NYHEDER

  • Turen går til Næstved

    Nu må der godt komme point på kontoen igen. Det er et stykke tid siden, der for alvor er kommet point ind på kontoen hos FC Sydvest 05 Tønder - og vi kan håbe på, at topholdet i rækken -  Næstved - får deres "dårlige dag" netop mod FC Sydvest. Det er der måske ikke så meget der tyder på - Næstved er et skræmmende stærkt hold, der har høstet hele 52 point i de hidtil spillede 23 kampe. Men som vi har set FC Sydvest spille fodbold, så kan holdet på en god dag godt spille op med de bedste i rækken. Der må bare ikke komme "udfald" som modstanderne har været rigtig dygtige til at straffe.
    Vi håber og tror på, at miraklernes tid ikke er forbi endnu, og at drengene tager - helst tre - point med hjem fra det Sydsjællandske. /hol.

  • Misvisende resultat

    Gæsterne fra Ringkøbing kunne juble over 3 point på kontoen og en målscore på 0 – 2 efter kampen på Bank Parken i Tønder. Resultatet var bestemt ikke retvisende for kampen. FC Sydvest 05 Tønder spillede en rigtig god kamp – alle løb godt i systemerne og der blev afsluttet fra mange forskellige positioner. Træner Bora Zivkovic startede med Kasper Tiedemann i målet, den bagerste kæde med Simon Ingemann Hansen, Marten van Ittersum, Morten Hansen og i fravær af Jonathan Dolzeal var Christian Degn Clausen med i bagerste række. Midtbanen var med Martin Madsen, Rene Hanasen, Troels Kirkegaard og Zahib Khan Mohammad og forrest var det Thomas Gormsen og Aleksa Vukomanovic. Kampen startede meget uheldigt. Efter kun 4 minutters spil kom der en ganske ufarlig tilbagelægning til målmand Kasper Tiedemann og inden han fik bolden ekspederet videre, var to Ringkøbing-folk over ham. De fik ham tvunget ud på en dribletur også uden for feltet, hvor han mistede bolden og en Ringkøbing spiller havde let ved at sejle bolden ind i det tomme mål. Øv. Inden pausen havde FC Sydvest mange gode forsøg. Martin Madsen havde to forsøg – stolpe ud – mens både Rene Hansen og Morten Hansen havde gode langskud – meget tæt på stolperne. Det blev ved 0 – 1 ved pausen og efter pausen fortsatte FC Sydvest med det fremadrettede spil og kontrollerede kampen. Der blev igen produceret mange gode forsøg – men bare lige ved og næsten. Et kvarter ind i anden halvleg skiftede Aleksa Vukomanovic ud og ind kom Sebastian Billund og kort efter skiftede Zahib Khan Mohammad ud og ind kom Ro Ingemann. Allerede ved Ro Ingemann’s første boldberøring susede bolden millimeter over målet. Også Christian Degn var med helt fremme og havde et godt forsøg, som strøg lige ved siden af målet. Med et kvarter tilbage skiftede Martin Madsen ud og ind kom Aldin Nuhovic. FC Sydvest fortsatte med at presse gæsterne i bund – og i det allersidste spilleminut kom det til at koste. Et meget langt udspark frem til en frisk Ringkøbing angriber blev losset ind over Kasper Tidemann, som lige akkurat nåede bolden med fingerspidserne, men kunne ikke hindre bolde i at sejle i mål. Øv. Øv. Ringkøbing kunne juble over yderligere tre point på kontoen – og dermed er holdet så godt som sikker på at blive i rækken. Det ser desværre langt vanskeligere ud for FC Sydvest, som har nogle svære kampe inden afslutningen 20. juni mod Middelfart. 143 tilskuere overværede kampen den kolde og blæsende dag på Bank Parken i Tønder. /hol.

  • En brækket næse er snart hel

    Humøret fejler ikke noget hos FC Sydvest 05's amerikanske forsvarsklippe Jonathan Dolzeal, selv om han for et par uger siden var uheldig i en nærkamp/hovedstøds-situation, brækkede næsen og måtte have skinne på. Han håber på at skinnen kommer af mandag og at han så kan gå fuldt ind i træning og være med ved de næste kampe for FC sydvest 05 mandskabet.

  • Marten van Ittersum hyldet

    Anfører for FC Sydvest 05 Tønder, Marten van Ittersum, blev forud for hjemmekampen mod Ringkøbing, hædret for sine 100 kampe på førsteholdet. I sin lykønskning kom formand Hans Pilegaard ind på mange af Martens gode sider. Han fremhævede den klubånd og den kulturskaber Marten er - både på banen ved kampe og ved træning. Her er det sportschef Thorkild Andersen, der overrækker Marten den flotte spilletrøje. Stort tillykke. /hol.

  • Pointdeling i Kolding

    Det blev ikke den ”nemme” kamp, som bare skulle vindes, da FC Sydvest 05 Tønder spillede på udebane mod holdet fra Kolding B. Hjemmeholdet havde bestemt ikke tænkt sig at lægge sig ned men kæmpede flot på alle pladser. Det gav bonus kort før pausefløjtet, da en næsten helt fri Kolding-angriber let kunne passere Kasper Tiedemann i målet. Heldigvis kunne Thomas Gormsen afslutte et godt angreb igen inden pausen og fik udlignet umiddelbart før pausefløjtet. Efter pausen var det FC Sydvest, der styrede spillet og pressede godt på for at få pointgevinst med hjem, men selv om der blev forsøgt mange ting, så var den sidste skarphed ikke til stede, så lidt slukørede måtte FC Sydvest gå fra banen med kun det ene point med hjem i tasken. På lørdag gælder det så rækkens nummer fem – Ringkøbing – som i de hidtil spillede 22 kampe har høstet 35 point. Der er et stykke ned til FC Sydvest på 12. pladsen med 29 point for 22 kampe. FC Sydvest er egentlig en forunderlig størrelse. Holdet spiller drømmefodbold mod hold, der er højere oppe i rækken – mens det kniber meget mere mod hold, der rangerer lavere i tabellen. Sådan kan fodbold være, og det er typisk inde i hovederne på spillerne, at der skal arbejdes med koncentration og løsning af de tildelte opgaver. Træner-teamet har her en stor opgave at få spillerne til at fokusere på den aktuelle opgave, så det ikke bliver en masse planløst løberi, som man ikke får noget ud af. FC Sydvest har ved flere lejligheder klart vist, at spillerne magter den rette struktur i spillet – men af uforklarlige årsager kan der komme grus i maskineriet og så går det knap så godt. Ringkøbing har senest spillet 1 – 1 hjemme mod Varde, så det kunne måske godt blive en lige kamp på Bank Parken i Tønder. Det resterende program inden sæsonafslutning 20. juni indeholder flere meget svære kampe. Blandt andet ude mod tophold som Næstved og Marienlyst samt ude mod Thisted og Kolding IF. Hjemmekampene er mod Kjellerup, Varde og Middelfart, så der er stadig gode muligheder for at opleve divisionsfodbold live med FC Sydvest 05 Tønder på Bank Parken i Tønder. Mod Ringkøbing er det på lørdag kl. 14. Kom selv og vær med. /hol.

  • Turen går til Kolding B

    På søndag går turen til Kolding hvor FC Sydvest 05 skal møde Kolding B. Kampen starter kl. 13.00 og der er arrangeret fælles buskørsel til kampen.
    Da Kolding B var på Bank Parken tilbage i november, kunne FC Sydvest trække sig ud med en flot stor sejr på 6 - 0, men det er ikke ensbetydende med en walk-over.
    Kolding B var i weekenden på besøg hos Varde og i budopgøret kunne Kolding B sætte tre point på kontoen for facit 1 - 3.
    Hvis Bora Zivkovic og hans mandskab forstår at holde fokus på de aftaler og den taktik der lægges, så tror vi på at der kommer point på kontoen efter mødet med Kolding B. Men en fodbold er rund - og alt kan ske - også selv om Kolding B er rækkens absolutte bundprop. Det er tidligere set at mandskaber, der har tur i den nemt kan snyde hold længere oppe i tabellen, så vi krydser fingre og håber det bedste. God fornøjelse. /hol.

  • Bora coachede SINE drengene

    Der blev lyttet meget opmærksomt fra de fodboldspillende drenge på Sportsefterskolen SINE i Løgumkloster, da cheftræner Bora Zivkovic var gæstelærer. Bora har selv spillet fodbold på allerøverste hylde og har en stor erfaring med både det at spille og nu det at være træner og lære fra sig. SINE drengene holder meget af at spille fodbold og de fleste af dem træner fem ... 5 .... gange om ugen og SINE er med i en række turneringer inden for Efterskolernes sammenslutning. Her klarer SINE sig flot og med initiativet med Bora Zivkovic som en spændende inspirator, får fodboldspillet en ekstra dimension for dem./hol.

  • Næsby vandt på Bank Parken

    Det blev ikke den revance, som FC Sydvest 05 Tønder havde håbet på, da holdet tog imod Næsby. Hjemmeholdet startede med Kasper Tiedemann i målet, den bagerste kæde med Simon Ingemann Hansen, Marten van Ittersum, Jonathan Dolzeal og Morten Hansen, midtbanen med Rene Hansen, Aleksa Vukomanovic, Christian Degn Clausen og Niels Jensen mens Thomas Gormsen og Ro Ingemann var i front.
    Det var et temmeligt uinspireret FC Sydvest mandskab man så på grønsværen. Der var ikke rigtig skarphed duellerne og foran Næsbys mål var heldet bestemt heller ikke med de hvidblusede.Efter en halv times spil kom gæsterne foran, da en bold tog turen på tværs af feltet og i venstre side var der en udækket Næsby'er som takkede for det gode tilbud ved at banke bolden i mål. Øv.
    0 - 1 som man også fortsatte med i anden halvleg. Der var en del tekniske fejl og lidt dumme boldtab, og på den måde bygger man ikke godt fodboldspil op.10 minutter inde i anden halvleg gik Niels Jensen og Ro Ingemann ud og ind kom Martin Madsen og Zahib Khan Mohammad. Det blev nu til et par gode og nærgående forsøg fra FC sydvest, men uden held i afslutningerne. Med 10 minutter tilbage satsede cheftræner Bora Zivkovic og tog forsvarsspilleren Jonathan Dolzeal og erstattede ham med angriberen Eric Andersson. Det ændrede ikke meget på spillet og det skulle blive gæsterne, der igen jublede. Med få minutter tlbage kom der en lang bold frem til et par Næsbyere og efter et par forsøg, endte bolden bag Kasper Tiedemann til slutfacit 0 - 2. /hol.

  • Oliver Eggert den heldige rytter

    Blandt de mange kørere blev der trukket lod om et flot gavekort til Café Kridt i Tønder - og her var den heldige Oliver Eggert, der er bagspiller på 1. divisonsmandskabet i håndbold TM Tønder.

  • Leif Hansen kørte flest penge ind

    Leif Hansen, der er revisor i Løgumkloster, kørte for FC Sydvest i sponsorcykelløbet og blandt de mange kørere var han den der kørte flest penge ind. Det fik han en præmie for.

  • Sune Hoffstedt kørte flest omgange

    Sune Hoffstedt kørte for TM Tønder og var den af de mange kørere, der kørte flest omgange på den efterhånden regnvåde brostensbelægning. Det fik han en præmie for.

  • Sponsorcykelløb

    Tre organisationer gik i et flot samarbejde sammen om et sponsorcykelløb med Torvet i Tønder som den centrale sted. Her er "Pernille" fra Tønder Revyen - klar til at sende feltet af sted på ruten i Tønders gamle bydel og de tre organisationers kørere kørte et flot beløb hjem. I runde tal blev det i alt ca. 155.000 kroner hvoraf FC Sydvest 05 Tønder kunne sætte godt 80.000 ind på kontoen, TM Tønder ca. 43.000 og Marieskolen i Tønder ca. 32.000 kroner.

  • Fans: Holdet gør det fantastisk

    Vi er nogle stykker, der har valgt at give FC Sydvest 05 Tønder noget opbakning i foråret og det har vi ikke fortrudt.

     

    Det lød lidt 'op af bakke' at FC Sydvest 05 Tønder før foråret mistede det halve hold, men efter at have set flere kampe i dette forår, er troen blandt fansene bare steget og steget. Til trods for mange nye spillere har holdet spillet flot, og som en stærk enhed og vi fans har stor ros til Bora, Carsten og spillerne. I de to seneste kampe mod Skovbakken og Brabrand har holdet været under stort pres fra kampstart og har flot formået at vende spillet til vores fordel.

     

    Fansene vil også være på plads på lørdag, hvor en sejr over Næsby vil bringe afstanden til den direkte nedrykning op på 8 point. Der bliver virkelig brug for alle mand, på sidelinien. Skærbæk Nedbrydning har sørget for at der er fri entre til kampen, holdet spiller forrygende flot bold og der er overdækkede siddepladser på stadion, så lad os nu se om ikke vi kan slå sæsonrekorden og blive mere end 200 tilskuere på sidelinien.

     

    I indgangen kan man desuden skrive sig på til udekampen i Kolding, den 3.maj. Vi sørger for gratis transport og fri entre for alle der tager med. Se mere her.

     

    Så alle mand på stadion, på lørdag klokken 14:00 og hjælp os fans med at bakke op. Klap i hænderne og hep på holdet, de fortjener det.

  • Fri entre

    FRI ENTRE til kampen på lørdag, i den vigtige kamp mod Næsby.
    SKÆRBÆK NEDBRYDNING er kampsponsor, og dermed gør det muligt at du kan komme gratis til fodbold, tag nabo og venner med på lørdag, til en såkaldt 6 point kamp, der bliver knald på.

  • Nederlag i Næsby skal revancheres

    Den sved – gjorde den. Da FC Sydvest 05 Tønder spillede efterårets første kamp var det på udebane mod netop Næsby, som holdet møder hjemme på lørdag. Der var stort set ikke noget, der fungerede i åbningskampen, men Bora Zivkovic og hans mandskab har i de efterfølgende turneringskampe bevist, at der er virkelig mange ting, der fungerer fortræffeligt på holdet. Det er blevet til 28 point i de spillede 20 kampe og holdet har placeret sig på en fornem 10 plads i rækken med de 16 hold.
    Kampen lørdag er en rigtig god anledning til at revanchere sig mod Næsby og hvis hjemmeholdet finder fodslag og energien frem, så tror vi også på, at holdet viser en helt anden kamp end åbningskampen i august.
    I weekenden var FC Sydvest en tur i Brabrand og fik point med hjem. Slutresultatet blev 1 – 1 efter pausestilling 0 – 0. 1 – 1 var ok, men cheftræner Bora Zivkovic ærgrer sig alligevel en smule, fordi hans mandskab godt kunne have snuppet alle tre point. Efter en lige første halvleg, kunne de to mandskaber gå til pause uden der var scoret.
    Efter pausen kom Brabrand hurtigt på bolden – og pludselig lå bolden bag keeper Kasper Tiedemann, uden nogen tilsyneladende greb ordentligt ind over for hjemmeholdets angribere.  Øv.
    Men så kom FC Sydvest rigtig godt igen. Pres over hele banen og på et rigtig godt angrebsspil kunne Niels Jensen sætte sidste fod på bolden inden den røg i kassen hos Brabrand. Så stod der 1 – 1.
    FC Sydvest viste, at de kunne og ville mere. Overvægt i spillet og masser af gode kombinationer frem mod Brabrands mål. Et bragende skud på opstanderen blev det da også til, men bolden ville ikke gå i mål.
    Som kampen skred mod sin afslutning, satsede hjemmeholdet mere og mere fremadrettet, men FC Sydvest har en solid keeper – Kasper Tiedemann –så han og det øvrige forsvar tog sig af de forsøg, som Brabrand kom frem til.
    Det var slet ikke så dårligt at få point med hjem til kontoen mod rækkens nummer 5 – og FC Sydvest har nu høstet 28 point for 20 kampe og ligger som rækkens nummer 10.
    Kampen mod Næsby spilles på lørdag den 25. april kl. 14.00 på Bank Parken i Tønder.
    Kom og vær med til at skabe stemning omkring kampen – der er næsten garanti for spænding. /hol.

  • Træningsbanen skal være i orden

    Om det er turneringskamp eller "bare" træning, så sætter Mikkel Clausen stor ære i at fodboldbanerne er ordentligt streget  op, så spillerne får den bedste mulighed for at vurdere rigtigt i den givne situation. Her er formanden for Bredebro IF i fuld gang med kridtemaskinen på Bredebro Stadion. /hol.

  • Målmændene får specialtræning

    Målvogteren - det er en vigtig brik i fodboldspillet og hos FC Sydvest 05 Tønder har Kim Munch ansvaret og ekspertisen i at klæde de to målmænd Kasper Tidemann og Jacob Thomsen rigtig godt på til opgaverne mellem stængerne. Kim Munch har et stor specialviden om netop målmandstræningen, og det nyder spillerne gavn af til den ugentlige træning. Her er der fuld gang i øvelserne.  /hol.

  • Evaluering efter Brabrand

    Hvad gik godt - og hvad gik mindre godt i udekampen mod Brabrand? - det blev gennemgået ved mandagens træning på Bredebro Stadion. Her forklarer cheftræner Bora Zivkovic hvordan han gerne ser spillerne bakke hinanden op over hele banen, så man hele tiden får et sammenhængende hold-spil. /hol.

  • Point med hjem fra Brabrand

    Det blev til slutresultatet 1 – 1 efter pausestilling 0 – 0, da FC Sydvest 05 Tønder var på besøg hos Brabrand. Resultatet var vel nok i orden, men cheftræner Bora Zivkovic ærgrer sig alligevel en smule, fordi hans mandskab godt kunne have snuppet alle tre point. Efter en første halvleg, hvor hjemmeholdet dominerede først og FC Sydvest gradvist overtog styringen af kampen, kunne de to mandskaber gå til pause uden der var scoret. Efter pausen kom Brabrand hurtigt på bolden – og pludselig lå bolden bag keeper Kasper Tiedemann, uden nogen tilsyneladende greb ordentligt ind over for hjemmeholdets angribere. Øv. Men så kom FC Sydvest rigtig godt igen. Pres over hele banen og på et rigtig godt angrebsspil kunne Niels Jensen sætte sidste fod på bolden inden den røg i kassen hos Brabrand. Så stod der 1 – 1. FC Sydvest viste, at de kunne og ville mere. Overvægt i spillet og masser af gode kombinationer frem mod Brabrands mål. Et bragende skud på opstanderen blev det da også til, men bolden ville ikke gå i mål. Som kampen skred mod sin afslutning, satsede hjemmeholdet mere og mere fremadrettet, men FC Sydvest har en solid keeper – Kasper Tiedemann –så han og det øvrige forsvar tog sig af de forsøg, som Brabrand kom frem til. Det var slet ikke så dårligt at få point med hjem til kontoen mod rækkens nummer 5 – og FC Sydvest har nu høstet 28 point for 20 kampe og ligger som rækkens nummer 10. På lørdag venter der en ny kamp: Næsby. FC Sydvest kan godt huske åbningskampen i august på udebane netop mod Næsby. Da måtte FC Sydvest indkassere en øretæve på 5 – 0, så mon ikke der er lagt op til en revanche på hjemmebane? Næsby ligger aktuelt på en 12. plads med 23 point. Kampen spilles på lørdag på Bank Parken i Tønder.

  • Cykelløb i fællesskab

    FC Sydvest 05 Tønder, TM Tønder og Marieskolen går sammen om et fælles sponsorcykelløb lørdag den 25. april fra kl. 11-12 i Tønder midtby med Torvet som samlingspunkt. Uafhængigt af hinanden havde de tre foreninger et ønske om et sponsorcykelløb i foråret. - Det er helt oplagt, at vi arbejder sammen. Sammen står vi stærkere end hver for sig – og vi glæder os alle til at skyde løbet i gang den 25. april – det bliver en fest for os, rytterne og ikke mindst publikum. Og så håber vi selvfølgelig, at alle tre foreninger får indsamlet mest muligt, siger Hans Pilegaard fra FC Sydvest. Samarbejdet indebærer fælles indledning og afslutning på Torvet. Der er en fælles rute på en god kilometer samt fælles markedsføring. Antallet af ryttere og sponsorerjagten overlades til den enkelte forening. - Vi håber på bred opbakning til arrangementet, der gerne må få stor bevågenhed, så vi kan skabe en stor lørdag i centrum af Tønder, siger Per Vedstesen fra TM Tønder.

    Ét løb – én konkurrence

    Selvom hver forening er ansvarlig for at finde cykelryttere og sponsorer, så er de tre foreninger blevet enige om at skabe en konkurrence på tværs af foreningsfarve. Det vil nemlig blive udloddet tre præmier. En præmie til den rytter der samler flest penge ind, en præmie til den der cykler flest omgange og en præmie til bedst udklædt (både cykel og rytter). - Løbet skal være sjov og underholdende – selvom vi også hver i sæt vil samle flest penge ind til hver vores forening. Men når det er sagt, så skal vi altså have det sjovt og det kan en komkurrence blandt andet være med til, siger Kirsten von Wildenradt fra Marieskolens Støtteforening.

    Cykelløbet bliver afholdt den 25. april fra kl. 11-12.00 og startes af en repræsentant fra Tønder Revyen