sparker, Anders tager den ned og afslutter med venstrebenet.

    17 min: Vores forsvar står rigtig godt – Thøste og Stolle giver ikke noget væk inde foran vores mål.

    20 min: Warming sender en god diagonalaflevering af sted mod Marco – Marco opsnapper 2. Bolden – dribler 2 mand og scorer køligt. 0 – 2 til os.

    25 min: Vi sidder på spillet.

    26 min: Thøste vinder en løbeduel og prikker den tilbage til Jepsen.

    28 min: Degn går med i opspillet – bolden ender hos Anders der sender den ind i hovedet på Jesper – der header over.

    33 min: Kasper tager et hurtig frispark fra midten – Fjordagers keeper er dog opmærksom.

    35 min: Centralt boldtab medfører hurtig omstilling til Fjordager – god afslutning som Morten Jepsen flot halvklarer og efterfølgende er over bolden.

    42 min: Indlæg fra Warming – Jesper header – returbolden havner hos Kasper der sparker over.

    45 min: Frispark – vi overplacerer.

     

    2. halvleg:

    Indskiftning: Rasmus Holm ind – Christian Degn ud.

    1 min: Indlæg fra Marco – keeper tager sig af den.

    5 min: Omstilling efter et indlæg. Morten Jepsen sender Anders af sted – Anders spiller Jesper og fortsætter sit løb, Jesper spiller Anders og Anders spiller på Tværs til en fri Marco. 0 – 3. Et rigtig godt gennemført omstillings mål.

    8 min: Warming med et godt sideskift til Simon. Simon finder en fri Holm, der afslutter tæt forbi stolpen.

    9 min: Vi har haft mange gode diagonalskift – til stor scene for Fjordager forsvaret.

    10 min: Rasmus afslutter fra distancen – forbi.

    13 min: Vores forsvar laver en skæv tilbagelægning – Fjordager får en friløber – Morten Jepsen viser klasse og redder.

    15 min: Fjordager sender en lang bold op mod deres høje angriber, vi når ikke at komme ind og lukke af – bolden bliver forlænget og det giver en skæv friløber som dog afsluttes langs over mål.

    18 min: Kasper laver indlæg i det bagerste område – keeperen er igen opmærksom.

    20 min: Indskiftning Kenneth ind – Marco ud.

    21 min: Fjordager kommer flere gange for sent i taklingerne – frispark til os. Kasper sender den ind til en fri Stolle – der brænder.

    23 min: Rasmus erobrer bolden – men mister tempo og chancen løber ud.

    24 min: Indskiftning Rene ind – Søren ud.

    25 min: Morten Jepsen er vågen og holder på bolden.

    29 min: Fjordager med et angreb der afsluttes tæt forbi vores mål.

    36 min: Jesper søger imod bolden og spiller Kenneth i løb – Kenneth dribler og kommer fri – men keeperen redder.

    38 min: Anders til Jesper der afslutter fra fri position - keeper redder.

    43 min: Straffe – Simon bliver nedlagt – Kasper Sørensen formår dog ikke at score – keeperen tager skuddet.

    44 min: Fjordager får direkte rødt efter et frispark begået mod Rasmus Holm.

    Vi vinder 0 – 3.

     

    Næste kamp: FC Sydvest – Kolding kl. 15.30 i Løgumkloster på lørdag. 

  • Fjordager - FC Sydvest

    Efter en veloverstået påske med sejre i begge kampe, gælder det lørdag Fjordager, som frister en tilværelse i bunden af rækken. Fjordager spillede ligeledes 2 kampe i påsken, men måtte desværre for dem, gå fra kampene som tabere begge gange. Derfor vil de fleste mene, at FC Sydvest er favoritter i kampen og den værdighed er vi da også indstillet på, at tage på os. Når det er sagt, er vi også fuldstændigt klar over, at er vi ikke 100 % klar på opgaven på lørdag, kan vi sagtens komme i problemer. Vores holds styrke har indtil videre været, at holde fokus på den enkelte kamp, og det er vi nødt til at tage med til Fyn, hvis vi skal gøre os nogle forhåbninger om sejr lørdag. ”Respekt” for vore modstandere er et nøgleord for os og derfor ville det undre mig meget, hvis ikke vi får et toptændt hold fra Sydvest at se i kampen. Vi glæder os til kampen og håber og tror selvfølgelig på, at den gode stime fortsætter lidt endnu….

    Truppen til kampen:

    Morten Jepsen, Marten van Ittersum, Esben Thøstesen, Jacob Stolberg, Marco Hansen, Kenneth Hansen, Jesper Rasmussen, Kasper Sørensen, Anders Truelsen, Rasmus Holm, Søren Warming, Rene Jørgensen, Christian Degn og Simon Hansen.

    Skader: Esben Nissen, Stefan Høegh og Jonas Johansen

    Fraværende: Øyvind Henriksveen er i Norge.

    Morten Welle Hansen spiller for Løgumkloster serie 2.

    Kampen spilles i Fjordager på lørdag kl. 13.00

  • FC Sydvest - Næstved 1 - 0

    Så oprendt dagen, som alle vi fodboldelskere i det sydvestlige Sønderjylland havde set frem til. Første hjemmekamp i forårssæsonen, på Løgumklosters dejlige bane. Nyklippet plæne med en ny barriere omkring. Flere tilskuere kommenterede lystig dette rækværk, og alle var enige om at det var helt perfekt. En højde som en bardisk og flad foroven, så man kunne stille sig grønne Tuborg herpå, mens man varmede hænderne i lommen. Godt gået Løgum I.F.

    For sponsorer og medlemmer af "Klub 100" startede dagens begivenheder kl. 14.00 i hallens lokaler. Cheftræner Ulrik Petersen fremlagde taktikken og holdopstillingen. Der blev serveret frikadeller med kartoffelsalat, og dertil hørende drikkevarer. Thorkild Andersen redegjorde kort omkring sponsorsituationen, og formand Hans Pilegaard fortalte lidt om bestyrelsens arbejde. Bl.a. havde flere fra bestyrelsen været på en tur til Kjellerup, der spiller i 2. division, for at få lidt informationer om hvad det kræver økonomisk så vel som sportslig, dersom FC skulle rykke op.

    FC Sydvest´s startopstilling:

    Morten Jepsen, Søren Warming, Øyvind Hendriksen, Esben Thøstesen, Simon Hansen, Christian Degn, Kasper Sørensen, Marten van Ittersum, Anders Truelsen, Jesper Rasmussen og Marco Hansen.

    12. Rasmus Holm 13.Jacob Stolberg 14. Kenneth Hansen

    FC Sydvest startede i en meget agresiv 4-3-3 opstilling, og fra start pressede de Næstved langt fremme på banen. Dette gav nogle hurtige bolderobringer, der hurtigt blev omsat i kontraangreb. Kombinationerne flød fornemt og blev krydret med flere dejligt lange sideskoft. Dette tvang Næstvedspillerne til at løbe meget, og som regel ganske forgæves. FC-erne spillede sig til flere chancer, men manglede lidt koldblodighed i de afgørende situationer. De 2 back Søren Warming og Simon hansen var ivrige deltagere i det offensive spil, som gav sig udslag i gode overlapninger og pæne indlæg. En så offensiv spillestil kan give modstanderne nogle hurtige kontraangreb, hvilket også var tilfældet i denne kamp. Forsvaret havde dog godt styr på tingene.

    2. Halvleg var desværre ikke nær så seværdig som første. Om det skyldes at spillerne var informeret om, at den nærmeste konkurrent til oprykningen, Ringsted havde tabt til Døllefjelle/Musse skal være usagt, men spillet var mere rodet og Næstvedspillerne fik meget mere plads, og de fik vist, at de faktisk var et godt ungt og teknisk velfunderet hold. Vi i FC Sydvest håber at Næstved er motiveret til næste weekends kamp mod Ringsted. En Næstvedsejr kunne hjælpe FC godt på vej mod 2. division, og dermed spare Næstved den lange tur til Sønderjylland efter sommerferien. Det kræver dog også at FC Sydvest vinder sin næste kamp på udebane mod Fjorager.

    Kampens spiller: Kasper Sørensen

    Kampen minut for minut:

    5.     Marten v. Ittersum forsøger sig med hovedstød efter hjørnespark.

    15.   Flotte kombinationer mellem Simon Hansen og Marco Hansen, som Simon afslutter i sidenettet.

    21.   Atter et godt gennemspillet angreb i venstre side udført af Marco Hansen, Kasper Sørensen og Jesper Rasmussen.

    23.   Høj bold ind i det lille målfelt, hvor Anders Truelsen presser keeperen. Burde nok have været fløjtet for frispark til Næstvedmålmanden.

    26.   Næstved tæt på scoring, men det svage skud volder ikke Morten Jepsen problemer.

    28.   Marco Hansen bryder igennem og forsøger sig fra en spids vinkel.

    30.   Fremragende langskud fra højr back Søren Warming, men desværre lige på målmanden.

    31.   Gult kort til Øyvind Hendriksen.

    33.   1-0 Kasper Sørensen sparker hjørnespark, Esben Thøstesen header på mål og Jesper Raasmussen retter bolden af til scoring.

    37.   Gult kort til Morten Jepsen for tackling uden for feltet.

    42.   Farligt Næstvedangreb, hvor skuddet bliver blokeret til hjørnespark.

    45.   Halvleg.

    58.   Næstvedspiller dribler sig igennem FC´s midtbane og forsvar, men tackles i sidste øjeblik.

    60.   Gult kort til Næstvedspiller.

    71.   Marco Hansen ud - Kenneth Hansen ind.

    75.   Frispark fra 40 m. udført af Kasper Sørensen sejler over hele forsvaret, er ved at snyde målmanden, er dog redder helt ude ved opstanderen.

    77.   Gult kort til Næstvedspiller.

    78.   Farligt frisparksforsøg fra Kasper Sørensen.

    82.   2. gule kort til Næstvedspiller og dermed udvisning.

    88.   Ud Marten v. Ittersum - ind Rasmus Holm.

    88.   Ud Jesper Rasmussen - ind Jacob Stolberg.

    89.   Kenneth Hansen får en friløber fra midterlinien, men skyder forbi målet.

    90.   Godt langskudsforsøg fra Christian Degn.

    93.   Slutfløjt.

     

     

     

  • Topkamp 2. Påskedag

    Efter en veloverstået forårs-premiere mod Døllefjelde-Musse gælder det mandag Næstved. Med al respekt for vores modstander fra kampen Skærtorsdag, er vi helt på det rene med, at der venter os en helt anderledes svær opgave hér. Næstved er et ungt, godt spillende fodboldhold, som i efterårets omvendte kamp (4-1) viste os, at er vi ikke 100 % tilstede i kampen, får vi gevaldige problemer…

    Næstveds DS-hold er i den ikke særligt misundelsesværdige situation, at de jo er et 2. hold, med de ulemper og udfordringer det nu fører med sig. Her tænker jeg på det faktum, at man aldrig helt ved hvad man har at forholde sig til på spillersiden, da man i en vis grad er afhængig af hvad der kommer ned fra 1. holdet. Ydermere er man hæmmet af ikke at kunne rykke op fra DS, da man i forvejen har et hold i divisionerne. Netop af dén årsag kan man kun lette på hatten af holdet fra Sydsjælland, som fra starten af sæsonen har befundet sig i den absolutte top af rækken. Næstved mødte Frem Sakskøbing i deres premiere og her blev resultatet 2-2, efter at Næstved havde været bagud 0-2 ved pausen.

    Mht. os selv kom vi godt ud af premierekampen og er selvfølgelig indstillet på, at bygge videre på den resultatmæssigt gode start. Det var tydeligt at se i kampen, at vore spillere havde glædet sig gevaldigt til at spille om points og så gjorde det heller ikke noget, at Døllefjelde-Musse virkelig havde gjort alt for, at man skulle føle sig godt tilpas, med en fremragende bane og godt vejr på menuen.smiley Vi slap af sted fra kampen uden skader, og karantæner er der heller ikke noget af. Derfor er det et stærkt hold der går på banen på mandag i Løgumkloster, i jagten på yderligere points til kontoen. Vigtigheden af kampen er stor, er man i tvivl, kan man jo tage et kig på stillingen her.

    FC Sydvest – Næstved 2. Påskedag kl. 15.30 i Løgumkloster – vel mødt!

     

     

  • Sejr i præmieren

    Udebaneforårspremieren mod Døllefjelde-Musse udmøntede sig i en velfortjent 0 – 4 sejr til FC Sydvest.

    Sejren var reelt aldrig i fare og fra første fløjt var der klasseforskel på de to mandskaber. Der var debut i startopstillingen til 2 nye spillere - den unge Christian Degn på midtbanen og den kun ganske få år ældre Simon Hansen på venstre forsvarspladsen. Endvidere var der fundet plads til en gammel kending igen – Øyvind Henriksveen i midterforsvaret.  

    Med sejren i dag, samt både Ringsted og Næstveds pointtab, rykker FC Sydvest op på en 2. plads i puljen. Netop Næstved møder vi på hjemmebane på mandag i Løgumkloster – en kamp vi glæder os til.

    Højdepunkter fra kampen – set fra vores bænk:

    1. halvleg:

    2 min: Jesper afslutter, bolden studser lige inden keeperen, der dog flot formår at holde den svære bold.

    4 min: Warming med et indlæg på forreste stolpe, Jesper dukker op og afslutter – refleksredning fra Dølles keeper.

    10 min: Lang bold fra Øyvind op mod Marco – der runder keeperen, vinklen bliver for spids.

    11 min: Hjørnespark til os. Anden bolden lander hos forsvarsklippen Øyvind – der scorer sit andet mål i Sydvest regi.  0 – 1 til os.

    13 min: Warming igen med et indlæg – i det bagerste område dukker Simon Hansen op og banker til bolden – den bliver afrettet.

    19: Anders laver bandespil med Jesper – han fældes, Kasper sparker over mål.

    21: 4-5 hurtige pasninger i Dølles felt – bolden lander hos Anders der har lavet et flot løb, Anders afslutter lige i favnen på keeperen.

    23 min: Kasper dribler i venstre side – finder Marco, som afslutter lige over mål.

    24 min: Hjørne – Kasper sparker, bolden lander for foden af Marco, der ikke rammer den ordentlig.

    28 min: Vi spiller rigtig godt fodbold nu, og har haft flere rigtig gode afslutninger fra distancen – vores presspil fungerer rigtigt godt.

    34 min: Hjørne – Kasper sparker, bolden ender hos Christian Degn, som afslutter med højrebenet – Jesper Rasmussen afretter/snitter lige bolden inden den går over målstregen.  0 – 2.

    40 min: Indlæg igen fra os – dem har vi haft mange af. Der er reelt kun et hold på banen i første halvleg.

    41 min: Hjørne – Kasper sparker mod bagerste område, her sender Marco en god bold ind til Jesper, der med et rigtig flot hovedstødsmål bringer os foran 0 -3.

    43 min: Dølle er spillet helt tynde – Anders bliver spillet helt fri, men afslutter lige på målmanden.

    2. halvleg:

    3 min: Anders til baglinjen – spiller den skråt tilbage til Jesper, der bliver taklet i skudøjeblikket.

    10 min: 2. halvleg starter mere rodet end første.

    14 min: Hjørne  – Kasper sparker, bolden havner hos Degn, der sparker langt over mål.

    16 min: Kasper laver endnu et indlæg, Jesper afslutter med ryggen til mål – bolden sniger sig forbi stolpe.

    20 min: Marco til baglinjen, finder Rasmus i helt fri position – Rasmus kikser sit skud.

    22 min: Simon til baglinjen – endnu engang havner bolden ved en helt fri Rasmus Holm – denne gang en bedre afslutning, som lige akkurat går forbi stolpen.

    27 min: Dølle Fjelde Musse har ikke haft et reelt skud mod mål endnu.

    33 min: Marco laver indlæg – Kenneth kikser skuddet.

    39 min: Anders sendes i dybden og forsøger at loppe bolden over målmanden – desværre forbi.

    43 min: Marten scorer efter en god aflevering fra Simon Hansen, der via bandespil med Jesper er gået med frem til baglinjen. 0 – 4 til os.

    45 min: Marco tilkæmper sig 2 store chancer.

    Slutstilling 0-4.

    Næste kamp: Påskemandag kl. 15.30 i Løgumkloster. Modstander: Næstved  

     

  • Live-rapport fra FC Sydvest bussen

    Netop nu er FC Sydvest truppen med ledere på vej på langfart, nærmere bestemt Lolland. Anledningen er forårspræmieren mod Døllefjelde-Musse og det er en flok forventningsfulde spillere der river en dag ud af kalenderen for, forhåbentlig, at hente forårets første point(s). Et lille afbræk i den lange bustur er der dog, da vi har valgt at køre ombord på færgen mellem Spodsbjerg og Taars.

    Truppen til dagens kamp:

    1. Morten Jepsen

    2. Marten van Ittersum

    3. Esben Thøstesen

    7. Marco Hansen

    8. Kenneth Hansen

    9. Jesper Rasmussen

    10. Kasper Sørensen

    11. Anders Truelsen

    13. Rasmus Holm

    14. Søren Warming

    15. René Jørgensen

    21. Christian Degn

    22. Øyvind Henriksveen

    23. Simon Hansen

    Skader: Esben Nissen, Stefan Høegh og Jonas Johannsen

    Karantæne: Jacob Stolberg

    Målmand Morten Welle Hansen spiller i dag for Løgumkloster mod Hjordkær

  • FC Sydvest - Næsby (2. div) 0 - 1

    I den sidste test, inden det om 1 1/2 uge går løs i turneringsregi på udebane mod Dølle Fjelde Musse, mødte vi 2. divisionsholdet fra Næsby BK. Næsby ligger på en solid 2. plads i 2. division vest, med 7 point op til førerholdet FC Fyn. 

    Det blev en kamp med masser af fight, vilje og energi. For begge hold var det den sidste træningskamp inden forårsturneringen sparkes i gang, og derfor var det også en lille smagsprøve på, om spillerne og holdet var ved at være der hvor de gerne skulle være. 

    Selve kampen blev en kamp hvor Næsby's hurtige boldomgang kom til udtryk, og hvor FC spillerne skulle tage beslutninger en smule hurtige end ellers. FC spillerne løste opgaven rigtig flot. Det blev en kamp hvor der ikke blev givet de store chancer væk til nogen af holdene. Næsby scorer deres mål på et langskud, der sniger sig op i det lange målhjørne. Vi har gennem kampen nogle rigtig gode gennemspillede angreb, som nok burde være blevet omsat til en enkelt scoring eller to. Spillerne valgte dog at gemme målene til turneringsstart, hvilket jo egentlig er en rigtig god tanke:)

    Første turneringskamp i foråret: Torsdag d. 5. april på Lolland Falster mod Dølle Fjelde Musse, kampstart kl. 15.00

     

     

     

     

  • FC Sydvest - Kolding BK (JS): 5 -1

     

    Den næstsidste træningskamp i foråret foregik på hjemmebane mod Jyllandsserieholdet Kolding BK. Kolding spiller i foråret i Jyllandsserie 1, hvor de skal forsøge at erobre de pladser der giver adgang til Danmarksserien.

    Selve kampen blev en kamp spillet på FC Sydvests præmisser. En lidt skidt start resulterer i en hurtig Kolding scoring. Herefter overtager vi styringen af kampen og vinder fortjent. Til sjældenhederne hører at vi scorer hele 3 mål efter hjørnespark, 1 på straffe og så ellers et rigtigt godt gennemspillet mål. Udover målene har vi yderligere et par store chancer, som dog ikke gik ind i dag.

     

    Lidt info om truppen:

    Status er den, at vi nu har skåret truppen til, og det betyder at FC Sydvest truppen for foråret kommer til at indeholde en trup bestående af 20 spillere.

    Af nye spillere som har formået at erobre sig en plads i truppen er Simon Hansen, Christian Degn og Øyvind Henriksveen. Simon er en spiller, der har sin force i venstre forsvarsside, hvor han gennem ungdomsårene er blevet skolet hertil. Christian Degn er en ung og alsidig spiller, der kan gå ind og dække flere pladser – heriblandt også den centrale midtbane. Øyvind Henriksveen – vores norske spiller, er stærk i det defensive hovedspil, og kan gå ind og dække pladsen i midterforsvaret. De 3 spillere kombineret med en i forvejen stærk trup, gør at vi føler os rigtig godt rustede til den forestående forårssæson.

    Kristoffer Bødker – vores tidligere midtbanespiller gennem flere sæsoner, valgte i det nye år at flytte til Århus. Vi havde egentlig lavet en aftale med Bødker om at han skulle spille halvsæsonen færdig for os i foråret. Men afstanden og manglende muligheder for at træne med FC Sydvesttruppen, har gjort, at vi i fællesskab er blevet enige om at det bedste for begge parter er, at Bødker koncentrerer sig om sit ”nye” liv i Århus. Fra vores side skal der lyde en stor tak for den indsats som Bødker har ydet gennem årene.

                                                                                                           

  • Træningskamp: FC Sydvest - Varde IF (2 div) 2 - 3

    FC Sydvest – Varde IF  2 – 3

    Lørdag eftermiddag spillede FC Sydvest endnu en træningskamp. Denne gang var modstanderne 2. Divisionsholdet fra Varde IF. Varde har klaret sig rigtig flot i efterårsturneringen, og overvintrer således på en 6. Plads i 2. Division vest.

    Kampen mod Varde IF var FC Sydvest spillernes første på græs, siden vinterpausen, og det var noget spillerne lige skulle vende sig til. Fra på mandag rykker vi træningen til Bredebro – og dermed på græs.

    Vardes spillestil var meget anlagt på omstillingsspillet – med nogle rigtig hurtige folk i de forreste geledder. Det var noget, som vi flere gange fik at mærke, især i første halvleg.

    Pasningsspillet i første halvleg kan vi som hold heller ikke være tilfredse med. Vi går til pausen bagud 0 – 3.

    I pausen foretager vi en 5 mandsudskiftning. Og vi kommer ud til anden halvleg med en helt anden vilje og gejst. Vi formår at presse et Varde hold, der stort set blev holdt fra chancer. Marco reducerer til  1 – 3 efter et rigtig flot gennemspillet angreb. Rasmus Holm afslutter lidt senere fra distancen 2 – 3. Det blev kampens resultat.

    Kigger man på den måde Varde spillede på i dag, så må vi nok også forvente, at mange af holdene i vores egen DS-pulje, nok godt kunne finde på at spille på tilsvarende måde.

    Næste træningskamp er på søndag d. 18.3 kl. 12.00 i Løgumkloster mod Kolding BK. 

     

  • DS spiller træningskamp mod Varde

    kom og se FC Sydvest forberedelses kamp mod Varde

    Du kan følge hvornår træningskampene spilles på kalenderen på hjemmesiden

  • Opstarten har været godkendt

    Efter 5 ugers træning og en del træningskampe, må opstarten i FC Sydvest siges at være godkendt. Spillerne har fået en del kilometer i benene, samtidig med at spillet med bolden har været i centrum. Trænerne har fået set flere forskellige spillere i aktion på forskellige pladser, og truppen er blevet skåret ned, så den nu næsten er på plads i forhold til den forestående forårs turnering. 

    Spillet i træningskampene har været som forventet. I træningskampene har vi - set over 90 minutter - været det bedst spillende hold. Vi har stadig 4 træningskampe tilbage, hvor vi gerne skulle have bygget endnu mere på. 

    Resultater i træningskampene: 

    FC Sydvest - FC Sønderborg: 1 - 0 

    FC Sydvest - Egen: 7 - 1

    FC Sydvest - Rinkøbing: 2 - 2

    Esbjerg DS - FC Sydvest: 0 - 2

    Næste træningskamp er på lørdag d. 10 marts kl. 14.00 mod Varde's 2. divisionshold. Kampen spilles på græsbanen i Løgumkloster. 

     

    På billedet forneden ses: Øyvind Henriksveen - der igen er at finde i FC Sydvest trøjen.

     

  • Morten Jepsen - årets målmand

    Morten Jepsen er af Ligabold.dk's brugere kåret til årets målmand i Danmarksserie 2 puljen. Morten fik 24% af stemmerne. Anden og tredje pladsen indtog henholdsvis Ringsteds Jakob Pedersen og Middelfarts Kenneth Qvist.

    I nomineringen af Morten stod der: "Den sønderjyske målmand har atter været en af ankermændene for FC Sydvest, hvor han med sit stabile høje niveau og flotte redninger har været en profil på mandskabet".

    Fra FC Sydvests side ønsker vi Morten tillykke med kåringen. 

  • Så er vi i gang med forårssæsonen 2012

    Endelig gik det løs - efter en lang vinterpause er vi klar igen. Træningsfaciliteterne er helt i top - når de ellers er tilrådighed for kommunens hold..... Den flotte kunstbane i Løgumkloster er helt sikkert noget som alle kommer til at nyde rigtig godt af.  Vi har været så heldige at kunne holde på samtlige spillere fra efteråret, og derudover har vi fået tilgang af 3 nye spillere. Simon Hansen (HFK), Mohammed Hamad (FC Sønderborg), Christian Degn (HFK - tidligere FC Sydvest U19). Dermed øges bredden og konkurrencen skærpes yderligere. Noget som allerede nu kan mærkes og ses til træningerne.  For vores vedkommende gælder det, som altid efter en lang vinterpause, igen om, at få bygget en ordentlig grundform op, således at vi er klar til den første turneringskamp på udebane mod Dølle Fjelde Musse. Allerede næste weekend går det løs i den første træningskamp, hvor vi møder FC Sønderborg på hjemmebane. I løbet af træningskampene får spillerne mulighed for at vise hvad de kan, og senest 1. marts ligger den endelige trup fast.     

  • Fælles spillermøde TSF serie 3 og FC Sydvest U19

    Der var en god tilslutning på spillersiden, da TSFs serie 3-hold samt FC Sydvests U19-hold mødtes første gang i sæsonen til pasta med kødsovs samt en god fodboldsnak.

    Formand for FC Sydvests samarbejdsudvalg Hans Pilegaard præsenterede den nye træner Lars Hansen for U19-spillerne. Det er vigtigt for FC Sydvest, at samarbejdet har et godt fundament i ungdomsrækkerne, og i denne sammenhæng spiller U19-holdet en vigtig rolle. Sidste sæson var det Rasmus Holm og Jonas Johannsen, der som 1. års-U19-spillere tog springet til Danmarksserieholdet. Hvem ved, om der måske allerede i 2012 kommer flere spillere til?

    Efter nedrykningen af Tønders 1. hold fra serie 2 til serie 3 er bestyrelsen i samarbejde med træner Keld Johannsen i gang med nogle nye tiltag, der skal styrke fællesskabet på holdet. Der eksisterer allerede nogle planer for arrangementer i forårssæsonen, såsom fælles spisning eller en tur til en fodboldkamp f.eks. i Hamburg. Trænerne Keld Johannsen og Lars Hansen aftalte, at de vil holde parallelle træningspas, således at der altid er garanteret en spændende træning, selvom der måske er afbud fra nogle spillere. Eventuelt nye spillere skal holde høje med FC Sydvests og TSF Fodbolds hjemmesider, hvor den første træning snart bliver annonceret.

    Michael Longerich

  • U17 i FC Sydvest

    På det seneste halvårsmøde mellem moderklubberne Ballum IF, Bredebro IF, Løgum IF og Tønder SF blev det besluttet at udvide ungdoms- og talentarbejdet til også at indbefatte U17 gældende fra sommeren 2012. Det seneste år har U17 kun haft denne status de facto - formelt var det et holdsamarbejde mellem Bredebro IF, Løgum IF og Tønder SF. Fremover er det bestyrelsen for FC Sydvest 05, der varetager alle beslutninger omkring truppen, herunder ansættelse af trænere. Dette skal ses i lyset af et ønske om at styrke ungdomsarbejdet generelt, idet opmærksomheden omkring U19 ikke har været optimal. Med både U17 og U19 i FC Sydvest-regi foventes det, at fokus på de kommende 1. holdsspillere øges markant.

  • Øget fokus på U19

    Vi har på det seneste fået nogle tilbagemeldinger fra spillere og forældre, gående ud på manglende informationer om, hvad der skal ske med U19 fremover. Jeppe har meddelt, at han stopper som træner, og sådan er det. Med Jeppe har vi tegnet en 1-årig kontrakt (gældende for 2011) og hele tiden håbet på at han - som den dygtige træner han er - kunne overtales til at fortsætte i 2012, men det har han ikke ønsket. Vi er derfor i FC Sydvest glade for allerede nu at kunne meddele, at vi har lavet aftale med Lars Hansen som træner for 2012. Lars er et kendt ansigt i Tønder SF og har i indeværende sæson trænet seniorer i Bolderslev. Derudover har Jeppe lovet at stå til rådighed i en eller anden hjælpetrænerfunktion som han og Lars, sammen med os, vil definere. Vi vil også meget gerne kunne tilbyde holdet en holdleder. Det har imidlertid været helt umuligt at finde en sådan de sidste par år, så hvis der blandt forældrene eller et ungt menneske blandt spillernes omgangskreds skulle være en der har tid og lyst, må vedkommende MEGET gerne henvende sig. Og nogen helt sikkert har bemærket, har det siden sommerferien knebet med at få hjemmesiden opdateret vedr. U19. Derfor vil det være super om en af spillerne kunne tænke sig at skrive lidt om kampene på siden til næste år. Det kunne også være en forældre. Ring eller skriv, hvis lysten er der. 

  • Nyheder 5

    Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit. Aenean commodo ligula eget dolor. Aenean massa. Cum sociis natoque penatibus et magnis dis parturient montes, nascetur ridiculus mus. Donec quam felis, ultricies nec, pellentesque eu, pretium quis, sem. Nulla consequat massa quis enim. Donec pede justo, fringilla vel, aliquet nec, vulputate eget, arcu. In enim justo, rhoncus ut, imperdiet a, venenatis vitae, justo. Nullam dictum felis eu pede mollis pretium. Integer tincidunt. Cras dapibus.

     

    Vivamus elementum semper nisi. Aenean vulputate eleifend tellus. Aenean leo ligula, porttitor eu, consequat vitae, eleifend ac, enim. Aliquam lorem ante, dapibus in, viverra quis, feugiat a, tellus. Phasellus viverra nulla ut metus varius laoreet. Quisque rutrum. Aenean imperdiet. Etiam ultricies nisi vel augue. Curabitur ullamcorper ultricies nisi. Nam eget dui. Etiam rhoncus. Maecenas tempus, tellus eget condimentum rhoncus, sem quam semper libero, sit amet adipiscing sem neque sed ipsum. Nam quam nunc, blandit vel, luctus pulvinar, hendrerit id, lorem.

     

    Maecenas nec odio et ante tincidunt tempus. Donec vitae sapien ut libero venenatis faucibus. Nullam quis ante. Etiam sit amet orci eget eros faucibus tincidunt. Duis leo. Sed fringilla mauris sit amet nibh. Donec sodales sagittis magna. Sed consequat, leo eget bibendum sodales, augue velit cursus nunc,

  • Nyheder 4

    Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit. Aenean commodo ligula eget dolor. Aenean massa. Cum sociis natoque penatibus et magnis dis parturient montes, nascetur ridiculus mus. Donec quam felis, ultricies nec, pellentesque eu, pretium quis, sem. Nulla consequat massa quis enim. Donec pede justo, fringilla vel, aliquet nec, vulputate eget, arcu. In enim justo, rhoncus ut, imperdiet a, venenatis vitae, justo. Nullam dictum felis eu pede mollis pretium. Integer tincidunt. Cras dapibus. Vivamus elementum semper nisi. Aenean vulputate eleifend tellus. Aenean leo ligula, porttitor eu, consequat vitae, eleifend ac, enim. Aliquam lorem ante, dapibus in, viverra quis, feugiat a, tellus. Phasellus viverra nulla ut metus varius laoreet. Quisque rutrum. Aenean imperdiet. Etiam ultricies nisi vel augue. Curabitur ullamcorper ultricies nisi. Nam eget dui. Etiam rhoncus. Maecenas tempus, tellus eget condimentum rhoncus, sem quam semper libero, sit amet adipiscing sem neque sed ipsum. Nam quam nunc, blandit vel, luctus pulvinar, hendrerit id, lorem. Maecenas nec odio et ante tincidunt tempus. Donec vitae sapien ut libero venenatis faucibus. Nullam quis ante. Etiam sit amet orci eget eros faucibus tincidunt. Duis leo. Sed fringilla mauris sit amet nibh. Donec sodales sagittis magna. Sed consequat, leo eget bibendum sodales, augue velit cursus nunc,