NYHEDER

  • Thisted FC - FC Sydvest 3 - 2

    I overtiden lykkedes det Thisted at score det afgørende mål til slutresultatet 3-2. En bitter pille at sluge for et FC Sydvest mandskab, der kampen igennem havde spillet en rigtig god fodboldkamp og endnu engang leveret et fremragende stykke arbejde. FC Sydvest starter kampen rigtig godt. Da Thisted giver bolden op og spiller den bagud, opsnapper Jesper Rasmussen bolden og fra kanten af feltet kunne han med fordel have afsluttet, men vælger den lidt sværere bold til Gormsen, som bliver tacklet. Den gode start udmønter sig, i det 4. minut, i en flot scoring af Christian Degn. Opspillet til scoringen foregår ved at Simon Hansen finder Marco, og Marco lægger bolden for fødderne af Degn. Degns afslutning sniger sig flot over i det fjerneste sidenet, 0 - 1. Thisted svarer kort tid efter igen med et langskud fra distancen, som snyder Morten Jepsen og går i mål, 1 - 1. I det 34 minut er Marco Hansen og Thisteds P. Bechmann i nærkamp. P. Bechmann tackler ind mod eget mål og vinder tacklingen, og fra kanten af feltet går bolden i en blød bue over en chanceløs Thisted målmand - selvmål - og FC spillerne kan gå til pausen med en 1 - 2 føring. Anden halvleg er kun 4 minutter gammel, da Thisted får et straffespark og udligningen finder sted 2 - 2. Herefter bølger kampen frem og tilbage med chancer i begge ender, dog med et spilovertag til FC Sydvest. I overtiden bliver nederlaget en realitet - bolden bliver lagt af til Thisteds T. Markussen, der med en inderside scorer til slutresultat 3 - 2. Næste weekend gælder det topholdet Århus Fremad på hjemmebane. Og lad os håbe, at det denne gang er FC Sydvest, der har heldet og dygtigheden til at tage de 3 point. Anfører Kasper Sørensen og den formstærke Morten Hansen forventes at være med igen. Detaljer fra kampen og turen til Thisted: - Esben Nissen - banens mindste spiller - vinder flere hovedstød over Thisteds Mojo og har et flot hovedstød på overlæggeren. - Jesper Rasmussen var tilbage i startopstillingen og leverede en flot og ydmyg arbejdsindsats. - Flere karantænepoint til Esben Thøstesen, der nu er oppe på ca. 90 point. (Vel ny negativ rekord i FC Sydvest regi) - Esben spillede i øvrigt en god kamp. - Spillerflokken spiste en frokost i flotte omgivelser - lige efter Sallingsundbroen (se billede) - Bussen ventede pænt på at Simon Hansens bil blev færdig i vaskehallen (se billede) - Tak til de medrejsende tilskuere - anført af en munter pølsemand.

  • Thisted FC vs. FC Sydvest

    En søndagstur til Thy, nærmere bestemt Thisted, er hvad der er på menuen for FC Sydvest denne weekend. Det vil være synd at sige, at tingene er gået vores vej i de første fire kampe i foråret, men det kan ikke andet end vende for os, hvis spillerne bliver ved med at levere den indsats, som de har gjort hidtil. Det er hård kost de er udsat for i øjeblikket; spillet fungerer for så vidt udmærket i store perioder af kampene, men følelsen af at skulle kæmpe umanerligt hårdt for sine scoringer, samtidig med at modstanderen får et par ”billige” i den anden ende, er selvfølgelig en mental udfordring. Hér skal spillerne i den grad roses og ikke en eneste gang er holdet faldet sammen, som man måske kunne frygte…

    Derfor er det med en vis tro på tingene vi drager nordpå, velvidende at det bliver en stor udfordring for os. I forhold til onsdagens kamp i Middelfart, har vi desværre anfører Kasper Sørensen i karantæne og også Morten Hansen har måttet melde fra denne weekend. To formstærke spillere at skulle undvære, men der står andre klar til at tage over!

    Thisted FC har lavet en fin optakt til kampen, med interviews af de to holds trænere – optakten kan læses her

    Kampen spilles søndag den 28. april på Sparekassen Thy Arena kl. 13.00

     

  • Middelfart - FC Sydvest 3 - 1

     

    Udebanenederlag på 3-1 i Middelfart. Fortjent eller ikke fortjent – det må tilskuerne igen vurdere.

     

    Allerede efter 2 minutters spil opsnapper M. Lier fra Middelfart en lang bold og gør det til 1-0.

    I det 26 minut er M. Lier igen på spil, denne gang ved bagerste stolpe – og header Middelfart foran 2-0. I det 29 minut kan Middelfarts M. Knudsen gøre det til 3-0. – pausestillingen. Vi har i første halvleg flere gode muligheder.

     

    Bagud 3-0 ved pausen formåede FC Sydvest spillerne at rejse sig og leverede en fremragende anden halvleg . En flot mandfolkepræstation. Det kunne og burde være blevet scoret mange flere mål end det ene som T. Gormsen satte ind 5 minutter før tid – men desværre så udeblev disse. Og desværre blev det heller ikke til point i denne omgang.

     

    På målmandsposten var der debut til den kun 16 årige Jakob Thomsen – vel nok den yngste debutant på målmandsposten i FC Sydvests historie. Jakob er en spiller der bliver spændende at følge i årene der kommer og bestemt en spiller vi kan forvente os meget af.  

     

    På søndag går turen til Lerpytter i Thisted, hvor vi vil gøre alt hvad der står i vores magt for at der kommer 3 point hjem til det sønderjyske – en ting er sikkert – hvis vi fortsætter hvor vi slap, så er der rigtig gode muligheder.  

     

  • Nederlag i lørdags - kamp igen onsdag...

    FC Sydvest måtte i weekenden se sig besejret med 0-1 da BSV, stik imod spil og chancer, scorede i de døende minutter. Det var lidt den samme sang som i de foregående kampe: Indsatsen var god, vi lægger en masse energi i det, vi dominerer modstanderen i størstedelen af kampen, men dét det handler om, målene, udebliver… Det kan der selvfølgelig være flere årsager til, men det er også et faktum, at vi rent defensivt ikke giver meget væk pt., men bliver straffet ualmindelig hårdt når vi gør.

     

    Opgaven fremadrettet de næste par uger bliver derfor, at gøre vores offensive spil skarpere, men samtidig at bevare den gode defensive organisation på holdet. Spillerne viser stadig god indstilling og højt humør til træning, så jeg har troen på at det nok skal lykkes, men vi må også erkende, at det er ved at være ”oppe over”, hvis vi ikke skal hægtes helt af i bundstriden…

     

    Derfor tager vi til Middelfart på onsdag for at vinde med en ydmyg tilgang til tingene og en viden om, at det ikke bliver nemt. Middelfart spillede i deres første kamp uafgjort mod Næsby og var efter sigende uheldige med at tabe 2-1 lørdag til et andet tophold, Marienlyst.

     

    I skrivende stund ved vi endnu ikke præcist hvordan holdet kommer til at se ud til det opgør – hverdagskampe, på udebane, kan godt være en lille udfordring for et amatørhold.

     

    Kampen spilles onsdag den 24. april kl. 18.30 på Middelfart Stadion.

     

  • FC Fyn konkurs kan komme FC Sydvest til gavn

    FC Fyn har begæret sig selv konkurs og bliver derfor rykket to rækker ned. Dette vil sige at der ikke skal findes seks men kun fem nedrykkere i årets 2. Division.

    Dette giver FC Sydvest muligheden for at ende på en 14. plads og ikke rykke direkte ned. Der bliver i stedet spillet en play-off kamp mellem 14. pladserne fra de respektive 2. Divisioner.

  • F.C. Sydvest-B.S.V. 0-1

    Det blev en trist forårsdag på stadion i Løgumkloster. FCSydvest tabte den vigtige bundkamp mod københavnske BSV med o-1. Med en sejr kunne man have passeret modstanderen i tabellen, og været godt kørende til de vigtige kommende opgør. Nu er FC Sydvest isoleret i bunden af rækken sammen med Varde.

    Det triste er også at man taber til et hold der absolut ikke fremviste nogen klasse overhovedet. Det samme kan dog siges om FC´s indsats i dagens kamp. Når man ved hvor poleret fodbold holdet kan spille, er det meget frustrerende at se på de 90 minutter. Utroligt mange boldtab, tekniske mangler m.v.  Det føltes som om spillerne havde svært ved at bedømme boldens opspring og bane.

    Positivt er det dog, at holdet kæmper trods modgangen. At modstanderen så scorer i overtiden må være som at få en spand iskoldt vand i hovedet.

    Men der er jo ikke så meget at gøre ved sådan en off-day, andet end at koncentrere sig om onsdagens udebane opgør mod Middelfart. Så op på hesten igen og fremad i friskt galop.

    FC Sydvests startopstilling:

    Morten Jepsen

    Esben Nissen

    Marten van Ittersum

    Morten Hansen

    Simon Hansen

    Rene Hansen 

    Kasper Sørensen

    Jacob Eriksen

    Marco Hansen

    Thomas Gormsen

    Søren Tørnqvist.

    Påbænken:

    Kenneth Hansen

    Kristian Degn

    Lars Bo Lauritzen

    Morten Welle Hansen

    Matchfacts.:

    Minut.

    1.     Marco Hansen sender bolden fladt ind foran mål, men ingen medspillere når frem.

    3.     Skud fra BSV rettes af til hjørne.

    8.     Nærgående frisparksforsøg fra BSV.

    13.   Marco Hansen flugter bolden forbi mål.

    23.  Gult kort til BSV.

    28.  Gult kort til Simon Hansen.

    31.  Langskud fra Marco Hansen, forbi mål.

    40.  Udskiftning BSV.

    44.  Gult kort BSV.

    45.  Nærgående forsøg fra BSV.

    Pause.

    46.  Udskiftning FC Sydvest. ud Søren Tørnqvist, ind Kristian Degn.

    51.  Fremragende gennemført angreb i venstre sid, afsluttes af Jacob Eriksen, men lige forbi stolpen. Stor chance.

    55.  Optimistisk forsøg fra Marco Hansen. Fra spids vinkel.

    58.  Hovedstødsforsøg fra BSV.

    60.  Gult kort BSV.

    64.  Gult kort BSV.

    77.  FC Sydvest udskiftning. ud: Simon Hansen, ind: Lars Bo Lauritzen.

    81.  Gult kort BSV.

    84.  Udskiftning FC Sydvest. ud: Thomas Gormsen, ind: Kenneth Hansen.

    87.  Udskiftning BSV.

    89.  BSV-forsøg fra spids vinkel.

    92.  0-1 Passiviteti FC Sydvests forsvar efter nogle kiksede afleveringer foran straffesparksfeltet. 

     

     

  • FC Sydvest vs. BSV

    På lørdag tager vi imod Boldklubben Søllerød Vedbæk, bedre kendt som BSV. En kamp som er af særdeles stor vigtighed – præcis som alle andre kampe i dette forår.

     

    Vi har ikke helt fået det pointmæssige udbytte i de to første kampe, som vi synes vi har spillet til, men vi har haft lidt udfordringer med at få sparket bolden i kassen og mål skal der som bekendt til, hvis man vil vinde fodboldkampe. Vi er dog så tidligt i forårssæsonen, at det endnu ikke kan betegnes som en tendens og hvem ved? Måske sparker vi det hele ind på lørdag…

     

    BSV spillede deres første kamp i lørdags og måtte se sig slået af ”forårets hold” Skovbakken, som tog hjem fra Nordsjælland med en 2-1 sejr i bagagen. Noget som selvfølgelig gør, at det er to hold der tørster efter points, når der bliver krydset klinger i Løgumkloster.

     

    På mandskabssiden har vi ift. kampen i Kjellerup Esben Thøstesen ude med karantæne og også anfører Kasper Sørensen kæmper med at blive sin skade kvit. Han nåede det ikke mod Kjellerup og det er også yderst tvivlsomt om vi kan/tør bruge ham mod BSV. Heldigvis viser mange andre spillere rigtig god form og stor spillelyst og kan vi holde fast i de spillemæssige takter fra de to foregående kampe, krydret med en scoring eller flere, er forårets første sejr ikke så langt væk…

     

    Kampen spilles lørdag den 20. april kl. 15.30 i Løgumkloster.

     

  • FC Sydvest vs. Brabrand

    En lang opstart er ved at være ovre og på lørdag skal vi, for første gang i lang tid, igen spille om points. Det er selvfølgelig noget vi har set frem til længe, og det skulle gerne kunne ses når vi løber på banen til kampen mod Brabrand på lørdag.

    Vi har haft en rigtig god opstart med stort engagement og højt humør det meste af tiden, godt hjulpet på vej af vores lækre kunstgræsbane i Løgumkloster. Man kan dårligt forestille sig, hvad vi skulle have gjort uden…

    Apropos kunstgræs, spilles kampen på netop dette underlag, da Kong Vinter jo som bekendt har været ualmindeligt vedholdende i år. Det ser vi dog ikke som det store problem, da vi selv og også vores modstander, har løbet og trænet på tilsvarende underlag i flere måneder. Selvom jeg selv er en gammel romantikker, der mener at fodbold skal spilles på grønt, velduftende græs, kommer vi nok ikke uden om, at det kun er et spørgsmål om tid, før de fleste kampe i Norden spilles på kunstgræs, ikke fordi det er bedre, men fordi det rent praktisk er en mere holdbar løsning.

    Mht. holdet er vi godt stillet, specielt sammenlignet med det meste af efteråret, hvilket betyder, at vi kan vælge næsten frit på alle hylder. Jesper Hostrup, Sune Hansen og Søren Warming er desværre ukampdygtige, men ellers er alle fit for fight – en noget uvant og luksuspræget situation for os.

    Derfor er det med en vis optimisme vi byder velkommen til Brabrand, velvidende at det bliver en stor mundfuld, at besejre rækkens nummer 3.

    Kampen spilles på kunstgræsbanen i Løgumkloster, lørdag den 6. april kl. 13.00.

     

  • Dagens Kamper spilles kl. 13.00

    Pågrund af Løgums Stadion ikke er klar til kampe pt. har været mødsaget til at flytte på konststofbanen i Løgumkloster,

    kampen spilles kl. 13.00,

  • Nyt kamptidspunkt

    Som tilskuer skal man være opmærksom på, at lørdagens kamp mod Brabrand er rykket frem til kl. 13.00 og spilles på kunststofbanen i Løgumkloster.

  • Kjellerup vs. FC Sydvest

    På lørdag spiller FC Sydvest forårssæsonens anden kamp, når vi drager en tur til Kjellerup. Vi mener selv, at vi rent spillemæssigt slap godt af sted fra premieren mod Brabrand og det har vi selvfølgelig tænkt os at følge op på, med endnu en god præstation på ”Bjerget”, som anlægget i Kjellerup hedder. I forhold til kampen mod Brabrand er det sikkert, at anfører Kasper Sørensen ikke er til rådighed, da han måtte gå tidligt ud af kampen med en forstrækning/fiber. Det er selvfølgelig en streg i regningen, men vi viste så meget kvalitet i den første kamp, at vi føler os rustet til at også at kunne bære dette.

    Truppen til kampen:

    Morten Jepsen, Marten van Ittersum, Esben Thøstesen, Esben Nissen, Rene Hansen, Marco Hansen, Kenneth Hansen, Jesper Rasmussen, Anders Truelsen, Søren Tørnqvist, Thomas Gormsen, Jacob Eriksen, Morten Hansen, Christian Degn, Simon Hansen, Morten Welle Hansen

    Skader: Kasper Sørensen, Søren Warming, Jesper Hostrup og Sune Hansen

    Kampen spilles lørdag den 13. april kl. 14.00 på "Bjerget" i Kjellerup.

     

  • Kjellerup - FC Sydvest 2 - 0

    2-0 nederlag på bjerget mod Kjellerup - det er den bitre sandhed. Møder man er hold der er bedre end en selv - ja så kan der ikke indvendes noget imod at man taber. Om det var tilfældet i dag, er der sikkert delte meninger om - ud fra et Sydvest synspunkt, så var det bestemt ikke tilfældet. En Kjellerup tilskuer udtrykte da også nøgternt efter kampen "det holdt hårdt!!" Kampen var på mange måder en god kamp set med Sydvest briller - dog manglede målene. "Operationen lykkedes, men patienten døde" Første halvleg starter vi godt, dog er det Kjellerups S. Nielsen der allerede i det 9. Minut bringer Kjellerup foran 1-0. Herefter skaber vi gennem halvlegen 3-4 gode muligheder uden dog at overdrive med det prangende spil. Kjellerup stod godt på banen og gjorde det svært at bryde igennem. I omstillingerne og når presset blev lagt højt oppe, gav det os enkelte muligheder for gennembrud. Anden halvleg blev en hel del anderledes. Her formår vi at skabe og dominere spillet, og alt andet lige burde det have været nok til at tage point med hjem. Skarpheden manglede dog i den grad hos FC spillerne - i den sidste halve time af kampen formåede spillerne at tilspille sig den ene gode mulighed efter den anden. Vi kan kun konstatere, at kvaliteten af afslutningerne i dag var for ringe. Kjellerup scorer til 2-0 langt inde i overtiden, hvor vi satser for at få point. Små detaljer i kampen: Første kamp på græs i år - i øvrigt en rigtig fin græsbane. Linjevogteren får en forstrækning og må udgå i det 68 minut. Thomas Røll fra Kjellerup rammer i anden halvleg trekantssammenføjningen direkte på frispark - dog var Morten Jepsen derude og ville højst sandsynligt have nappet bolden. Vi formår at skifte formation 3 gange i løbet af kampen. 4-3-3, 4-4-2, 3-5-2. Kasper Sørensen oplevede hvordan det er at stå på sidelinien og have nerverne hængende udenpå trøjen - og opleve frustrationerne over de udeblevne scoringer. Esben Nissen fik divisionsdebut og spillede en god 2. Halvleg.

  • Forårets første point i hus

     

    Dagens hjemmekamp imod topholdet Brabrand endte med et point på kontoen for FC Sydvest.
    Hjemmeholdet stillede med tre debutanter, Jacob Eriksen, René Hansen og Morten Hansen i startopstillingen.
    Kampen startede nervøst fra begge sider, spillet bølgede frem og tilbage og holdene så hinanden lidt an. Halvvejs i første halvleg fik gæsterne tilkæmpet sig et overtag, uden dog at blive rigtig farlige. Det var mest på dødbolde de var farlige, men Morten Jepsen i målet lod ikke noget passere.
    FC Sydvest havde i den periode ikke meget at byde på offensivt. Det blev ikke bedre da anfører Kasper Sørensen måtte udgå med en skade. Han blev erstattet af endnu en debutant Lars Bo Lauritzen.
    Ved pausen var stillingen som i starten 0-0 og manges fornemmelse var at begge hold kunne tage alle tre point.
    I det 66. min. kommer forløsningen for hjemmeholdet, Jacob Eriksen skyder udefra og bolden stryger ind til venstre for målmanden.
    Blot minuttet efter blev der dog skabt balance i regnskabet, da Brabrand efter en kontra fik tilkendt et straffespark, som blev udnyttet til udligning.
    Herefter bølgede spillet igen frem og tilbage, men modsat første halvleg var det med FC Sydvest i en toneangivende rolle. Det blev dog ikke til yderligere scoringer, dermed endte kampen 1-1.
    - Efter dommerens slutfløjt sad spillerne og trænere tilbage med en naturlig ærgrelse. Hvor var det tæt på en sejr. Men alt i alt synes jeg det var en absolut godkendt indsats fra alle, udtalte formand Hans Pilegaard.

  • Nyt kamptidspunkt

    Som tilskuer skal man være opmærksom på, at lørdagens kamp mod Brabrand er rykket frem til kl. 13.00 og spilles på kunststofbanen i Løgumkloster.

  • Dagens Kamper spilles kl. 13.00

    Pågrund af Løgums Stadion ikke er klar til kampe pt. har været mødsaget til at flytte på konststofbanen i Løgumkloster,

    kampen spilles kl. 13.00,

  • FC Sydvest vs. Brabrand

    En lang opstart er ved at være ovre og på lørdag skal vi, for første gang i lang tid, igen spille om points. Det er selvfølgelig noget vi har set frem til længe, og det skulle gerne kunne ses når vi løber på banen til kampen mod Brabrand på lørdag.

    Vi har haft en rigtig god opstart med stort engagement og højt humør det meste af tiden, godt hjulpet på vej af vores lækre kunstgræsbane i Løgumkloster. Man kan dårligt forestille sig, hvad vi skulle have gjort uden…

    Apropos kunstgræs, spilles kampen på netop dette underlag, da Kong Vinter jo som bekendt har været ualmindeligt vedholdende i år. Det ser vi dog ikke som det store problem, da vi selv og også vores modstander, har løbet og trænet på tilsvarende underlag i flere måneder. Selvom jeg selv er en gammel romantikker, der mener at fodbold skal spilles på grønt, velduftende græs, kommer vi nok ikke uden om, at det kun er et spørgsmål om tid, før de fleste kampe i Norden spilles på kunstgræs, ikke fordi det er bedre, men fordi det rent praktisk er en mere holdbar løsning.

    Mht. holdet er vi godt stillet, specielt sammenlignet med det meste af efteråret, hvilket betyder, at vi kan vælge næsten frit på alle hylder. Jesper Hostrup, Sune Hansen og Søren Warming er desværre ukampdygtige, men ellers er alle fit for fight – en noget uvant og luksuspræget situation for os.

    Derfor er det med en vis optimisme vi byder velkommen til Brabrand, velvidende at det bliver en stor mundfuld, at besejre rækkens nummer 3.

    Kampen spilles på kunstgræsbanen i Løgumkloster, lørdag den 6. april kl. 13.00.

     

  • Oversigt over 2. divisions-truppen

     

    Nye spillere er kommet til. Andre har forladt klubben. En enkelt er stoppet, men begyndt igen. Skal du have overblik over de spillere, som i løbet af foråret skal redde FC Sydvests 05 Tønder endnu en sæson i 2. division, så har du klikket dig ind på den rigtige side.

     

    Den seneste uge, har vi præsenteret de nye spillere i FC Sydvest her på hjemmesiden. Fem unge spillere har nemlig skiftet til Sydvest i løbet af vinterpausen. Jakob Eriksen, Lars Bo Lauritzen, Morten Hansen, Søren Tørnqvist og René Hansen kan du læse mere om her:

    http://www.fcsydvest.dk/content/l%C3%A6r-de-nye-spillere-i-2-divisions-truppen-kende

     

     

    En række spillere har også forladt klubben. De to forsvarsveteraner Esben Thøstesen og Jacob Stolberg valgte begge at stoppe i Sydvest, men siden er Esben Thøstesen vendt tilbage og er nu igen en del af FC Sydvest-mandskabet. De spillere, som ikke længere er i truppen, tæller derfor Michael Brodersen, Jacob Oggesen, Kim Nielsen, Drilon Braha og Jacob Stolberg.

     

    Her er en oversigt over FC Sydvest 05 Tønders 2. divisionstrup – først sorteret efter numre, derefter sorteret efter placering på banen.

     

    1 Morten Jepsen  

    2 Marten Ittersum 

    3 Esben Thøstesen 

    4 Esben Nissen 

    6 René Hansen 

    7 Marco Hansen 

    8 Kenneth Hansen 
    9 Jesper Rasmussen
    10 Kasper Sørensen
    11 Anders Truelsen 

    12 Søren Tørnqvist 

    13 Thomas Gormsen 
    14 Søren Warming 

    15 Jakob Eriksen 

    16 Lars Bo Lauritzen
    17 Jesper Hostrup 
    18 Sune Hansen

    20 Morten Hansen 
    21 Christian Degn 

    22 Morten Pedersen 
    23 Simon Hansen 

    25 Morten Welle Hansen

     

    Målmænd:

    Morten Jepsen, Morten Welle Hansen

     

    Forsvar:

    Marten Ittersum, Esben Thøstesen, Esben Nissen, Søren Warming, Simon Hansen, Sune Hansen,

     

    Midtbane:

    René Hansen, Marco Hansen, Kenneth Hansen, Kasper Sørensen, Christian Degn, Jesper Hostrup, Morten Hansen, Morten Pedersen, Jakob Eriksen,

     

    Angreb:

    Jesper Rasmussen, Anders Truelsen, Søren Tørnqvist, Thomas Gormsen, Lars Bo Lauritzen

     

    Jesper Hostrup bliver højst sandsynligt ikke klar til at spille kampe i foråret, da en gammel hælskade er brudt op. Til gengæld er Anders Truelsen tæt på at være frisk igen, efter at han blev ramt af kyssesyge i vinters. 

    1/4/2013

  • FC Sydvest 05 Tønder får ny hjemmebane

    Ekstraordinært moderklubmøde har talt: Hjemmebanen ligger i Tønder

    Alle FC Sydvests førsteholdskampe skal fremover spilles i Tønder. Det blev besluttet på det ekstraordinære moderklubmøde, som blev afholdt i TSF-Fodbolds klubhus mandag den 25. marts. Her var mødt repræsentanter op fra alle fire moderklubber – Ballum IF, Bredebro IF, Løgum IF og Tønder SF – for at drøfte og tage stilling til tre emner: overbygningens struktur, evt. navneændring og hjemmebaneforhold for førsteholdet.

     

    Af de mindre følsomme emner blev det vedtaget at nedsætte et strukturudvalg, der frem mod sommeren skal se på, hvordan Sydvests opbygning kan gøres mere elitepræget. Derudover blev det vedtaget, at det fulde navn fremover skal være ”FC Sydvest 05 Tønder”, da fodboldholdet har hjemsted i Tønder Kommune.

     

    Hvad angår hjemmebanen for førsteholdet, så har det været et meget debatteret emne i moderklubberne i mellem. Samarbejdsaftalen fra 2005 siger som bekendt, at førsteholdets turneringskampe skal deles mellem banerne i Tønder og Løgumkloster, men flere personer i samarbejdet har længe ønsket at samle alle kampe på én hjemmebane. Blandt andet derfor blev det ekstraordinære moderklubmøde afholdt, efter at tre ud af fire moderklubber havde haft mulighed for at diskutere emnet på deres respektive generalforsamlinger. Selvom der aldrig blev opnået total enighed på det ekstraordinere moderklubmøde, så vedtog et spinkelt flertal på 50 %, at alle turneringskampe fremover skal spilles på det nye stadion, som TSF-Fodbolds Venner er ved at opføre i Tønder. Den beslutning effektueres fra 2014.

     

    Beslutningen skal bl.a.ses i lyset af DBU’s rapport fra den seneste stadioninspektion i Tønder Kommune. Her blev ingen af banerne i Tønder og Løgumkloster godkendt til kampe i 2. division, og muligheden for fortsat at søge om dispensation er tvivlsom. Moderklubmødet mente derfor, at det vil være bedst at prioritere én hjemmebane til FC Sydvests kampe, hvor både DBU, Tønder Kommune, sponsorer, tilskuere og spillere kan tilgodeses på den bedst mulige måde.

    29/3/2013

  • Søren Tørnqvist er ny offensiv spiller i FC Sydvest

     

    En målfarlig spiller. Den beskrivelse kan han godt selv stå inde for. Det er ikke længe siden, Søren Tørnqvist fra Ribe afleverede sit spillercertifikat til FC Sydvest og officielt blev en del af det hvidklædte fodboldhold fra Sydvestsønderjylland. Her håber den venstrebenede angriber at kunne bidrage med fysik, overblik og nogle mål.

     

    ”Jeg er glad for at have truffet det valg - at komme til FC Sydvest. Det har været spændene, men også en omvæltning rent niveau-mæssigt. Jeg er blevet taget godt i mod, og det er egentlig gået overraskende nemt”, siger Søren Tørnqvist.

     

    Den 20-årige angriber er sammen med fire andre unge spillere hentet til Sydvest i vinterpausen for at sikre en bred trup der kan overleve i 2. division. Søren Tørnqvist er optimist på trods af holdets placering i bunden af tabellen.

     

    ”De nye, som er kommet til, er alle nogle skarpe spillere. Udfordringen i starten bliver at finde hinanden på banen. Det kan være lidt svært at finde rum, når vi spiller med fem mand på midtbanen, men det skal nok blive godt, når turneringen starter”, mener han.

     

    Søren Tørnqvist henviser til Sydvests fire seneste træningskampe, hvor han har spillet på den centrale midtbane med en offensiv rolle. Her var et skud på stolpen i 2-1-sejren mod 2. divisionsholdet Varde IF, det tætteste han kom på en scoring, men han lover, at han blot gemmer scoringerne til de vigtige kampe.

     

    ”I testkampen mod Varde, følte jeg, at vi var et bedre hold. Derfor mener jeg også, at vi har en chance for at klare os i 2. division”, slår Søren Tørnqvist fast. 

    28/3/2013

  • Lær de nye spillere i 2. divisions-truppen at kende

     

    På pressemødet i sidste uge blev fire nye spillere i 2. divisionstruppen præsenteret. Det var Morten Hansen, Jakob Eriksen, René Hansen og Lars Bo Lauritzen, som kan ses til pressemødet på billedet herover. Alle fire har en fortid i SønderjyskE.

     

    Morten Hansen og Jakob Eriksen har vi tidligere skrevet om på FCSydvest.dk, og det kan læses her:

    http://www.fcsydvest.dk/content/jakob-eriksen-gl%C3%A6der-sig-til-bidrage
    http://www.fcsydvest.dk/content/nye-spillere-var-med-mod-sgi

     

     

    René Hansen har senest spillet i Middelfart. Den 23-årige midtbanespiller har sine forcer centralt på midtbanen, hvor hans overblik og spilforståelse kommer til sin ret. Træner Ulrik Pedersen beskriver ham desuden som en boldsikker spiller med en god teknik og har brugt ham i de seneste træningskampe.

     

    Fra Middelfart kommer også Lars Bo Lauritzen. Han er venstrebenet og kan bruges både på kanten og i angrebet. Den 20-årige spiller er hurtig og skarp i mand mod mand-dueller fortæller Ulrik Pedersen, der også fremhæver hans gode sparketeknik.

     

    Også Søren Tørnqvist fra Ribe er nu endelig bekræftet som spiller i FC Sydvest efter en periode på prøvetræning. FCSydvest.dk fangede ham for nylig til et interview, som vil blive bragt her på siden snarest. 

    26/3/2013