NYHEDER

  • Nøglen passede

    Jo minsandten -nøglen passede fint til den dejlige VW Up! som Detlef Gehrt nu er den lykkelige ejer af. Det er Brian Hansen fra Volkswagen Tønder, der ser til at det stemmer. /hol.

  • Detlef Gehrt vandt bilen

    Der blev fundet to personer med rigtige nøgler til de kasser, der indeholdt bilnøgler - men desværre var der ikke nogen af de to, der var de rigtige. Så måtte man over til lodtrækning blandt de tilstedeværende med nøgler - og det blev nr. 401, der var den heldige. Her kontrollerer Brian Hansen nummeret hos den heldige vinder Detlef Gehrt, Rens. Stor tillykke.

  • Stor intersse for nøglespillet

    Der var rigtig mange der trodsede det drilske december-vejr og forsøgte at låse de tre kasser op, som hver især indeholdt et sæt bilnøgler. Måske var man heldig, at det så var den rigtige. /hol.

  • Jakob og Rasmus solgte nøgler

    Søndag var de to spillere fra FC Sydvest 05 Tønder - keeper Jakob Thomsen og forsvarsspiller Rasmus Veibye - på gå-gaden i Tønder for at sælge nøgler til denne VW Up!. Når vinderen af nøglerne på lørdag er fundet, så er der antageligt et smukt beløb i overskud, som ubeskret går til driften af fodboldklubben FC Sydvest 05 Tønder. Du kan også nå at købe dine nøgler på lørdag - men da kan det være de er udsolgt. Glædelig jul. /hol.

  • Christian og Fritz solgte nøgler

    De to aktive holdledere Fritz Bonnichsen og Christian Ferslev tog en tørn lørdag på gå-gaden i Tønder, for at sælge de populære nøgler til en helt ny spændende VW Up!. Julespøgen går ud på, at man køber en eller flere nøgler - og så møder man op lørdag den 20. december i Tønders Gå gade for at prøve om sine nøgler passer i en af de tre bokse, der er opstillet. Er man heldig og kan låse kassen op - så ligger der måske tændingsnøglen til denne VW Up! - og så er man godt kørende. Her har Christian og Fritz fået selskab af Brian Hansen fra Volkswagen Tønder. /hol.

  • Nytårskrudt

    FC Sydvest 05 byder velkommen til VIP-arrangement for FC Sydvests 05 medlemmer, familier medlemmer, venner og sponsorer. Dette vil foregå d.27.12.2014 fra kl. 18-19 i Løgumkloster Hallen.

    I har mulighed for at se en stor del af fyrværkeriet live, ved demo afskydningen d. 27.12 fra kl. 17.15-18.00

     

    Ved arrangementet får i mulighed for at købe jeres fyrværkeri hos Slotsengenskrudt. Dermed bidrager du/i til at sponsorere FC Sydvest 05.

    Slotsengenskrudt donerer nemlig % af salget fra VIP-arrangementet til netop FC Sydvest 05.

     

    Der vil blive trukket lod om en FC Sydvest 05 gave, til en værdi af 1150 kr. Hvis ikke i har mulighed for at deltage, kan I stadig støtte FC Sydvest 05, ved at bestille jeres fyrværkeri på brian@slotsengenskrudt.dk og husk at mærke det

    " FC Sydvest 05 VIP "

     

    Se mere på slotsengenskrudt facebook side, samt på slotsengenskrudt.dk

    Godt nytår. J

  • Juleferie på 11. pladsen

    FC Sydvest 05 Tønder holder juleferie på en behagelig 11. plads rækken med de 16 nuværende hold – men pas på – I den næste sæson skal der kun være 12 klubber I 2. Division Vest – og det betyder alt andet lige – at 11. pladsen kun lige akkurat rækker til op-ned-ryknings kampe – eller play-off kampe som det hedder på nudansk. Spillertruppen har  det godt og stort set alle har givet håndslag på at være I truppen også når forårets kampe sætter ind. Frontløberen Samuel Adjei vil gerne prøve en større klub enten I Danmark eller måske tilbage til hans hjemland USA, så han er nu fortid i klubben, hvor han har begejstret med ihærdigt angrebsarbejde og flotte scoringer. Cheftræner Bora Zivkovic holder ikke helt vinterpause – han er på udkig efter nye spillere som kan supplere den nuværende trup – ikke mindst af hensyn til de altid kedelige skader, der kan opstå I truppen. Men som helhed er Bora Zivkovic Ganske godt tilfreds med holdets placering. Holdet har vundet de fleste af de “rigtige” kampe og har da også drillet topholdene temmelig meget. Hvor mange point der skal til for at sikre FC Sydvest 05 Tønder en fortsat tilværelse I 2. Division vest er naturligvis svært at sige her midtvejs – men et forår med lige så mange høstede point vil formentlig være nok til at sikre den videre overlevelse. Glædelig jul og på gensyn til forårets kampe. /hol.

  • Bordfodboldturnering igen

    Hovedformmålet med en festlig bordfodboldturnering i FC Sydvest 05's Erhvervsnetværk er, at styrke det interne netværk omkring fodboldklubben, at deltagerne har det skægt og ikke mindst - at man har håneretten hvis man vinder.
    Der bliver spillet bordfodbold efter nytår og en spændende finale afvikles på stadion, når 2. divisionsholdet spiller hjemmekamp mod Næsby lørdag den 25. april.
    Her et glimt, hvor engagementet lyser ud af spillerne - og publikum (de øvrige hold) morer sig kosteligt. /hol.

  • Nøgle salg

    Deltag i konkurrencen om at vinde en VW Up! fra Volkswagen Tønder. Overskuddet går til arbejdet i  FC Sydvest 05 Tønder.

    Du kan købe nøglerne for 100 kr. pr. stk. følgende steder:

    I Tønder: Super Dæk,  Expert Tønder,  Kong ChristianX, Tele-Hjørnet,, Møbelhuset 2, Volkswagen Tønder, Jefsen Bog&Ide, Mr Hoff, Feddersens Lædervarer og Tønder Fri BikeShop.

    I Ballum: Ballum IF, ved Johs Kroot tlf. 6174 6212 samt hos  Ballum Købmand,

    I Løgumkloster: Løgum IF. fodbold ved Carsten Køpp  tlf. 2425 6072

    I Bredebro: Bredebro IF. fodbold

  • U19 drengene i 2. division

    Der var mange rosende ord fra trænerparret Brian Daugaard og Niels Dahlmann da deres mandskab U19 drengene fra FC Sydvest 05 Tønder, kunne fejre at holdet efter jul spiller med i rækkens 2. division. Det blev klart efter at FC Sydvest kunne spille uafgjort mod et af topholdene Ikast på udebane. I den nye forårssæson skal FC Sydvest-mandskabet så dyste mod hold fra Esbjerg fB, Spangsbjerg (i Esbjerg), Ikast, Fredericia, Aabenraa, Vejle Boldklub og Kolding IF. - I har knoklet rigtig hårdt, og vi er så stolte af jer, lød det fra Brian Daugaard, som også rettede en mægtig stor tak til forældrekredsen for den fine opbakning gennem hele efterårssæsonen. Nu glæder alle spillerne sig til at møde nogle lidt ukendte hold for at præve kræfter med dem. Dejligt at der lokalt bliver udklækket fodboldspillere, som på sigt kan gøre sig gældende på senior-divisionsplan. Her et glimt af holdet lige hjemkommet fra Ikast og på vej til at kaste sig over et overdådigt pizza-bord. Stort tillykke også her fra. /hol.

  • Et "Æg" til Kolding B

    Der var en fantastisk stemning på FC Sydvest 05 Tønder-mandskabet, da holdet jublede og festede efter sejren på 6 – 0 hjemme over Kolding B. Det er næsten ærgerligt, at der nu er fodboldpause frem til foråret, for tingene hænger virkelig godt sammen nu for Bora Zivkoviz og hans tropper. Det blev frontløberen Thomas Gormsen, der satte sit præg på den flotte store sejr. Han åbnede ballet allerede efter 5 minutters spil til 1 – 0 på et velrettet straffespark. Efter en halv times spil var samme Thomas Gormsen igen på pletten øgede til 2 – 0. Det blev 3 – 0 inden pausen, idet Jason Plumhoff i halvlegens allersidste øjeblikke fik banket bolden i mål til en sikker pauseføring på 3 – 0. Nu kunne man godt frygte, at FC Sydvest 05 Tønder gik lidt ned i gear og tænke: OK – den er hjemme. Heldig vis ikke. Der blev fortsat gået til den over hele banen med en flid og en energi, som sjældent er set før. Først på boldene – komme fornuftigt ud af nærkampene og så levere nogle rigtig fine kombinationsangreb med afslutninger. Thomas Gormsen kom endnu en gang på måltavlen i anden halvleg og med i målskytterne kom også Morten Hansen og til afslutning Sammy Abdjei. Slutfacit blev tenniscifrene 6 – 0 og en placering i midterfeltet i tabellen. Nu holder divisionstruppen så vinterpause og starter op med træning igen lørdag den 17. januar på kunstgræsset ved Klosterhallerne. I den mellemliggende periode holder man selv grundformen ved lige så der er mulighed for at arbejde med hold-spillet frem til første kamp i foråret – det er søndag den 29. marts ude mod rækkens nummer 9, Svendborg. Første hjemmekamp bliver Skærtorsdag kl. 15.00 hjemme mod rækkens nr. 6 – Odder, og allerede 2. Påskedag går turen til udekampen mod Jammerbugt./hol.

  • Sidste turneringskamp inden jul

    På lørdag går det løs på Bank Parken i Tønder med den sidste turneringskamp for 2. division inden julepausen. Modstanderne bliver holdet fra Kolding B - og cheftræner Bora Zivkoviz havde en god snak med spillertruppen sidste træningsaften. Hold nu niveauet oppe på det, som holdet har præseret de seneste kampe.Fuld koncentration og fuld arbejdsindsats i alle 90 spilleminutter. Selv om Kolding B ligger sidst i puljen, så er det bestemt ikke et hold, man "bare" slår. Det virkede som om alle spillerne forstod meldingen - så er det bare at håbe på, at meldingen også bliver fulgt op i lørdagens dyst om tre point på kontoen. Det bliver spændende - så tag naboen eller arbejdskollegaen med til divisionsfodboldkamp på Bank Parken i Tønder. Kampen fløjtes op kl. 14.00. Rigtig god fornøjelse. /hol.

  • Sidste kamp

    Så er det blevet tid til sidste kamp i efteråret. En utrolig vigtig kamp som afgør om vi går på ferie med en godkendt første halvdel af sæsonen, eller om vi skal hjem og holde jul en smule skuffede. Får vi en sejr og dermed de tre point kommer vi op på tyve point, og melder os samtidig for alvor ind i kampen om de 10 pladser som vil give endnu en sæson i denne meget svære 2. division. Hvis vi derimod taber forbliver vi på 17 point og må nok indse at vi skal ud og hente 23-24 point i foråret for at redde os. 

    Hvis vi tror at lørdagens modstander Kolding Boldklub bliver tre lette point, så får vi os en stor overraskelse. Selvom Kolding Boldklub ligger sidst og ligner en nedrykker, har vi på det sidste set et Kolding hold spille noget bedre end i starten, og har faktisk fået point i to af de sidste tre kampe. Og det mod Kolding IF og Svendborg, begge hold vi har tabt til på hjemmebane. Så hvis vi ikke er der 100% og viser samme gejst, vilje og specielt arbejdsindsats som i de seneste kampe, så får vi det meget svært. Det bliver også første kamp i år vi går ind til som favoritter og der bliver det spændende at se hvordan vi takler det.

    Trup status er at vi har alle spillere klar til kamp hvilket vi trænere er meget glade for, at vi nu for første gang kan vælge mellem alle vores spillere uden at tænke på at ham og ham render rundt med små skavanker. Så er det vores opgave at få stillet et hold og en trup som kan give os de vigtige point og en godkendt efterårs sæson. Vi har heller ikke været for gode ved de trofaste folk som har kommet på Bank Parken, med kun 4 point, så det er vist på tide vi giver dem en god kamp og tre point de kan varme sig på.

    Som altid håber vi der kommer mange og støtter os, så vi pænt kan sige tak for støtten i år og på gensyn til marts.

     

    Bora Zivkovic

     

     

  • U19 vandt over tophold

    Det blev en flot sejr på 4 - 1 hjemme over topholdet Esbjerg fB, da de to hold tørnede sammen i weekenden ved Klosterhallerne. Her er truppen i fuld gang med at varme op til aftenens træning. Næste - og sidste kamp inden jul - er også mod et tophold, nemlig Ikast. Det kunne da være sjovt at FC Sydvest også snuppede point her. /hol.

  • U16 drenge fortsat i Mesterrækken

    Træner Bjarne Hansen er rigtig godt tilfreds med at hans mandskab fortsat skal spille med i aldersklassens Mesterrække. Holdet har spillet 9 kampe og har samlet 15 point sammen - det rækker til en plads i Mesterrækken efter jul - mod nye modstandere. Den seneste turneringskamp er overstået for holdet - det blev 4 - 0 ude over Sønderborg. Her giver Bjarne Hansen gode råd og instrukser foran målfeltet. Som det måske kan anes, så er der andre hold/årgange, der også benytter kunstgræsset ved Klosterhallerne. /hol.

  • Vind en VWUp! til jul

    I de kommende uger kan du mange forskellige steder i Tønder, Ballum Bredebro og Løgumkloster, være med i den spændende og fornøjelige konkurrence, hvor hovedgevinsten er en helt ny fuldblods VW Up!.
    Arrangørerne er fodboldklubben FC Sydvest 05 Tønder, som er i et fortrinligt samarbejde med de fire moderklubber Ballum IF, Bredebro IF, Løgum IF og Tønder SF samt ikke mindst Tønder Handels-standsforening.
    Du køber dig en eller flere nøgler og så møder du op på Torvet i Tønder lørdag den 20. december i tidsrummet mellem kl. 10 og kl. 14 med dine nøgler. Så er det spændende, om dine nøgler passer i låsen på en af de tre opstillede bokse, hvor der ligger bilnøgler. MEN - der er kun det ene sæt bilnøgler, der passer til bilen og hvis indehaveren af den rigtige bilnøgle ikke er til stede ved arrangementet, så bliver der simpelt hen trukket lod blandt de tilstedeværende konkurrencedeltagere, som vel at bemærke har købt en nøgle og har udfyldt en kupon.
    Hvordan man får en VW Up! pakket ind og placeret under juletræet - det må man så selv finde ud af. Her har indehaver Brian Hansen fra Volkswagen Tønder hældt de 2200 nøgler ud foran præmien en splinterny VW Up! som du kan vinde med en beskeden indsats på kun 100 kroner. Rigtig god fornøjelse./hol.

  • Tre point hentet i Ringkøbing

    Det lunede helt gevaldigt for mandskabet i FC Sydvest 05 Tønders divisionstrup, at kunne snuppe alle tre point med hjem fra Ringkøbing Stadion. Det blev FC Sydvest, der åbnede ballet med en flot frisparks-kombination, hvor Morten Hansen efter kun syv minutters spil, fik sidste fod på bolden. Inden pausen kunne formstærke Jason Plumhoff bringe sit hold yderligere foran, så stillingen ved pausen var 0 - 2 på stadionuret. Ringkøbing kom ud til anden halvleg med 120 km i timen og der gik da også kun få minutter, før bolden lå i nettet bag en sagesløs Kasper Tiedemann. Heldigvis lod FC Sydvest sig ikke slå ud af den grund - spillerne vedblev at løbe og arbejde for hinanden og det gav da også bonus midt i anden halvleg. Her var Jason Plumhoff igen på pletten og kunne øge til 1 - 3 til stor jubel for hele holdet. Desværre var Ringkøbing ikke slået endnu, så få minutter senere stod der 2 - 3 på tavlen. De sidste 15 - 20 minutter blev en stillingskrig, hvor de to hold begge forsøgte, men ingen havde held til at score mere. En dejlig sejr, som giver FC Sydvest et pænt hop op af tabellen og nu venter så næste hjemmekamp - og den sidste før juleferien. Det er tabellens bundprop, Kolding B, som kommer på Bank Parken i Tønder. Gæsterne har kun samlet 6 point i de hidtil spillede 14 kampe. Weekendens lokalopgør i Kolding mellem Kolding B og Kolding IF endte 2 - 2, så det bliver bestemt ikke »bare en kamp« - det bliver en kamp, hvor FC Sydvest fortsat skal holde deres spillestil og frem for alt koncentration i alle 90 spilleminutter. Vær selv med på Bank Parken i Tønder og støt holdet i deres bestræbelser på at overleve den svære sæson i 2. division. hol.

  • Forsvarer? - Ikke mig...

    Den 30 årige Thomas Gormsen befinder sig allerbedst som frontløber - eller måske i den offensive midtbane. Forsvaret - det er ikke lige mig, griner Thomas, som nu har spillet tre en halv sæson for FC Sydvest 05 Tønder. Han bor og arbejder i Haderslev og det er da også her har har spillet som ungdomsspiller inden han tog til Kolding for at være med til at spille holdet op i Danmarksserien. Nu slår han sine folder i 2. division vest som angriber for FC Sydvest 05 Tønder og her befinder han sig godt. Gode rammer, passende mængde træning og mange gode udfordringer både under træningen og under kampene. Og et rigtig godt kammeratskab hele vejen rundt. Han er også meget tilfreds med, at der er kommet lidt tilgang til truppen - det øger helt klart konkurrencen på de enkelte pladser og så giver træningsaftenerne også meget bedre mening. Nu gælder det så Ringkøbing på søndag i Ringkøbing. Hjemmeholdet ligger et par pladser længere oppe i tabellen end FC Sydvest. Ringkøbing har høstet 18 point i de 13 spillede kampe mensFC Sydvest har 14 point. Forhåbentligt kommer der point på kontoen på søndag. Rigtig god kamp. /hol.

  • Mikkel blev lånt ud

    Torsdag aften træner både divisionstruppen og U19 holdet - og det er jo bedst, hvis det er to komplette mandskaber der spiller mod hinanden under træningen. Torsdag blev U19-spilleren, 18-årige Mikkel Dahlmann, udlånt for en kort bemærkning til divisionstruppen - så stemte det lige med antallet til to hold./hol.

  • U19 drenge tager imod tophold

    Der venter en meget svær modstander på søndag for U19 mandskabet. Da kommer puljens tophold Esbjerg fB på besøg så der bliver helt sikkert gang i den på Løgumkloster Stadion. De unge FC Sydvest - talenter ligger midt i puljen - så hvem ved? måske kan holdet drille topholdet. Her er træner Niels Dahlmann i fuld gang med at instruere forud for en træningsøvelse./hol.