NYHEDER

  • Kolding IF var skarpest

    Det blev ikke til point for FC Sydvest 05 Tønder, da Kolding IF var på besøg. 0 – 3 blev facit – som ikke helt viser styrkeforholdet mellem de to mandskaber – mere skarpheden. Træner Bora Zivkovic havde sin startopstilling med Kasper Tiedemann i målet, den bagerste kæde med Simon Ingemann Hansen, Marten van Ittersum, Jonathan Dolzeal og Morten Hansen. Midtbanen var med Troels Kirkegaard Nielsen, Kaj Peter Kristensen, Mathias Madsen og Lars Bo Lauritzen mens Jesper Rasmussen og Sammy Adjeji var helt i front. Efter et par nærgående forsøg fra begge holds side, var det Kolding IF, der scorede efter 32 minutters spil. Der var højlydte protester fra de hvidblusede, som mente der var begået et klart frispark til FC Sydvest – men som ikke blev fløjtet. Protesterne hjalp ikke meget – det er da vist også sjældent at en dommer ændrer sin beslutning. 0 – 1 var også pausestillingen og efter et kvarter i anden halvleg gik Jesper Rasmussen ud og ind kom Thomas Gormsen. Få minutter senere gik også Kaj Peter Kristensen ud og i hans sted kom Mathias Hartvig på banen. 25 minutter inde i halvlegen måtte Lars Bo Lauritzen humpe fra banen og Jason Plumhoff kom på banen i stedet for ham. Med få minutter tilbage af den ordinære spilletid kom Kolding IF yderligere foran. Først et godt hug på frispark, som Kasper Tiedemann fik pareret – men en Kolding-spiller snappede riposten og sendte bolden i mål. 0 – 2. Det gik endnu værre, idet Kolding igen fik scoret i dommerens overtid. 217 tilskuere overværede fodboldkampen – en del var tilrejsende fra Kolding. I pausen havde Sportigan Tønder en lille event, hvor 30 dejlige fodbolde hver fik en ny ejermand. På lørdag er der igen hjemmekamp – denne gang gælder det mødet med nedrykkerne fra 1. division – og nuværende tophold i puljen: fynske Marienlyst. /hol.

  • Sportigan havde en event i pausen

    30 dejlige sprit-nye odbolde fik hver en ny ejermand, da Sportigan Tønder havde lidt underholdning i halvlegspausen i kampen mellem FC Sydvest 05 Tønder og Kolding IF. Her nogle glade unge, som sikrede sig en flot fodbold. /hol.

  • Endnu en vigtig kamp

    Så får vi besøg af de meget stærke oprykkere fra Kolding IF, et hold som ikke skal undervurderes trods deres resultat i sidste runde.

    Kolding IF er et stærkt hold, som har flere spillere der har gjort sig på højere niveau. Det er derfor vigtigt vi går ind til kampen med fuld fokus på opgaven, som vi gjorde i sidste runde.

    Kampen mod Middelfart viste, hvor langt man kan komme på god fight og den rigtige indstilling, til trods for vi havde flere nye spillere i startopstillingen.

    Til kampen lørdag har vi heldigvis flere spillere tilbage fra karantæne og skader. Det drejer sig blandt andet om Mathias Hartvig som er tilbage fra karantæne, Christian Degn tilbage fra skade og Rasmus Veibye som ligeledes er klar efter hans skade. Vi stiller derfor op med en næsten intakt trup og satser på vi fortsætter med endnu en sejr - to sejre i træk er som bekendt en stime, og vi ser gerne vi rammer en stime til glæde for klubben og tilskuerne.

    Apropos tilskuere skal vi minde om, at der til kampen mod Kolding F er gratis entre og vi håber derfor på en god opbakning fra sidelinien.

    Bora Zivkovic

  • Sportigan Tønder

    Kære Fodboldvenner!! FC Sydvest har en utrolig vigtig kamp i weekenden mod Kolding IF, lørdag d. 27/9 kl. 14.00 på BANK PARKEN. Holdet fortjener fuld opbakning til denne kamp og i den anledning har EDC Vesterholm Aps sørget for gratis entre. Sportigan Tønder & Select Danmark sørger for 30 stk. fodbolde, som bliver uddelt til publikummet i halvlegen................
    Vi håber sammen med Sportigan Tønder på stor opbakning.
    DEL GERNE........VI SES

  • EDC Vesterholm & Co.

    EDC Vesterholm & Co. inviterer til gratis 2. divisionsfodbold på Bank Parken i Tønder.
     
    I forbindelse med et indgået sponsorat som GULD Partner hos FC Sydvest 05 Tønder har EDC Vesterholm & Co. valgt at købe alle interesserede fri adgang til samtlige FC Sydvest's resterende 5 hjemmekampe på Bank Parken Tønder i dette efterår. 
     
    Fribilletter kan afhentes hos EDC Vesterholm & Co. eller ved indgangen på kampdagen.
     
    Som et ekstra tilbud til tilskuerne vil fremmøde ved blot 3 af de resterende 5 kampe i år udløse et ekstraordinært godt tilbud til forårets nervepirrende "slutspilskampe". Du kan således købe et adgangskort gældende til foråret for KUN kr. 125,-.
     
    FC Sydvest 05 Tønder er meget tilfredse med den indgåede aftale med EDC Vesterholm & Co. som ydermere indeholder en gulerod såfremt hussælgere er henvist fra FC Sydvest 05 Tønder når huset skal sælges.

  • FC Sydvest vandt i Middelfart

    Det blev en flot sejr med fire scoringer fra FC Sydvest-mandskabet, da holdet på udebane tørnede sammen med den tidligere cheftræner Ulrik Pedersens nye klub: Middelfart. FC Sydvest gik friskt til opgaven fra dommerens første fløjt og godt et kvarter inde i kampen kunne frontløberen Sammy Adjiei igen vise at han er rigtig målfarlig. Han udnyttede et flot oplæg og så var FC Sydvest foran med 1 - 0. Få minutter før pausen kunne Troels Kirkegaard banke bolden ind til 2 - 0 og stor jubel hos FC Sydvest 05 Tønder. I pausen blev der aftalt at man skulle holde presset og hjemmeholdet fik aldrig momentum i kampen. Det gjorde FC Sydvest derimod midt i anden halvleg, da der blev begået et straffespark. Anfører Marten van Ittersum udnyttede flot denne mulighed - 3 - 0. Det blev ikke den sidste scoring fra en FC Sydvest-fod, idet forsvarskrumtappen Jonathan Dolzeal var så uheldig, at få en fod på et Middelfart-forsøg, så bolden helt snød keeper Kasper Tiedemann. 3 - 1, som blev kampens resultat. Næste turneringskamp er på lørdag den 27. september kl. 14 på Bank Parken i Tønder, hvor holdet Kolding IF kommer på besøg. Kolding IF har i de første syv runder skrabet 8 point sammen og senest blev det et nederlag hjemme mod topholdet Marienlyst på 1 - 5. Kolding IF ligger på en aktuel 12. plads. Nu har FC Sydvest 7 point på kontoen og hænger godt på i puljen som nr. 14 ud af 16. Kig selv med når det går løs på Bank Parken i Tønder på lørdag kl. 14.

  • Karsten er meget seriøs i trænerarbejdet

    Karsten Jørgensen har været assistenttræner i nogle sæsoner nu og får hele vejen rundt prædikatet: meget kompetent og seriøs træner. Samarbejdet med både cheftræner, holdledere og spillere fungerer fint – alle ved hvad deres opgaver er. Og Karsten er altid vel forberedt og har et spændende træningsprogram til hver gang han står for arbejdet med truppen. Der bliver trænet tre gange om ugen på banerne ved Bredebro Idræts Center – det er mandag, tirsdag og torsdag – og så er der sædvanligvis turneringskamp lørdag. På lørdag går turen til Middelfart – hvor Karstens tidligere cheftræner Ulrik Pedersen nu er cheftræner. Det bliver da et spændende møde, forudser Karsten, som måske kan fortælle sin nuværende cheftræner lidt ”hemmeligheder” om hjemmeholdets taktik og spillestil. FC Sydvest truppen stiller altid med det stærkeste hold, der er til rådighed – holdopstillingen og taktikken bliver lagt umiddelbart forud for den forestående kamp./hol.

  • Rasmus tog springet

    Det var egentligt lidt tilfældigt, at Rasmus Veibye kom til at spille for F C Sydvest 05 Tønder. Det var ”Tide” – Kasper Tiedemann, der spurgte mig, om jeg havde lyst til at prøve at være med, fortæller Rasmus, der den gang spillede på et serie 2-mandskab. Jo – det kunne da være skægt, og efter nogle prøvesamlinger kom Rasmus da også på banen for divisionsmandskabet. Han har vist gode takter og er endda kommet på scoringslisten med et herligt frisparksmål. Det er supersjovt at være med, siger Rasmus, der bestemt ikke har noget imod den øgede træningsmængde i forhold til serie 2. Han glæder sig hver gang til at komme til træning og kamp. Der er et rigtig godt sammenhold og en god atmosfære omkring holdet – og så betyder en seriøs trænergruppe bestemt også meget for spillernes engagement. I kampen mod Svendborg måtte Rasmus igen humpe ud efter et spark mod den ene ankel. Dagen efter kunne han dårligt gå men med lidt kærlig pleje så er han med igen i træningen – så må man se, om anklen kan holde til udekamp på lørdag mod Middelfart. Rasmus flytter snart fra Rødekro til Kolding for at studere – men selvfølgelig bliver han da ved med at spille fodbold for FC Sydvest 05 Tønder, siger han med et overbevisende grin. En spiller fra serie 2 kan altså sagtens komme til at gøre sig gældende på divisionsniveau./hol.

  • Meget vigtig kamp mod Middelfart

    Så er der dømt bunddrama i lørdagens kamp mod Middelfart. Et hold der har forstærket sig meget i sommerpausen, men som os selv ikke har fået den bedste start. Der kan blive gensyn med et par tidligere Sydvest spillere i Aldin og Truelsen og selvfølgelig den gamle succesfulde træner Ulrik Pedersen.

    Vi er desværre noget ramt denne weekend med Christian Degn og Rasmus Veibye ude med skader og Mathias Hartvig ude med karantæne. Alligevel går vi ind til kampen med en positiv tro på tre point, ikke mindst pga sommerens træningskamp som vi kom sejrrigt ud af med 4-0. Vi er dog godt klar over at der lørdag er tale om en helt anden kamp, men det skader ikke at ha den kamp i baghovedet.

    Tror det bliver meget afgørende hvem der først smider nerverne og spiller frit og ikke lader sig tynge af betydningen kampen har.

    Vi er hvertfald klar til at give 110 procent for at hive sejren hjem og melde os for alvor ind i kampen om overlevelse i denne svære sæson,

     

    Bora Zivkovic

  • Meget spændende fodboldkamp

    Det blev til sidst en utroligt spændende fodboldkamp på Bank Parken i Tønder, da FC Sydvest 05 Tønder havde besøg af holdet fra Svendborg. Cheftræner Bora Zivkovic valgte at stille op med Kasper Tiedemann i målet, den bagerste kæde med Simon Ingemann Hansen, Jonathan Dolzeal, Mathias Hartvig og Rasmus Veibye. Midtbanen var med Mathias Madsen, Marten van Ittersum, Troels Kirkegaard Nielsen og Morten Hansen mens Thomas Gormsen og Jesper Rasmussen sled og slæbte helt fremme. Det kan nok være at FC Sydvest skal være glade for aluminiummet omkring Kasper Tiedemanns mål. To gange bragede Svendborg en bold henholdsvis på opstanderen og overliggeren, men brød så i spil i gen. I den anden ende havde FC Sydvest også et par meget nærgående forsøg ved Morten Hansen, Thomas Gormsen og Jesper Rasmussen. Seks minutter før pausen kunne gæsterne bringe sig foran 0 – 1 på et flot langskud uden for keeperens rækkevidde. I minuttet før pausen havde Mathias Madsen et brag af et skud, som lige havde en milimeter over gæsternes målramme. 0 – 1 ved pausen. Godt et kvarter inde i anden halvleg foretog FC Sydvest en udskiftning. Ud gik Jesper Rasmussen, som virkelig havde ydet en flot indsats og ind kom Sammy Adijei. Midt i anden halvleg afsluttede Svendborg et mega-pres mod FC Sydvest målet med en scoring fra distancen – igen uden chancer for målmanden. 0 – 2. Øv. Kort efter humpede Rasmus Veibye ud og ind kom Lars Bo Lauritzen men det forhindrede ikke gæsterne i at komme på 0 – 3 efter 30 spilleminutter. Publikum vågnede op til dåd, da Sammy Adijei 5 minutter før pausen bankede bolden i nettet til 1 – 3 og da havde FC Sydvest teten. Inden slutfløjtet var det igen Sammy Adijei, der fandt Svendborgs netmasker til slutfacit 2 – 3. En rigtig god og underholdende kamp i flot vejr på en smuk bane – og hele 126 publikummere fandt vej til Bank Parken i Tønder. /hol.

  • Kasper Tiedemann både keeper og angriber

    Kasper Tiedemann kom til FC Sydvest for et par sæsoner siden, hvor han dannede makkerpar med Morten Jepsen i målet. Da Morten Jepsen havde ladet forstå, at hans egen karriere var på hæld, overtog Kasper mere og mere af ansvaret mellem stængerne. Som det jo ofte går, så blev Kasper Tiedemann skadet med den ene finger og måtte side ude i nogle kampe – fem blev det til i slutningen af sidste sæson. Da var FC Sydvest-truppen plaget af flere skader, så da Kasper tidligere har spillet i marken, så var han frisk til at springe ind i truppen og afløse foran, når de etablerede spillere manglede udskiftning. Det blev til to af den slags kampe, hvor fødderne og benene ikke fejlede noget – blot var fingeren ikke helt optimal at stå på mål med. Og Kasper gjorde det flot i de perioder han var med. Nu er Morten Jepsen så stoppet og Kasper har fået en ny makker i målet. Det er Mads Iversen og de suppleres af U19-keeperen Jakob Thomsen. Her er Kasper fanget i en opvarmning fuldt koncentreret på Bank Parken i Tønder. /hol.

  • FC Sydvest vs Svendborg

    Så er det igen blevet tid til bold på BankParken.

    Vi tager imod et stærkt Svendborg hold som ikke har fået den forventede start som de havde håbet på. Derfor er dette en kamp som har stor betydning for begge mandskaber, der kræves en sejr for at hænge med de mange andre hold som kæmper for at få endnu en sæson i 2. division. Vi kommer med selvtillid efter en flot sejr i Odder, som blev grundlagt med hårdt arbejde over hele linjen, men er udmærket klar over at hvis vi skal ha tre point mod Svendborg, skal arbejdsindsatsen og viljen minimum være den samme som i Odder og gerne lægge et par procent oveni. På trupsiden er der glædeligt nyt at vi nu igen kan gøre brug af vores anfører Marten, som giver os flere strenge at spille på. Eneste negative er at Christian Degn er tvivlsom og vi ved ikke i skrivende stund om han bliver klar til kampen. Ellers er resten af truppen klar og med en træningsuge med lidt højere humør end de seneste er vi 100 procent klar til at få tre point.

    Vi håber på mest mulig opbakning på lægterne så ta endelig familien og vennerne med Lørdag d. 13/9 kl 14 på BankParken og støt os.

    Bora Zivkovic

  • Anfører glæder sig til kamp

    Det er altid træls at blive skadet. Det har anfører Marten van Ittersum ikke prøvet så tit, så derfor har det da været ekstra hårdt for ham, at sidde ude tre kampe, efter at han i hjemmekampen mod Jammerbugt FC, blev skadet ved en overbelastning af det ene knæ. Han kom uheldigt ind i en tackling, hvor en modspillers kropsvægt pludselig blev lagt over på hans ene knæ – og det kunne knæet ikke helt bære. Ved hjælp at god behandling fra holdets fysioterapeut er det gået godt fremad, og Marten håber at være startklarlørdag i hjemmekampen mod Svendborg. Han har ikke haft det rart uden for banen – det er sjovere at være en del af kampen – men heldigvis kunne holdet selv klare opgaven i Odder. Her er Marten (med nr. 2)i fuld gang med opvarmningen til aftenens træning. /hol.

  • Træning efter flot sejr

    Assistenttræner Karsten Jørgensen lagde stor vægt på, at træningen mandag aften skulle være med masser af boldberøringer. Det er typisk, at andendagen efter en kamp, så er benene trættest, og derfor skal der løsnes op med en god opvarmning og dernæst fuld fart på benene – med masser af bold. Her et glimt, hvor divisionstruppen har fart i både fødder og bold på grønsværen i Bredebro./hol.

  • Flot sejr i Odder

    Første sejr i denne sæson kom meget fortjent i udekampen mod Odder. Her viste FC Sydvest rigtig gode kollektive takter - aftalerne blev holdt og alle kæmpede for alle. Et velfungerende defensiv med en solid Kasper Tiedemann mellem stængerne, afviste gang på gang hjemmeholdets forsøg. I angrebet blev Odders keeper flere gange testet og med få minutter før pausefløjtet, kunne Jesper Rasmussen trykke af et pænt stykke ude fra, og bolden sejlede flot ind i netmaskerne. 0 - 1 og stor jubel hos FC Sydvest. I slutningen af anden halvleg blev kampen mere dramatisk end den fortjente, idet en Odder-spiller blev sendt i bad før tid efter et forsøg på at sparke en modstander. Endnu en Odder-spiller måtte fra banen før tid efter to advarsler for frustrationsbrokkeri over for dommeren. På lørdag kl. 14 gælder det så hjemmekampen på Bank Park i Tønder mod Svendborg. Svendborg havde i weekenden hjemmebane og måtte se sig slået 0 - 3 af Kolding IF. Svendborg og FC Sydvest har begge 4 point efter de første fem kampe - så det bliver sikkert en spændende kamp. Cheftræner Bora Zivkovic er fortrøstningsfuld og forventer en lige og meget underholdende kamp – naturligvis meget gerne med flere point på kontoen hos FC Sydvest. Spillertruppen slås med lidt småskader, så den endelige startopstilling venter han med til lige før kampen. Der er håb om at forsvarsgeneral og anfører Marten van Ittersum er klar igen efter sin skade. Kig selv med på Bank Parken Tønder - /hol.

  • Kim Johannsen

    Pressemeddelelse

    Det er med glæde, at FC Sydvest 05 Tønder kan byde Kim Johannsen velkommen som talentchef for ungdommen.

    Det bliver Kims opgave at fokusere på vores ungdomsspillere i U16 til U19. Vi har i øjeblikket mange gode spillere i disse årgange, dem skal vi fastholde og udvikle, udtaler sportschef Thorkild Andersen, så de en dag ar parate til at spille på vores 2. divisionshold.

    Kim Johannsens primære opgaver er i første omgang at følge egne talenter, samt følge talenter i nærområdet, samt have tæt kontakt til ungdomstrænerne i FC Sydvest 05 Tønder.

     

    Som sportschef er jeg glad for at Kim har sagt ja til at blive en del af FC Sydvest 05. Nu har vi én der 100% fokuser på vores talenter, udtaler sportschef Thorkild Andersen.

    Vi ønsker Kim velkommen

    Med sportslig hilsen

    FC Sydvest 05

  • første sejr lader vente på sig

    Det blev heller ikke til sejr og point i denne omgang, da holdet FC Jammerbugt var på besøg i Tønder. Efter 0 – 2 ved pausen kunne vendelboerne rejse hjem med alle tre point for slutfacit 0 – 3. Øv. Cheftræner Bora Zivkovic stillede op med Kasper Tiedemann i målet, den bagerste kæde med Simon Hansen, Drilon Braha, Jonathan Dolzeal og Morten Hansen. Midtbanen var med Troels Kirkegaard Nielsen, Rasmus Veibye, Jason Plumhoff og Martin Madsen mens Jesper Rasmussen og Thomas Gormsen var helt i front. Der blev kæmpet bravt på alle pladser og gæsterne lagde som ventet ud med et stort pres. Det pres holdt FC Sydvest rigtig godt fra livet – ind til der var spillet 21 minutter. På kanten af off side – og under store protester fra de hvidblusede spillere og de fleste af de 83 publikummere – suk – hvor bliver publikum dog af….så lykkedes det for Jammerbugt at få bolden ind bag en sagesløs Kasper Tiedemann. 0 – 1. Kampen fortsatte og FC Sydvest havde flere gode forsøg men den allersidste skarphed og held udeblev. Lige før pausen blev det 0 – 2 på et flot angreb, der sluttede med et velplaceret skud fra distancen – igen udenfor keeperens rækkevidde. Efter ti minutter af anden halvleg blev der skiftet ud. Ud gik Jason Plumhoff og ind kom Lars Bo Lauritzen. Midt i anden halvleg blev Rasmus Veibye skadet og måtte humpe fra banen. I hans sted kom Kaj Peter Kristensen ind og den intense kamp fortsatte. Man skulle helt hen i dommerens overtid før der igen blev scoret. FC Sydvest havde presset voldsomt på og havde Jammerbugt i defensiven – men så kom en lang bold frem til en hurtig indskiftet spiller – 0 – 3 som blev slutfacit. På lørdag spiller FC Sydvest ude mod Odder mens næste hjemmekamp er lørdag den 13. September mod Svendborg. /hol.

  • første sejr lader vente på sig

    Det blev heller ikke til sejr og point i denne omgang, da holdet FC Jammerbugt var på besøg i Tønder. Efter 0 – 2 ved pausen kunne vendelboerne rejse hjem med alle tre point for slutfacit 0 – 3. Øv. Cheftræner Bora Zivkovic stillede op med Kasper Tiedemann i målet, den bagerste kæde med Simon Hansen, Drilon Braha, Jonathan Dolzeal og Morten Hansen. Midtbanen var med Troels Kirkegaard Nielsen, Rasmus Veibye, Jason Plumhoff og Martin Madsen mens Jesper Rasmussen og Thomas Gormsen var helt i front. Der blev kæmpet bravt på alle pladser og gæsterne lagde som ventet ud med et stort pres. Det pres holdt FC Sydvest rigtig godt fra livet – ind til der var spillet 21 minutter. På kanten af off side – og under store protester fra de hvidblusede spillere og de fleste af de 83 publikummere – suk – hvor bliver publikum dog af….så lykkedes det for Jammerbugt at få bolden ind bag en sagesløs Kasper Tiedemann. 0 – 1. Kampen fortsatte og FC Sydvest havde flere gode forsøg men den allersidste skarphed og held udeblev. Lige før pausen blev det 0 – 2 på et flot angreb, der sluttede med et velplaceret skud fra distancen – igen udenfor keeperens rækkevidde. Efter ti minutter af anden halvleg blev der skiftet ud. Ud gik Jason Plumhoff og ind kom Lars Bo Lauritzen. Midt i anden halvleg blev Rasmus Veibye skadet og måtte humpe fra banen. I hans sted kom Kaj Peter Kristensen ind og den intense kamp fortsatte. Man skulle helt hen i dommerens overtid før der igen blev scoret. FC Sydvest havde presset voldsomt på og havde Jammerbugt i defensiven – men så kom en lang bold frem til en hurtig indskiftet spiller – 0 – 3 som blev slutfacit. På lørdag spiller FC Sydvest ude mod Odder mens næste hjemmekamp er lørdag den 13. September mod Svendborg. /hol.

  • første sejr lader vente på sig

    Det blev heller ikke til sejr og point i denne omgang, da holdet FC Jammerbugt var på besøg i Tønder. Efter 0 – 2 ved pausen kunne vendelboerne rejse hjem med alle tre point for slutfacit 0 – 3. Øv. Cheftræner Bora Zivkovic stillede op med Kasper Tiedemann i målet, den bagerste kæde med Simon Hansen, Drilon Braha, Jonathan Dolzeal og Morten Hansen. Midtbanen var med Troels Kirkegaard Nielsen, Rasmus Veibye, Jason Plumhoff og Martin Madsen mens Jesper Rasmussen og Thomas Gormsen var helt i front. Der blev kæmpet bravt på alle pladser og gæsterne lagde som ventet ud med et stort pres. Det pres holdt FC Sydvest rigtig godt fra livet – ind til der var spillet 21 minutter. På kanten af off side – og under store protester fra de hvidblusede spillere og de fleste af de 83 publikummere – suk – hvor bliver publikum dog af….så lykkedes det for Jammerbugt at få bolden ind bag en sagesløs Kasper Tiedemann. 0 – 1. Kampen fortsatte og FC Sydvest havde flere gode forsøg men den allersidste skarphed og held udeblev. Lige før pausen blev det 0 – 2 på et flot angreb, der sluttede med et velplaceret skud fra distancen – igen udenfor keeperens rækkevidde. Efter ti minutter af anden halvleg blev der skiftet ud. Ud gik Jason Plumhoff og ind kom Lars Bo Lauritzen. Midt i anden halvleg blev Rasmus Veibye skadet og måtte humpe fra banen. I hans sted kom Kaj Peter Kristensen ind og den intense kamp fortsatte. Man skulle helt hen i dommerens overtid før der igen blev scoret. FC Sydvest havde presset voldsomt på og havde Jammerbugt i defensiven – men så kom en lang bold frem til en hurtig indskiftet spiller – 0 – 3 som blev slutfacit. På lørdag spiller FC Sydvest ude mod Odder mens næste hjemmekamp er lørdag den 13. September mod Svendborg. /hol.

  • Sort uheld i Skovbakken

    Pointene og målene blev bestemt ikke retfærdigt fordelt, da FC Sydvest 05 var på besøg hos Skovbakken. Men som bekendt er der jo ikke retfærdighed til i fodbold, så der er kun en vej fremad for træner Bora Zivkovic og hans mandskab - – bare klø på og sørge for at få skrabet så mange point sammen, at holdet også fremover er repræsenteret i divisionen.
    Spillet kørte meget fornuftigt med gode kombinationer helt frem til Skovbakkens felt – men her slap heldet og skarpheden så op. Flere rigtig gode muligheder, hvor bolden med en smule samarbejdsvilje sagtens kunne have endt i nettet. Men nej – i stedet for var det Skovbakken, som på et par situationer faktisk ud af ingen ting, fik bolden sendt i netmaskerne bag Kasper Tiedemann.
    Pausestillingen var 2 – 0 til hjemmeholdet og efter en god snak i pausen gik FC Sydvest på banen og fortsatte ufortrødent med at kæmpe på alle pladser. Igen havde FC Sydvest heldet imod sig og kunne ikke få bolden ekspederet i mål – men til gengæld kunne Skovbakken slå deres sejr fast med endnu en scoring til slutfacit 3 – 0 – ikke helt et billede på spillet og kampens balance.
    Nu venter endnu en spændende hjemmekamp på lørdag på Bank Parken i Tønder, hvor FC Sydvest får besøg af rækkens nummer to – Jammerbugt FC. Jammerbugt har aktuelt samlet syv point sammen i deres første tre kampe – de seneste tre af slagsen kom på kontoen i weekenden, hvor Kolding IF blev besejret i det nordjyske med 2 – 1.
    Alle positioner på FC Sydvest-mandskabet er godt besat med meget kompetente spillere og med det spilkoncept, som trænerteamet lægger sammen med spillerne, så burde der faktisk være flere point på kontoen allerede nu – flere end det sølle ene point, der kom for uafgjort mod Brabrand.
    Tag selv med på Bank Park Tønder på lørdag kl. 14 og få en god fodboldoplevelse – og især – bak mandskabet op i bestræbelserne på at få gode resultatet.
    Der er flere gode grunde til at være med: Blandt publikum bliver der trukket lod om fem sæsonkort til FC Sydvest hjemmekampene. På lørdag bliver der også en spændende straffesparkskonkurrence for alle børn op til og med 14 år. Deltagerne skal melde sig til på FC Sydvest facebook-siden og det kan man gøre allerede fra onsdag kl. 12.00. Der er slet ikke krav om at man er med i en fodboldklub – der er fri tilmelding for alle til og med 14 år. Rigtig god fornøjelse. /hol.