NYHEDER

  • Så kommer Næstved

    Så kommer formstærke Næstved på besøg. Efter en lidt sløj start har de vist sig at være lige så stærke som vi alle havde forventet her på det sidste. De har nærmest skilt deres modstandere med flere storsejre, og vi skal være 100 % fokuseret og koncentreret i samtlige 90 minutter plus tillægstid, hvis vi skal ha point i kampen.

    Vi kommer selv med en god pose selvtillid efter to sejre i træk, omend sejren mod Kjellerup ikke var vores bedste kamp men tre point er tre point. Vi skal op i det gear vi havde mod Thisted i sidste hjemmekamp og prøve at få kampen gennemført på vores præmisser. Vi har nu bevist at hvis vi er koncentreret og villige til at kæmpe for hinanden er der ingen hold i denne 2. division vi ikke kan ta point fra. Vi har forsøgt at dosere træningen i ugens løb så vi er klar til at arbejde sten hårdt i kampen og via vores stærke sammenhold hive en sejr hjem så vi virkelig kan komme med hvor det er rigtig sjovt at være i tabellen.

    Trupmæssigt må vi desværre igen se bort fra Christian Degn som ikke rigtig kan komme over sin baglårs skade, samt Lars Bo som er syg med feber. Men vi kan garantere at vi stiller med et hold og en trup som er stærk nok, og vil æde sig selv for at få en sejr. Næstved skal kunne mærke at i Sønderjylland koster det mere end blod, sved og tårer at få noget med hjem.

    Så håber vi der kommer lige så mange på stadion som sidst mod Thisted.

    Bora Zivkovic

  • Masser af boldberøringer

    Når fodboldspillerne har givet den "fuld skrue" i turneringskampen i weekenden, så er det vigtigt, at den efterfølgende mandags træning bliver med rigtig mange boldberøringer. Det løsner op i muskler og led - og det er yderst effektivt til at få kroppen op i gear igen. Her er spillerne i gang med træningen efter udebanesejren over Kjellerup./hol.

  • Slideren i venstre forsvar

    Simon Ingemann Hansen kom til FC Sydvest 05 Tønder, da holdet spillede sidste halvsæson i Danmarksserien og har i al sin fodboldtid været venstre back. Simon trådte sine første fodboldstøvler i Bylderup Burkal Idrætsforening og da han blev ungdomsspiller gik turen til Haderslev. Han har et meget præcist skud med sit venstre ben og bliver ofte sat til at dødbolde som hjørnespark eller frispark ind i modstandenes felt, så angriberne har noget godtat arbede med. Han elsker at kæmpe i forsvaret og det er sjældent, at der er nogen, der kommer forbi ham. Simon bor i Bylderup-Bov og han har job i salgsafdelingen hos fodboldklubben Sønderjyske. Han glæder sig som resten af holdet til a tmøde Næstved på lørdag på Bnak Parken i Tønder. /hol.

  • Tre point hentet i Kjellerup

    Nej hvor det lunede. Tre dejlige point på kontoen og dermed et stort hop op ad rangstigen i 2. division vest. Det var resultatet af udekampen mod Kjellerup, som FC Sydvest 05 Tønder vandt med 2 – 1.
    Spillet kørte udmærket for FC Sydvest, men ikke helt på samme niveau som da topholdet Thisted blev besejret på Bank Parken i Tønder med 4 – 3 forrige weekend. Men der blev kæmpet, løbet og fightet på alle pladser, så sejren var på ingen måde ufortjent. Det bagerste forsvar med en velspillende Kasper Tiedemann i målet, gjorde situationen svær for hjemmeholdet.
    Få minutter før pausen lykkedes det for FC Sydvest at komme foran – det var Morten Hansen, som med et flot spark afsluttede et glimrende angreb. Ærgerligt at Kjellerup allerede i minuttet efter kunne bringe balance i regnskabet, så 1 – 1 var pausestillingen.
    I pausen blev FC Sydvest spillerne enige om at skrue kvaliteten lige en anelse op, og det blev den. Resultatet udeblev da heller ikke, for efter et kvarters spil i anden halvleg kunne Thomas Gormsen sætte sidste fod på bolden til FC Sydvest føring 1 – 2 – og dette flotte resultat holdt til sidste dommerfløjt.
    Resultatet betyder også, at Kjellerup og FC Sydvest bytter plads i rækken, så nu er FC Sydvest på 11. pladsen med 14 point høstet i de 12 kampe mens Kjellerup blev henvist til 14. pladsen.
    På lørdag kl. 14.00 kommer rækkens aktuelle nummer to – Næstved – på besøg på Bank Parken Tønder og det er et skarpt hold, som har samlet 25 point i de første 12 kampe. Næstved har scoret hele 30 mål i de 12 kampe og kun sluppet 16 bolde ind. Forhåbentlig bliver de 16 bolde til flere på lørdag, når FC Sydvest løber på banen mod Næstved. Rigtig god fornøjelse. /hol.

  • Lørdag går det løs mod Kjellerup

    Nu skal der følges op på den flotte skalp i lørdags på Bank Parken i Tønder. 4 - 3 over topholdet Thisted giver en god fornemmelse i maven. Men der er som bekendt ingen træer, der vokser ind i himlen, så der skal igen arbejdes benhårdt for at få succes. Torsdag var truppen samlet på lysbanen ved Klosterhalerne til den sidste finpudsning af den taktik og de kombinationer, som der skal anvendes i Kjellerup. Spillerne virker opsatte på at gøre en god figur på udebanen i Kjellerup - og vi ønsker holdet al mulig held og lykke/hol.

  • Flot sejr over Thisted

     

    Det var gæsterne fra FC Thisted, der åbnede scoringen til 0 – 1, men det blev FC Sydvest 05 Tønder, der trak det længste strå med en fornem sejr på 4 – 3 over rækkens nr. 2.

    Cheftræner Bora Zivkovic var ”forhindret” i at sidde på bænken under kampen. Forklaring: han fik en spilledags karantæne under kampen i Varde sidste weekend.
    Det var derfor assistenttræner Karsten Jørgensen og målmandstræner Kim Munch, der styrede tropperne og start-11-eren var Kasper Tiedemann i målet, Stefan Petric, Simon Ingemann Hansen, Marten van Ittersum og Jonathan Dolzeal i den bagerste kæde, midtbanen var med Martin Madsen, Troels Kirkegaard Nielsen, Alexa Vukomanocic og Rasmus Veibye mens Thomas Gormsen og Sammy Adjei var frontløbere.
    Kampen startede med nogle forsøg fra begge sider, men efter 24 minutter fik gæsterne et frispark få meter uden for ”feltet” i deres venstre side, og med fornem sparketeknik blev bolden sendt over muren og helt op i krogen – uden chancer for Kasper Tiedemann.
    Ti minutter senere blev et angreb startet i venstre side og Martin Madsen kunne sende en flot aflevering ind til Thomas Gormsen – 1 – 1. Stor jubel – og stillingen holdt til pausen.

    I pausen blev der skiftet ud, så Alexa Vukomanovic gik på bænken og ind kom Jason Plumhoff.

    Efter 13 minutter i anden halvleg fløjtede dommeren og pegede på 11-meter pletten, da en Thisted-spiller blev fældet inde i feltet. Øv.

    Stor jubel, da Kasper Tiedemann i flot stil parerede dette store forsøg til hjørnespark.

    Thisted var ikke slået af den grund – tre minutter senere og efter et meget voldsomt pres kom gæsterne foran med 1 – 2.

    Få minutter senere gik Stefan Petrick ud og ind kom Sreten Atanaskovic og i minuttet efter kunne frontløber Sammy Adjei udligne på en fantastisk aflevering inde foran målet.  2 – 2.  

    FC Sydvest 05 Tønder havde lugtet, at topholdet var til at tale med og efter 27 minutters spil i anden halvleg bragte Thomas Gormsen sit hold foran med 3 – 2 – og alle 130 tilskuere på Bank Park Tønder jublede. Det blev bedre endnu. 39 minutter inde i halvleget øgede samme Thomas Gormes til 4 – 2 og jublen ville ingen ende tage. Så kan det nok være at gæsternes mandskab fik læst teksten fra sidelinien. Der kom et enormt pres mod Kasper Tidemanns mål – ja, nærmest et bombardement – og 41 minutter inde i halvleget kunne gæsterne reducere til 4 – 3. Det kan nok være at nerverne så sad uden på spillebluserne på begge mandskaber. Der blev givet og taget – og endelig kom det befriende sidste dommerfløjt – en sejr på 4 – 3 og tre dejlige point på kontoen.

    Det betyder, at FC Sydvest hænger på i rækken og har 11 point på 14. Pladsen. Sidst ligger Middelfart med 5 og Kolding B med 4 point.  Thisted måtte aflevere 2.pladsen til Skovbakken og Næstved og ligger nu som nr. 4. Lige over FC Sydvest 05 Tønder ligger Kjellerup med 12 point – og netop Kjellerup er næste modstander. Det er lørdag den 25. oktober kl. 13.30 i Kjellerup. /hol.

  • Formstærke Thisted gæster Bank Parken

    Der venter os en svær opgave når Thisted kommer på besøg. De er inde i en stime og bejler pt til oprykningspladsen et point efter førerholdet Marienlyst.

    Vi må sige at vi føler selv vi ikke har marginalerne med os lige for tiden. Efter en flot anden halvleg i Varde, hvor vi får vendt 0-1 til 2-1 og har chancer til at lukke kampen til 3-1, føler vi os noget uretfærdigt behandlet med et meget tyndt straffespark i 3 minutters overtid imod os, og måtte nøjes med 2-2. På trods af det har vi meget positivt vi kan tage med fra kampen. Vi viser at vi aldrig giver op, vi kommer frem til chancer, vores målmand Kasper Tiedemann står fremragende for os, og Thomas Gormsen har fået hul på bylden og så ved vi der kommer mange flere fra hans side.

    Skal vi ha chancen for 3 point mod Thisted kræver det at vi allerede fra første fløjt  viser samme vilje og mod som i anden halvleg i Varde.

    Til kampen må vi desværre stadig se bort fra Christian Degn pga skade, samt både Morten Hansen og Lars Bo pga arbejde og familiære årsager. Alligevel føler vi at vi stiller med en stærk trup som er klar til at kæmpe alt hvad de har lært for at skaffe de 3 point, som der efterhånden kræves for at hænge med i det store midterfelt.

    Vi håber på god støtte på lægterne og så skal vi se om vi ikke kan betale tilbage med den første sejr på hjemmebane.

     

    Bora Zivkovic

     

     

  • Nyd en øl på fodboldstadion

    Den lokale Fakta-butik i Tønder har givet tilsagn om at være på Bank Parken Tønder i tidsrummet 13.15 til 13.45 på lørdag inden FC Sydvest 05 Tønders hjemmekamp mod FC Thisted. Fakta har taget øl og vand med, så de første 75 tilskuere på stadion kan derfor nyde en øl eller vand helt gratis - så vær med til at sætte den rette stemning under mødet med topholdet fra Thisted. /hol.

  • Græsset skal stadig klippes

    Selv om vi nu er langt henne i oktober måned, så gror græsset på fodboldbanerne stadig. Her er en specialklipper i fuld gang på Løgumkloster Stadion så de mange fodboldspillere kan træne deres færdigheder på en ordentlig bane. /hol. 

  • Smart løft af fodboldmål

    I gamle dage skulle græsklipperen manuelt flytte fodboldmålene, når der klippes grønsvær. Denne smarte indretning sparer medarbejderen for mange tunge løft./hol.

  • Det blev kun 2 – 2 i Varde

    Det var til mere end et enkelt point, da FC Sydvest 05 Tønder spillede på udebane mod Varde. Det var godt nok Varde, der først kom på måltavlen – det skete efter et kvarters spil, men så fik FC Sydvest kontrol over spillet og midt i anden halvleg kunne Thomas Gormsen under stor jubel udligne til 1 – 1. Jublen blev ikke mindre, ad Sammy Adjei få minutter senere bankede bolden i nettet til FC-føring på 1 – 2. Der gik et sus gennem hele bænken ganske få øjeblikke senere, hvor gæsterne fra FC Sydvest havde et utroligt nærgående forsøg, men bolden var ikke samarbejdsvillig. 1 – 2, da de 90 minutter var løbet på stadion-uret – men som så ofte før, så har dommeren de spillesekunder eller minutter oveni, som spillet har været standset i halvlegen. Her havde hjemmeholdet et voldsomt pres og fik et frispark lige uden for feltet. Det blev sendt ind i målfeltet og her var en FC Sydvest spiller så uheldig at komme til at træde en varde-spiller på tæerne – og det blev takseret til et straffespark. Øv. Straffesparket kunne Kasper Tiedemann ikke gøre meget ved, så i allersidste spillesekunder blev der udlignet til 2 – 2 og dermed et point til hvert hold. På lørdag gælder det så topholdet Thisted FC, som kommer til Bank Parken i Tønder med en hjemmesejr på 2 – 1 over Kolding IF i tasken. Det betyder, at gæsterne aktuelt ligger på en 2. plads i puljen med 22 point høstet i 10 kampe. Med et enkelt point mere ligger Marienlyst forrest med 23 point. FC Sydvest har desværre kun hentet 8 point i sine hidtil spillede 10 kampe. Men med den energi og det spil, der blev vist i Varde, så er FC Sydvest en udfordring for alle hold – også et tophold som Thisted FC. Den lokale Fakta-butik i Tønder har lovet at være på Bank Parken forud for kampen – og de har lidt godt med til ganen til de første 75 gæster på stadion. Der er gratis øl og vand til de første 75 tilskuere, som er på stadion i tiden fra kl. 13.15 til 13.45, så vær med til at sætte den rette stemning omkring fodboldkampen på lørdag, den starter kl. 14.00. Endelig har du også mulighed for at komme gratis til fodbold - du skal blot hente en fribillet hos ejendomsmægler Jens Vesterholm, Tønder./hol.

  • Gyser mod Varde

    På lørdag venter der os en gyser mod Varde. Det er en såkaldt 6 points kamp, hvor der kræves en sejr for at vi kan hægte os fast til holdene på den rigtige side af stregen.

    Desværre må vi undvære Simon Hansen til opgøret pga karantæne og Christian Degn pga skade.  Men vi tar til kampen med erindringen om en god holdindsats i anden halvleg mod Marienlyst, og kan vi bibeholde den indsats og gejst og lægge lidt mere på i vores eget spil, er der muligheder for tre point i Varde.

     

    Bora Zivkovic

  • Ambitionerne fejler ikke noget

    De er en 18 - 19 stykker, som træner flittigt under cheftræner Bjarne Hansens kyndige ledelse. De har ambitionerne i orden - U16-drengene, så da fotografen kom til at spørge: Hvor spiller du henne om 5 - 6 år? Er du med på FC Sydvet 05 Tønders Divisionshold? så var der flere der med et stort smil sagde: Det kunne da være fedt.... En enkelt grinede også: Jae - jeg tænker nu mere FC Barcelona..... Sådan er der så meget.../hol.

  • Hartvig kommer fra Hillerød

    Mathias Hartvig er en af de nye spillere i FC Sydvest 05-truppen denne sæson. Han er blot 19 år gammel og har sine rødder i Hillerød på Nordsjælland. Han har i sin fodboldkarriere været en del omkring og har spillet for Hillerød, Lyngby, Nordsjælland og umiddelbart før skiftet til FC Sydvest spillede han for AC Horsens på U19 mandskabet.
    Hvorfor så lige FC Sydvest?
    Joe - jeg har en kæreste, der bor i Tønder - så det var ganske oplagt, smiler den høje spiller, der helst opererer på den centrale midtbane. Han er meget tilfreds med skiftet til FC Sydvest hvor han er faldet godt til på et hold af dejlige mennesker. Mathias Hartvig læser markedsføringsøkonomi. /hol.

  • Drilon er "egen avl"

    Forsvarsspilleren Drilon Braha er kun 19 år gammel og han er så at sige af "egen avl".Han har trådt sine første fodboldstøvler i Tønder SF og har spillet mange børne- og ungdomskampe for klubben. Nu er han så gået hen og blevet senior - eller faktisk U19-spiller, og han er meget tlfreds med at træne sammen med bruttotruppen og blive sat på banen når cheftræneren finder det formålstjenligt. Drilon synes der er et fantastisk sammenhold i truppen - nye spillere bliver godt modtaget og bliver hurtigt integreret i FC Sydvest's spillestil. /hol.

  • Vi skal nok nå målet.....

    Hvis der er brug for en samlet indsats, så er spillerne hos FC Sydvest 05 Tønder ikke blege for at give et nap med. Her er der brug for et fodboldmål på træningsbanen - og det sørger fra venstre Sammy Adjei, Mathias Hartvig, Mads Iversen, Jakob Thomsen og Drilon Braha for./hol.

  • Evaluering mandag

    Da spilletruppen mødtes til træning mandag var der som vanligt en kort evaluering af weekendens kamp. Denne gang var det opgøret med topholdet Marienlyst, som vandt med 2 - 1 efter en meget jævnbyrdig kamp på Bak Park Tønder. Det var et godt hold vi mødte, sagde cheftræner Bora Zivkovic til sine spillere - og roste holdet for en god indsats. /hol.

  • Kasper Tiedemann snuppede et straffespark

    Det blev desværre ikke til point for FC Sydvest 05 Tønder i hjemmekampen mod topholdet Marienlyst. Det var ikke til at se, at det var topppen af rækken, der mødtes med FC Sydvest fra de nedre regioner. Cheftræner Bora Zivkovic åbnede kampen med Kasper Tiedemann på mål, den bagerste kæde med Simon Ingemann Hansen, Marten van Ittersum, Jonathan Dolzeal og Morten Hansen, midtbanen var med Lars Bo Lauritzen, Christian Degn Clausen, Mathias Madsen og Troels Kirkegaard Nielsen mens Thomas Gormsen og Sammy Adjei lå allerforrest. Det blev til flere gode forsøg, men efter 20 minutter brændte det virkelig på hos FC Sydvest. Lige med det alleryderste af neglene – og en smule held – parerede Kasper Tiedemann et meget nærgående forsøg. Få minutter senere fik Marienlyst et hjørnespark og det var indøvet. En høj fynbo steg op og satte panden på det præcice indlæg – 0 – 1. Øv. Det blev også pausestillingen. Efter få minutter spillet af anden halvleg gik Christian Degn ud og ind kom Jesper Rasmussen. Det ændrede ikke meget ved, at Marienlyst kunne sætte et stort pres ind og med det yderste af støvlen få prikket bolden forbi Kasper Tidemann. 0 – 2. Mere Øv. Det blev igen tid til udskiftning, så Simon Ingemann Hansen gik ud og ind kom Rasmus Veibye. Det var som om at Marienlyst trak sig lidt tilbage og det gav plads til Martin ”Hugger” Madsen, som kort efter reducerede for FC Sydvest på et flot og energisk mål. 1 – 2. Få minutter efter gik der et sus gennem stadion. Straffe. En gul spiller blev angiveligt fældet i feltet og dommeren var ikke i tvivl. 11. meter. Godt FC Sydvest har Kasper Tiedemann, for han snuppede dette forsøg i flot stil. Resten af kampen bølgede med fine forsøg til begge hold, men det skulle altså blive ved 1 – 2 og 0 point på kontoen til FC Sydvest. /hol.

  • Tophold på besøg

    Så kommer det formodentlig stærkeste hold i rækken Marienslyst på besøg lørdag. Der venter en utrolig svær opgave hvor vi skal være helt op på tæerne i samtlige minutter, hvis vi skal ha point i denne kamp. Vi skal ha samme indstilling og vilje som i de seneste par kampe, og så skal vi ha fuld koncentration i alle 90 min.

    Ligaen har vist sig at være lige så svær som vi havde forudset, og alle slår alle, Derfor er der ingen gratis kampe, og selv en kamp mod det absolutte tophold skal helst udmønte sig i point.

    Vi har heldigvis en skadesfri og intakt trup, som er klar til at gi 100 % for at skrabe tre livsnødvendige point sammen.

    Husk der er gratis adgang

    Bora Zivkovic

  • Vestfrugt ApS Esbjerg

    Det er med glæde at FC Sydvest her, kan meddele at Vestfrugt ApS i Esbjerg, bliver sponsor for frugtordning, til divisionsholdets træningsaftner og kampe,

    Spillerne var glade for meddelelsen da de fik at vide at Vestfrugt ville sponsorere frisk frugt

     

    Læs mere om firmaet på nedenstående link

    Vestfrugt ApS

    FIRMAFROFIL: http://www.vestfrugt.dk/Firmaprofil.asp