NYHEDER

  • Klosterhallerne er Guldsponsor
    Fodboldklubben FC Sydvest 05 Tønder nyder rigtig godt af at samarbejde med en række sponsorer, og her iblandt er Klosterhallerne en vigtig brik. Ikke ”kun” som sponsor, men bestemt også som en vigtig del af det daglige liv for klubben og spillerne. Når efteråret sætter ind og de ”normale” fodboldbaner ikke egner sig til at træne på, så træner fodboldspillerne på kunstgræsbanen ved Klosterhallerne og her har man også sit ”eget” omklædnings område i form af bygningerne ved Klosterbadet. Her er der gode forhold for alle FC Sydvest-holdene og det sætter alle pris på. Centerleder Asger Andersen er glad for samarbejdet med FC Sydvest 05 Tønder. Han nyder, når der kommer gæstende klubber til anlægget for at spille træningskampe eller andet mod FC Sydvest 05 Tønder. Så får gæsterne rig lejlighed til at se på anlægget – og hvem ved? – måske har nogle af gæsterne brug for et godt sted at lægge deres næste træningslejr – og her står Klosterhallerne klar med gode faciliteter til de fleste sportsgrenes træningsophold. Man kan overnatte i dejlige hytter, der er sovesal om det ønskes, fuld forplejning til alle – næsten som vor mor laver den….. Det er ikke kun kunstgræsbanen, der trækker fodboldspillere til. - Vi har fået mange roser fra DBU og Tønder Kommune for vores afvikling af f.eks. en U16 pige landskamp – og det er da noget vi ser frem til at kunne gøre igen, siger Asger Andersen. Han og hans medarbejdere lægger stor vægt på at servicen og hele områdets sjæl er i top, så alle, der gæster Klosterhallerne oplever den høje standard Klosterhallerne kan tilbyde gæster året rundt. Klosterhallerne kan altid skræddersy et dejligt ophold til den enkelte klub eller forening og står gerne til rådighed med at finde egnede modstandere til træningskampe m.v. – så interesserede kan blot slå på tråden, så er man så godt som kommet på træningslejr. Også private, der ikke har træningsophold i tankerne, kan sagtens leje sig ind i de dejlige hytter ved Klosterhallerne og de bliver jævnligt brugt som ”ekstra gæsteværelse” ved familiearrangementer og lignende. Eksempelvis vælger nogle forældre til eleverne på naboen Sportsefterskolen SINE – at booke sig ind en weekend i hytterne så de både hygger sig med søn eller datter – og benytter muligheden for en udflugt i det hyggelige vestlige Sønderjylland. Asger Andersen lægger ikke skjul på, at han gerne så nogle af FC Sydvest 05 Tønders turneringskampe for førsteholdet blev afviklet på Løgumkloster Stadion, så klubben fik et endnu tættere forhold til stedet. Som det er nu, er det kun træningsbanerne fra ca. oktober til marts/april, der bliver brugt af klubben. Fodboldens sommertræning foregår på Bredebro Stadion og turneringskampene afvikles normalt på BankParken i Tønder. /hol.
  • Jacob har næse for mål
    Der er kommet en ny spændende fodboldspiller ind i truppen hos FC Sydvest 05 Tønder, som p.t. ligger i toppen af Danmarksserien og når forårets kampe er spillet, forhåbentlig er med i toppen og kampen om genoprykning til 2. division. Spilleren er den 26. årige lærerstuderende Jacob Petersen fra Haderslev. Han har siden opstarten efter julepausen trænet flittigt med i truppen og har været med ved flere af træningskampene. Senest var han med i udekampen mod 2. divisionsmandskabet fra Skovbakken – og her nåede Jacob både at være assist og målscorer i udesejren på 4 – 1. I træningskampen mod Varde blev det til hele to scoringer. Jacob trådte sine første fodboldstøvler i Ødis IF (Ødis ligger lidt nord for Christiansfeld) og som junior/yngling spillede han i det daværende KFC i Kolding. Som seniorspiller har han været med til at spille serie 1-mandskabet i Christiansfeld op i Jyllandsserien – og det kan da godt være at det er de 43 mål han scorede i en sæson for Christiansfeld, der har henledt opmærksomheden, fortæller Jacob med et lille grin. Fakta er, at Jacob er blevet inviteret til at være med i træningen hos FC Sydvest 05 Tønder, og han er virkelig faldet godt til. Det er det helt rigtige tidspunkt for mig i min fodboldkarriere, fortæller Jacob, som til sommer gør lærerstudierne færdige. Lige nu er han klar til at give træningen og kampene fuld gas for at få så meget spilletid som muligt i konkurrencen med de øvrige angrebsspillere i truppen. Han føler sig utroligt godt modtaget af både trænere, klub og holdkammerater og han er meget tilfreds med omgivelserne. - Jeg har da heller ikke hørt om at kammeraterne er utilfredse med mig, lyder det beskedent fra Jacob, som betegnes som en meget spændende angriber med næse for at være på det rette sted på rette tid – og så omsætte mulighederne til scoringer. En spændende spiller det bliver interessant at følge. Han har hos FC sydvest 05 Tønder genfundet glæden ved at spille fodbold, og den spilleglæde kan Danmarksseriemandskabet forhåbentlig nyde gavn af. /hol.
  • Kunstgræsbane i Tønder

    Der er stærke kræfter i fuld gang med at samle midler ind, til at etablere en kunstgræsbane på arealerne ved Tønder Sport og Fritidscenter. Gruppen består af Centerleder Claus Beck, VW forhandler Brian Hansen, TSF bestyrelsesmedlem Gunnar Jordt, FC Sydvest 05 Tønders formand Hans Pilegaard og Kursusleder Lars Thomsen. Forleden dukkede Tønder SF U7 mandskabet op med en flot check på 200.000 kroner til projektet. Projektet anslås til at koste ca. 4.3 mio kroner og man søger flere fondsmidler til formålet. Også private interesserede har meldt sig som indskydere til projektet, som ildsjælene håber snart kommer på plads. Mange vil sikkert spørge om: hvorfor etablere en kunstgræsbane ved Tønder Stadion inden den nye Bank Parken er færdig? Svaret er ganske enkelt: de to projekter har intet med hinanden at gøre. Her et glimt af de små fodboldspillere, på arealet hvor kunstgræsbanen foreslås etableret - og hvor der i øjeblikket bedst kan dyrkes åkander...../hol.

  • VIRKSOMHEDS UDVIKLING OG OPBYGNING AF RELATIONER.

    Pressemeddelelse

     

    Nyt erhvervsnetværk i Tønder og omegn

    Alle er velkomne, når Fodboldklubben FC Sydvest 05 Tønder den 25. februar 2016 inviterer til et informationsmøde omkring det nye erhvervsnetværk. FC Sydvest vil i et samarbejde med den eksisterende kreds af sponsorer og samarbejdspartnere samt nye virksomheder etablere et stærkt erhvervsnetværk, hvor indholdet bygger på EGEN UDVIKLING – VIRKSOMHEDS UDVIKLING OG OPBYGNING AF RELATIONER.

    Med erhvervsnetværket vil FC Sydvest 05 gerne give klubbens trofaste sponsorer og samarbejdspartnere noget tilbage. At være sponsor i FC Sydvest skal ikke bare være et spørgsmål om et girokort én gang om året. Samtidig vil vi gerne, gennem erhvervsnetværket bidrage, til udviklingen i vores kommune.

    Informationsmødet afholdes torsdag den 25. februar kl. 06.45, hvor der efter veldækket morgenbord vil være et inspirerende indlæg fra Per Rasmussen, der er kommerciel direktør i BSV håndbold. Per Rasmussen har været drivkraft bag de netværk, som BSV Elitehåndbold har kørt i en årrække, og han vil fortælle om klubbens erfaringer med store velfungerende netværk herunder om de fordele, som det giver både for samarbejdspartnerne og klubben.  

    Planen er, at erhvervsnetværket mødes 10 gange årligt til morgenmøder, hvor man efter en morgenbuffet afholder et netværksmøde. På netværksmødet vil der typisk være interne eller eksterne indlæg samt drøftelser mellem netværksmedlemmerne.

    Formand for FC Sydvest 05 Hans Pilegaard udtaler: ”Det er vigtigt at man står sammen i en kommune som Tønder, og det er vigtigt, at vi er bevidste om hinanden og støtter bredt på tværs af kommunen. Vi forsøger med dette netværk at samle de forretningsdrivende og firmaer fra alle kommunens byer i et fælles forum, hvor man ser hinanden i øjnene, og derved udbygger relationerne. Det er også utrolig vigtigt for fodboldklubben at lave dette initiativ, idet vi gerne vil bidrage til vores samarbejdspartneres udvikling og styrkelse, idet de i det daglige støtter op om os.

    Er du som virksomhed interesseret i at høre mere, så deltag i informationsmødet den 25. februar kl. 6.45 i lokalerne hos DanHostel, Sønderport 4, 6270 Tønder. Det er gratis at deltage, hvor man af hensyn til forplejning m.v. gerne vil have en tilmelding til Thorkild Andersen, sponsorchef i FC Sydvest 05 på telefon 51882533 eller mail erhverv@fcsydvest.dk. Tag gerne en kollega eller forretningsforbindelse med.

    Læs flyer: /sites/fcsydvest/files/Flyer%20-%20informationsm%C3%B8de%20FC-sydvest%20T%C3%B8nder%2007-01-2016.pdf

    Med venlig hilsen

    FC Sydvest 05 Tønder

  • Træningskamp mod Varde

    Hej alle. Til dem der skulle have interesse i morgendagens træningskamp lørdag den 13, mod Varde IF, kan jeg fortælle, at den sparkes igang kl. 11.30 på kunstgræsbanen i Løgumkloster. Derudover kan jeg også fortælle, at der vil være nogle nye ansigter at spore, i truppen til i morgen.

    Kom glad!

    God weekend herfra 

  • FC Sydvest afvikler fodboldskole til sommer

    I uge 29 – fra 18. til 22. juli 2016, har alle fodboldglade drenge og piger i årgangene 1999 til og med 2005 mulighed for at komme på en rigtig spændende og indholdsrig oplevelse på Løgumkloster Stadion. Her vil Christoffer Nielsen sammen med et antal dygtige trænere, lære deltagerne en række spændende tekniske færdigheder, som man kan bruge i sin videre fodboldkarriere.
    Der er ikke sat nogen krav til forhåndsfærdigheder, men en god vilje til at være med og lære noget – det er en nødvendighed.
    Målsætningen er at udvikle de tekniske og motoriske kompetencer for deltagerne, levere en række gode og inspirerende oplevelser og naturligvis også udvikle de sociale relationer. Der er allerede truffet aftale med nogle professionelle fodboldspillere, som enten er aktuelle liga-spillere eller tidligere på dette niveau, så deltagerne kan få førstehåndsopfattelse af, hvad et liv med fodbold kan være.

    Det er den 24.årige fysioterapeut-studerende Christoffer Nielsen, Løgumkloster, der har været drivkraften for fodboldskolen. Han har trådt sine første fodboldstøvler i Løgum IF og elsker fodboldspillet. Han har selv haft fornøjelsen at være med på forskellige fodboldskoler og er nu selv træner med DBU’s B2 licens og har til fulde kompetencerne til at give deltagerne et godt udbytte af ugen på fodboldskole.
    Deltagerne møder hver morgen kl. 9 og så går det løs med passende pauser til kl. 15. Der er masser af fodbold på programmet, men bestemt også mange andre sjove aktiviteter, som på hver sin måde kan relatere til fodboldspilleren. 

  • Så kom vi i gang

    FC Sydvest og Kolding Boldklub spillede lørdag 2-2 på Mosevej i Kolding. 
    Kampen var en rigtig "første træningskamp", hvor der blev lavet mange fejl og generelt var lidt rodet. Dog var der til tider også gode takter at spore, hvor den sidste aflevering eller den sidste gode beslutning gjorde, at det tit og ofte løb ud i sandet. 
    Der var ligeledes mange spillere i brug, hvor nogen også spillede nogle uvante pladser samt at der blev eksperimenteret en smule. 
    Så alt i alt en fin træningskamp, som også gav mulighed for at se, hvad der fortsat skal arbejdes videre med, og ikke mindst en masse kilometer i benene.

    I næste weekend gælder det Varde IF og kampen spilles i Løgumkloster. 
    Yderligere info følger.

    ta

    akiv foto.

  • Så er fodboldtræningen gået i gang

    Efter et forrygende efterår, hvor FC sydvest 05 Tønder prægede rækken, er julepausen nu overstået og fodboldspillerne er trukket ud på banen igen. Lørdag gik en lille snes spillere til den på kunstgræsbanen i Løgumkloster og sluttede træningen af med en gang dejlig varm suppe.
    Cheftræner Carsten Jørgensen og hans team ser fortrøstningsfulde på truppen, som er en smule ændret i forhold til efterårets kampe. Nogle ansigter er væk og nye er kommet til. Der er ikke umiddelbart nogle ”svage” positioner på holdet – så både trænere og spillere ser frem til at få nogle gode træningskampe inden det går løs 2. Påskedag med turneringskampene.
    Her et glimt fra lørdagens træningspas.

  • Spændende ny spiller til FC Sydvest 05 Tønder
    Den 23-årige Ahmed Jomaa – på banen kaldet Shumi – har netop indgået en aftale med FC Sydvest 05 Tønder – en aftale som gælder de næste seks måneder. Shumi er offensiv midtbanespiller og angriber og hører ikke til de højeste fodboldspillere. Han er derimod rigtig hurtig på fødderne og teknisk velfunderet. Han kommer fra naboerne i FC Sønderborg, hvor han i sidste sæson scorede 21 mål for Danmarksserieholdet. Shumi bor i Sønderborg og er utrolig glad for den tid han har haft i FC Sønderborg – gode holdkammerater og dygtige trænere – men nu fandt han tiden inde til at prøve noget nyt – for at komme videre i sin fodboldkarriere. At valget faldt på FC Sydvest 05 Tønder er ikke sært. Jeg kender da en del af spillerne her og har også haft fornøjelsen at møde FC Sydvest i en turneringskamp – som vi desværre tabte med 3 – 2, husker Shumi. FC Sydvest har et godt image og et stærkt hold, og jeg mener helt klart at jeg kan bidrage med noget på holdet, siger Shumi. Ud over at spille fodbold er Shumi uddannet pædagogassistent og arbejder på Kløverskolen i Sønderborg. Han glæder sig meget til at træne og spille sammen med Sydvest-mandskabet, som han vurderer til at have gode chancer for at rykke op i 2. division til næste sæson. Sportschef Thorkild Andersen glæder sig over tilgangen af Shumi som han betragter som en spændende spiller som vil være i stand til at udfylde nogle af de pladser der blevet efter nogle afgange fra holdet. Også cheftræner Carsten Jørgensen glæder sig til at arbejde sammen med Shumi. Shumi er en hurtig og målfarlig spiller, som vil passe fint ind spillestilen hos FC Sydvest. Nu går træningen i gang forud for forårsturneringen. Man mødes lørdag den 16. januar på banerne ved Klosterhallerne og så har holdet et par måneder til at bygge et slagkraftigt mandskab op. Præsentationen foregik hos en af FC Sydvest 05 Tønders hovedsponsorer – Volkswagen Tønder og her er det fra venstre assistenttræner Kasper Sørensen, sportschef Thorkild Andersen, assistenttræner Rene Tranekjær, Shumi eller Ahmed Jomma samt cheftræner Carsten Jørgensen.
  • FC Sydvest 05 Tønder starter træningen den 16. januar

    Opstartsprogrammet:

    Lørdag den 16. januar:
    Træningsstart kl. 11.30 i Løgumkloster 

    Lørdag den 6. februar:
    Kolding Boldklub - FC Sydvest 05  kl. 11.20

    Lørdag den 13. februar:
    FC Sydvest 05 – Varde kl. 11.30

    Lørdag den 20. februar:
    Skovbakken – FC Sydvest kl. ?

    Mandag den 28. februar:
    Brabrand – FC Sydvest 05 kl. 14.00 i Tilst

    Lørdag den 4 - 6. marts:
    træningslejr med træningskamp den 5. marts

    FC Sydvest 05 – FC Sønderborg kl.?

    Lørdag den 12. marts:

    Aarhus Fremad – FC Sydvest 05 kl. ?

     

    Første turneringskamp er hjemme mandag den 28. marts

    FC Sydvest 05 – Kolding B. 

  • Sebastian Billund stopper i FC Sydvest 05 Tønder.


     Den 20 årige offensive midtbanespiller har meddelt klubben, at han efter snak med Kolding IF har valgt at prøve lykken i 2. division. 
     
    - Det er med stor beklagelse, at vi siger farvel til Sebastian Billund, som vi meget gerne havde set blive i klubben. Men vi har selvfølgelig forståelse for den beslutning Sebastian har taget. Han er en super fyr og vi ønsker ham al mulig held og lykke videre i karrieren, siger FC Sydvest's sportschef Thorkild Andersen. 
     
    Sebastian Billund fik sin fodboldopdragelse i Fredericia, derefter valgte Sebastian så at skifte til FC Sydvest 05, hvor han hurtigt blev fast mand på Ds. holdet og siden har han udviklet sig til at være en betydelig profil på holdet. Det har større klubber nu fået øjnene op for, fortæller Thorkild Andersen.  

  • Sportigan og FC Sydvest 05 Tønder sponsoraftale

    Der er stor tilfredshed at spore hos begge parter i den flotte sponsoraftale, der forleden er indgået mellem Sportigan Tønder og fodboldklubben FC Sydvest 05 Tønder. Aftalen indebærer dejligt Nike spillertøj til alle holdene - lige fra U16 til og med seniorholdene. Peter Sørensen fra Sportigan Tønder, glæder sig meget over at klubben har valgt den lokale sportsleverandør. Sportigan er ikke ubekendt med at være tøj-leverandør til sportsklubber. Der er lignende aftaler med TM Tønder Håndbold, TSF Fodbold og en række andre større og mindre klubber.
    Som noget nyt kommer der nu også fan-effekter som huer, halstørklæder og lignende - og naturligvis også en masse dejligt sportstøj, som der helt sikkert vil ligge en del af under juletræerne i den kommende tid.
    Sponsoraftalen dækker tre år og på fotoet er det spillende assistenttræner Kasper Sørensen, indehaver Peter Sørensen, Sportigan og sportschef Thorkild Andersen./hol.

  • En af FC Sydvest 05 Tønders målmands talenter søger nye udfordringer

    Jakob Thomsen søger nye udfordringer som keeper.

    Jakob er en af FC Sydvest’s 05 egne talenter. Han startede med at spille i Tønder SF Fodbold og blev en del af  FC Sydvest 05 Tønder tilbage i januar 2013.

    Jakob har siden 2013 deltaget i målmandstræningen sammen med FC Sydvests førsteholdsmålmænd, Morten Jepsen og Kasper Tiedemann og siden 2014 har Jakob været anden målmand for FC Sydvest 05´s førstehold og samtidig målmand og anfører for holdet U19 i 2. division

    Jakobs første målmandstræner i FC Sydvest var Erik Tønder. Erik fik gang i Jakobs karriere som målmand igen, efter at han havde fået gennemført en hofteoperation.

    Jakob er nu klar til at komme ud og prøve kræfter som første målmand på et hold, og få den erfaring, der skal til for at komme videre i sin fodbold udvikling. Der er da også allerede nogle klubber som har henvendt sig til den talentfulde unge keeper, men der er dog ikke endnu taget nogen beslutninger, om hvor fremtiden ligger, fortæller Jakob.

    FC Sydvest 05 Tønder ønsker Jakob al mulig held og lykke med fremtidens nye udfordringer  - og tak for denne gang.

    /ta

  • To profiler holder i FC Sydvest 05 Tønder

    To markante profiler stopper

    Martin ”Hugger” Madsen og Thomas ”Gomez” Gormsen har begge valgt at stoppe i FC Sydvest.

    Sportschef Thorkild Andersen udtaler: ” Vi har været utrolig glade for både Hugger og Gomez. Thomas har været hos os i 4 år, spillet 98 kampe i førsteholdstrøjen, og p.t. ligger han nr. 1 på topscorerlisten med 11 mål. Det siger sig selv, at en sådan måltyv vil vi savne. Vi har dog fuld respekt for Thomas´ beslutning om at skrue ned for bluset.

     

    Hugger har været hos os et par sæsoner og score, senest mod Roskilde, hvor hans scoring til 2-0 reelt afgjorde kampen.”

     

    - Vi vil gerne sige stort tak for deres indsats i FC Sydvest-trøjen, og vi ønsker dem begge alt mulig held og lykke i fremtiden, slutter Thorkild Andersen.

  • Ny Serie 4 træner

    Løgum /Tønder har ingået aftale med Eldar (Edo) Musaefendic som Cheftræner og assistent træner bliver Senad Avdic, begge kommer fra Tønder.

    Edo og Sanad skal være med til at bygge en nyt senior hold op, opbygningen af det nye hold komme til at bestå af U19 årgang 1997 som til sommer 2016 bliver rigtige senior, og så af de senior spiller, der ellers brænder for fodbold og vil fodbolden, skal udgøre det nye seniorhold,

    holdet kommer til at hedde FC Sydvest serie 4. 

    /ta

  • Ny træner U19 træner i FC Sydvest 05 Tønders

    Søren Jensen bliver ny Cheftræner for U19, i første omgang for 2016

    Søren Jensen får følge af Tom Clausen som skal være assistenttræner,

    FC Sydvest 05 Tønder, byder dem begge velkommen

    /ta. 

  • Et brag af en fodboldkamp på Bank Parken

    Det kunne ikke ønskes bedre. Flot fodboldvejr – en fin bane – to stærke mandskaber, der ville spille fodbold´: hjemmeholdet FC Sydvest 05 Tønder og gæsterne fra Roskilde KFUM – det kunne man godt ønske at flere end ca. 300 tilskuere overværede. Men det var der ikke flere der ønskede. 3 – 0 til FC Sydvest efter 0 – 0 ved pausen. Startopstillingen for hjemmeholdet var en lidt småskadet Kasper Tiedemann i målet, bagerste kæde med Simon Hansen, Christian Roost, Christian Degn og Rasmus Veibye, midtbanen med Martin Madsen, Marten van Ittersum, Kasper Sørensen og Morten Hansen og så var det Sebastian Billund og Anders Thomsen helt fremme. Sikke en kamp. Flot propaganda for fodboldspillet. Masser af gode forsøg fra begge sider. Selv om Kasper Tiedemann døjede med en mindre fiberskade var han i stand til at levere årets redning kort før pausen. Et langskud blev prellet af i forsvaret, men en hurtig reaktion og det yderste af neglene, reddede bolden til stolpe-ud….. I første halvleg leverede begge hold mange gode angreb og med lidt held i sprøjten havde der sikkert stået 2 – 2 ved pausen, men ind ville bolden altså ikke. To gange måtte FC Sydvest se bolden i gæsternes mål – men målene blev annulleret for off side. I pausen foretog Cheftræner Carsten Jørgensen sin første udskiftning. Ud gik Rasmus Veibye og ind gik Thomas Gormsen. Så blev der rokeret lidt på pladserne, så Gormsen huserede i front. Efter 28 minutter i anden halvleg lykkedes det. Et flot angreb som Sebastian Billund kunne afslutte med et flot hug – 1 – 0 til hjemmeholdet. Stor jubel. Kort efter gik Anders Thomsen ud og ind kom Rene Hansen. FC Sydvest blev ved med at presse og 5 minutter før slut lykkedes det igen. En velspillende Martin ”Hugger” Madsen slap igen fri på kanten og søgte ind i feltet hvor han kunne udplacere gæsternes keeper. 2 – 0. Festen var ikke slut, for med tiden udløbet på stadionuret, kunne Rene Hansen banke bolden i mål til slutfacit 3 – 0 efter en herlig fodboldoplevelse. Næsten synd at turneringskampene ligger stille frem til marts måned næste år. Det kunne være en flot bølge at ride videre på. Tak for nogle underholdende kampe og god vinterpause. /hol.

  • Inge har spillet 10 kampe

    Venstre back Simon Ingemann Hansen blev forud for hjemmekampen mod Roskilde KFUM hædret med blomster og en Klub 100 Trøje foran sine holdkammerater. Det er sportschef Thorkild Andersen, der overrækker den flotte hæder. /hol.

     

  • ECCO gjorde indtryk

    Hovedsponsor ECCO inviterede forleden førsteholdstruppen, ledere, trænere og sponsorer til en meget informativ aften på ECCO Center Tønder. Her hørte gæsterne om den internationale koncern, der har udspring i Bredebro og Tønder, og som indehaver Hanne Toosbuy Kazparzak flere gange har slået fast: ECCO hører til på den sønderjyske vesteregn - og det bliver der ikke ændret på. Ved arrangementet kunne Vivi Okholm svare på en række spørgsmål, blandt andet om karrieremuligheder i koncernen, og da blev der lyttet intenst. Der blev også inviteret i sportcenteret - og det var lige noget der passede drengene. En putte konkurrence i golf samt mulighed for at røre en bordtennisbold - det var rigtig godt. Tak for et godt og veltilrettelagt arrangement, som virkelig gav god mening og udbytte. /hol.

         

  • "Inge" har spillet 100 kampe for FC Sydvest

    Venstre back Simon Ingemann Hansen blev forud for hjemmekampen mod Roskilde KFUM hædret med blomster og en Klub 100 Trøje foran sine holdkammerater. Det er sportschef Thorkild Andersen, der overrækker den flotte hæder. /hol.