NYHEDER

  • Så er der dømt lokalopgør i danmarkserien

    Der er i den grad dækket op til sønderjysk lokalopgør, når FC sydvest spiller i Sønderborg på lørdag.

     

    Det er ikke bare et lokalopgør, men et opgør mellem 2 af rækkens bedste hold i efteråret. Mens vi hentede 31 point, blev det til 25 for Sønderborg, der overvintrede på 3.pladsen.

     

    Desværre for Sønderborg mistede de en del spillere i pausen, nogen af dem endda ret sent i forløbet af træningskampe og det satte dem lidt tilbage, og de er derfor startet med 3 nederlag, her efter jul. 2 af dem de mistede spiller nu for FC Sydvest 05 Tønder, nemlig Shumi og Magnus Olsson.

     

    FC Sydvest 05 Tønders nye spillere er ved at være spillet rigtig godt ind på holdet. Jacob (bill.) har fundet ind i et godt sammenspil med AT, hvilket har kastet flere mål af sig, men også Shumi og Sani viser stort potientale. Magnus er kommet senere til og skal lige bruge lidt tid endnu, men viser at han har det i sig.

     

    Kampen i sønderborg kan blive en særdeles svær opgave. Ud over at det er et lokalopgør, møder vi et Sønderborghold, der er kommet 3 kampe tættere på at finde sammen. FC Sydvest eget spil bliver bedre og bedre hver gang og vi håber altid at vi kommer til at spille den perfekte kamp. Det var tæt på i lørdagens kamp på bankparken, i hvert fald langt hen af vejen.

     

    Kampen spilles i Søndeborg på Alsie Express Park, på lørdag klokken 14:00 og hos FC sydvest håber vi at kunne gentage 3-2 sejren fra det første opgør og kunne sætte yderligere 3 point ind på kontoen.

     

    Vi håber at rigtig mange af jer der holder med FC Sydvest, vil dukke op, og ikke mindst bakke os op. Det gør en kæmpe forskel.

  • Skal du med til Sønderborg

    Sammen med FC Sydvest Tønder og VW Tønder arrangerer Sydest Support Tønder til samkørsel til Sønderborg.

     

    FC Sydvest spiller lokalopgør i Sønderborg, holdet hvor Shumi og Mathias Olsson spillede før jul. Sydvest Support Tønder vil naturligvis vise flaget og bakke holdet maks op på en svær udebane i Sønderborg, og vi håber at vi bliver rigtig mange, så holdet kan fortsætte den sikre kurs mod 2.division.

     

    Sydvest Support, FC Sydvest og VW har derfor følgende tilbud:

    • Gratis transport til og fra Sønderborg
    • Gratis FC Sydvest halstørklæde og/eller hue (så længe lager haves).
    • Gratis sæsonkort til forårets hjemmekampe (til de første 7 der tilmelder sig)
    • Vi vil desuden forsøge at skaffe biletter til alle tilmeldte, såfremt der tages entre.

     

    Kampen spilles i Sønderborg på lørdag den 16.april klokken 14:00 og vi kører fra Tønder klokken 12:00 

     

    Skal du med, så tilmeld dig hos Kim Møller på tlf. 4296 7798, eller på mail: tved151@gmail.com -Vi glæder os til at høre fra dig.

     

    Med venlig hilsen - FC Sydvest Support Tønder

  • Cheftræneren glædede sig over flot 1.halvleg

    FC Sydvest 05 Tønder vandt som bekendt 3-1 over rækkens nummer 5 fra Kalundborg. Efter kampen talte vi med Carsten Jørgensen.

     

    Vi ville naturligvis gerne vide hvad cheftræneren syntes om kampen og holdets indsats:

     

    -"Vi spiller en fin 1. halvleg , hvor vi finder en passende kombination af tålmodigt og direkte spil. Den tidlige scoring bevirkede, at der kom en bedre ro på spillet, noget vi i den grad har manglet i de 2 første kampe. Vi kommer både på 1-0 og 2-0 i denne periode, og kontrollere egentlig halvlegen fint. De chancer Kalundborg kommer frem til, klarede Kasper Tiedemann flot", lød trænerens vurdering af 1.halvleg.

     

    -"Efter pausen kommer vi desværre lidt tøvende ud, og det udnytter Kalundborg til at reducerer. Herefter finder vi ind i rytmen igen, og kommer heldigvis forholdsvis hurtigt på 3-1. Denne scoring, og det røde kort til Kalundborg punkterer kampen. Nede med 1-3 og en mand i undertal, var det naturligvis svært  for Kalundborg, hvilket man tydeligt kunne se".

     

    Var der noget du var mindre tilfreds med?

     

    -"Hvis jeg skal være utilfredsmed noget, så synes jeg ikke vi forvalter overtalsperioden særlig godt. I boldbesiddelse spillede vi for langsomt og med for mange berøringer. Uden bold var vi passive, og lignede egentlig nogen der var tilfreds med at Kalundborg havde bolden. Men samlet set, er jeg naturligvis tilfreds med at vi vinder på hjemmebane, og dermed får slettet indtrykket fra sidste hjemmekamp".

     

    -"Det glæder mig også, at der begynder at komme stemning på tribunen, hvilket tilskuerne og sydvest support Tønder, skal have stor tak for", sluttede Carsten Jørgensen efter en alt i alt glimrende dag.

  • FC Sydvest vandt efter lynmål

    Det vel nok hurtigste mål i bankparkens korte historie, gjorde det lidt nemmere i dagens kamp mod Kalundborg.

     

    Sekundviseren havde blot bevæget sig 18 gange, da Anders Thomsen bragte FC Sydvest 05 Tønder foran 1-0, efter et flot samarbejde med Jacob Petersen, der spillede AT helt fri med keeperen. Et hurtigt mål der var med til at skabe ro i FC Sydvest spillet, mens Kalundborg var nødt til at forsøge lidt mere fremadrettet. Dette betød at FC sydvest fik nogle omstillingschancer. Det gav nogle muligheder for afleveringer i dybden til bl.a. Jacob og Sani. Efterhånden fik FC sydvest mere overtag i spillet og der blev spillet flot kombinationsspil.

     

    Efter 23 minutter var en afslutning fra Kalundborg dog ved at snyde Kasper Thiedemann, da den ramte en på vejen ind mod mål. Halvvejs liggende fik Thiede dog afværget med en stærk fodparade. Kort efter var en tilfældig slået høj aflevering lige ved at give en stor chance til Kalundborg. Ellers var det FC Sydvest der styrede og efter 31 minutter tryllede Jacob og Shumi i modstandernes felt. Fra baglinien, inde i feltet serverede Jacob bolden til Morten Hansen, der sikkert gjorde det til 2-0.

     

    3 minutter før pausen havde Kalundborg så sin største chance, men Kasper Thiedemann diskede op med en flot klasseredning på stregen og FC Sydvest kunne gå til pause, foran 2-0.

     

    Efter pausen skulle der blot gå 90 sekunder, inden bolden igen lå i nettet, denne gang bag Kasper Thiedemann. Målscoren var Kalundborgs Jafar Al-Yaseri. De næste 3-4 minutter var FC Sydvest presset i bund, men fik afværget. Der kom igen styr på spillet og Kalundborg fik ikke rigtigt skabt noget farligt herefter. I 54.minut blev Sani nedlagt i feltet, men dommerens fløjte forblev tavs og 5 minutter senere havde Anders Thomsen en fri chance uden at score.

     

    Efter 63 minutter kom det forløsende mål til 3-1. Et hjørnespark blev lagt ind i hovedet på Christian Roost, og han svigtede ikke. 10 minutter senere fik Kalundborgs Josef Fakhry direkte rødt efter en hævnakt, måske lidt hårdt dømt, bedømt ud fra dommerens linie, men det kunne dog forsvares, da det var en hævnakt. Resten af kampen blev herefter lidt en dag på kontoret for et hårdt kæmpende FC Sydvest, der fortjent vandt 3-1, foran 178 tilskuere i Bankparken.

     

    Startopstillingen for FC Sydvest:

    Kasper Tiedemann

    Marten Van Ittersum

    Christian Roost

    Rene Hansen

    Kasper Sørensen

    Sani Tahir (70. Magnus Olsson)

    Ahmed "Shumi" Tahir

    Jacob Petersen (81.Rasmus Vejlby)

    Anders Thomsen

    Morten Hansen

    Christian Degn

     

  • Kasper Sørensen: Publikum fortjener 3 point

    På Lørdag spiller FC Sydvest 05 Tønder, hjemme mod Kalundborg, mod hvem hjemmeholdet har revance tilgode.

     

    Den lå lige til højrebenet, skulle man tro, da FC Sydvest i 3.runde skulle til Kalundborg. FC sydvest havde vundet de 2 første kampe, og Kalundborg tabt deres, til Greve og Varde. Men ak, i fodbold er intet forudsigeligt og da kampen i kalundborg var slut stod der 3-1 på tavlen, til hjemmeholdet.

     

    Vi har talt med spillende assistentræner Kasper Sørensen om den kamp: -Sidste gang vi mødte Kalundborg var overskriften simpelthen de brændte chancers kamp (fra vores side). Rene havde en statistik, der sagde at vi havde produceret over 20 chancer. Kalundborg var et godt kæmpende hold, med et par klare profiler. De var skarpe og kyniske i begge felter, noget vi håber er omvendt, lørdag.

     

    Hvordan vinder vi så lørdagens kamp på Bankparken?

     

    -Måden vi vinder på, er igennem stenhårdt arbejde fra alle mand, og så skal vi tage spillet med fra 2.halvleg på Ærø. Banerne har ikke været de bedste, men det må og skal simpelthen ikke være en undskyldning. Vi har en fantastisk trup med nogle virkelig gode boldspillere, og det skal vi til at vise. Der er en grund til at vi ligger nummer 1 - og jeg forventer at vi allesammen spiller og kæmper med fremskudt bryst i morgen.

     

    - Til sidst vil jeg sige at det var helt outstanding at se så mange på lægterne sidst!

    Dem skylder vi, mindst lige så meget som os selv, 3 point. Vel mødt, vi er klar.

     

    Ligesom i efteråret er Kalundborg startet med 2 nederlag til Greve og Varde, og er nu 10 point efter FC sydvest. Kom ned i Bankparken Lørdag klokken 15:30 og hjælp drengene med at øge den afstand. Din hjælp betyder faktisk noget/KM

  • Carsten Jørgensen: Vi vinder fortjent 3-0

    Efter 3-0 sejren i Marstal/Rise gjorde Carsten Jørgensen status over kampen.

    -En kamp på en meget vanskelig fodboldbane, hvor det ene hold står lavt, Sagde Carsten og fortsatte:

     

    -Marstal/Rise står meget lavt, med en 5 mands bagkæde, der står nede omkring feltet, på en bane der er meget svær at spille fodbold på. Så det bliver en fysisk kamp, med en masse dueller og en masse løb, og en masse fight. Specielt i 1.halvleg har vi svært ved at få styr på spillet. Det gør at vi løber ind i en del omstillinger, og det er egenligt der, de er farligst i 1.halvleg.

     

    -I pausen får vi talt om at vi skal være lidt mere tålmodige, få spillet vendt, og så skal målene nok komme. Det er egenligt det der sker i 2.halvleg, vi kommer ned af den her Marstal/Rise ballon og får tilspillet os de chancer der skal til, og får lavet de mål der skal til. Vi vinder fortjent 3-0.

     

    Omkring angriberne sagde Carsten desuden: -I perioder spiller de godt. Vi spiller med 3 angribere i dag, og Anders Thomsen sagde det selv, at det er en god måde at når man har været valgt fra til startopstillingen, weekenden før, at komme ind på banen og lave 2 mål. Fremragende. Jacob arbejder sindsygt godt i dybden, og Shumi arbejder godt, både offensivt og defensivt. Jeg er meget tilfreds med alle.

     

    Facts:

    59.minut: 1-0 Anders Thomsen. (Fra hjørnet af feltet tager AT et træk indad, og hamrer bolden op i lang hjørne).

    79.minut: 2-0 Jacob Pedersen. (Perfekt indlæg fra Morten Hansen fra højre, headet ind af Jacob).

    90.minut: 3-0 Anders Thomsen. (Jacob Pedersen sender AT afsted i dybden. I høj fart med 2 mand i ryggen og målmanden kommende ud, lopper han den over målmanden).

  • Henrik Hansen ny formand i FC Sydvest

    Henrik Hansen ny formand i FC Sydvest 05 Tønder

     

    FC Sydvest 05 Tønder har fået ny formand. Inden generalforsamlingen onsdag havde Hans Pilegaard meddelt at han ikke modtager genvalg. Han blev hædret for sit store arbejde og engagement for fodbolden i fodboldsammenslutningen FC Sydvest 05 Tønder. Som efterfølger har bestyrelsen konstitueret sig med Henrik Hansen som ny formand. Her er det Henrik til venstre sammen med Hans. Velkommen på posten. /hol.

  • Velbesøgt generalforsamling

    Velbesøgt generalforsamling

     

    Der var god tilslutning til generalforsamlingen i FC Sydvest 05 Tønder. Generalforsamlingen blev afviklet i Klosterhallernes mødelokale og her kunne formand Hans Pilegaard aflægge bestyrelsens beretning. Der var roser til den sportslige status i klubben. Danmarksserieholdet ligger i spidsen af puljen og truppen arbejder rigtig godt og målrettet. Der er også godt gang i U19, U17 og U16 mandskaberne, så der er fremtid i klubben. Kasserer Leif Hansen kunne fremlægge et regnskab, der er gået fra et minus på 102.043 ved sidste regnskab til nu et plus på 4424 kroner. Fornemt. Både bestyrelsens beretning og regnskabet blev godkendt. Der blev vedtaget nogle vedtægtsændringer, der går på at regnskabsåret fremover følger turneringsåret - så det er fra 1. juli til udgang af juni fremover. Der skal så holdes ordinær generalforsamling allerede i oktober i år. Her modtager afgående formand Hans Pilegaard - til venstre - en smuk vingave fra bestyrelsesmedlem og sportschef Thorkild Andersen./hol.

  • Reminder om generalforsamling onsdag

    FC Sydvest 05 Tønder afholder ordinær generalforsamling onsdag den 6. april kl. 19.00 i Klosterhallen, Løgumkloster

    Dagsorden:

    1. Valg af dirigent

    2. Bestyrelsens beretning for 2015

    3. Kassereren aflægger det reviderede regnskab og fremlægger budget for det kommende år

    4. Behandling af forslag

    Fra bestyrelsen:

    § 6 stk. 3:

    Stykkets sidste sætning: ”Formand og kasserer kan ikke være på valg samme år” slettes.

    § 6 stk. 4

    Formuleringen ændres til:

    ”Udgået efter beslutning på den stiftende generalforsamling den 4. december 2013”.

    § 8 stk. 2

    Ordet ”april” ændres til ”oktober”

    Med følgende anmærkning:

    ”Vedtagelsen medfører, at næste ordinære generalforsamling afholdes i oktober måned 2016, den efterfølgende i oktober måned 2017, hvorefter nærværende anmærkning bortfalder”.

    § 10 stk. 1

    Stykket ændres til:

    ”Foreningens regnskabsår er 1. juli til 30. juni”.

    Med følgende anmærkning:

    ”Vedtagelsen medfører, at der på den ordinære generalforsamling i oktober 2016 (såfremt forslaget til ændring af § 8 stk. 2 vedtages) vil foreligge regnskab for perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2016. Første helårsregnskab vil herefter blive forelagt på den ordinære generalforsamling i 2017, hvorefter nærværende anmærkning bortfalder”.

                  

    Indkomne forslag – skal være bestyrelsens formand i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen

    5. Valg af bestyrelse og suppleanter. På valg er:

    Leif Hansen – genopstiller ikke

    Hans Pilegaard – genopstiller ikke

     

    6. Valg af revisor for og revisorsuppleant

     

    7. Eventuelt

     

    På bestyrelsens vegne

    Hans Pilegaard

     

  • Tre dejlige point hentet i svær udekamp

    Cheftræner Carsten Jørgensen var mildt sagt ikke imponeret af baneforholdene i Marstal på Ærø, da FC Sydvest 05 Tønder mødte Marstal/Rise. Banen var knoldet og langhåret og det var ikke de bedste betingelser at spille fodbold under.
    FC Sydvest stillede op med Kasper Tiedemann i målet, bagerste kæde med Simon Ingemann Hansen, Christian Degn Clausen, Christian Roost og Marten van Ittersum, midtbanen med Kasper Sørensen, Rene Hansen, Morten Hansen og Jacob Petersen  og med Ahmed Jooma og Anders Thomsen helt fremme.
    I første halvleg kunne FC Sydvest tilspille sig en række gode målchancer men lige som i åbningskampen mod Kolding B så ville bolden altså ikke ind i nettet. Det betød 0 – 0 ved pausen.
    En god snak i pausen sikrede at FC Sydvest fortsatte det fremadrettede spil – blot nu med en smule mere skarphed i afslutningerne. Det kom til at virke, for efter et karter i anden halvleg kunne Anders Thomsen banke bolden flot i mål til føring 1 – 0. Med 12 minutter tilbage af kampen var det Morten Hansen, der med en elegant frispilning fandt Jacob Petersen, som kunne heade bolden i  mål til 2 – 0. Endelig blev det 3 – 0 i de allersidste minutter af kampen, da Anders Thomsen igen fandt målnettet med flot sparketeknik.
    Tre dejlige point hentet i en svær udekamp – det var hovedindtrykket hos Carsten Jørgensen, som naturligvis også glæder sig over at hans tropper igen kunne finde vejen til målet.
    På lørdag kl. 15.30 spiller FC Sydvest 05 Tønder igen hjemme – denne gang mod Kalundborg. Mon ikke FC’erne har lidt de skal have revancheret fra udekampen i Kalundborg, hvor sjællænderne vandt med 3 – 1 efter en ikke særlig velspillet kamp.
    Kig selv med på lørdag i Bank Parken i Tønder - og tag en nabo og/eller en kollega med. Det er rigtig god underholdning. /hol.

  • Kolding B vandt med 2 – 0 på BankParken

    Vinden var nok den hårdeste modstander i første halvleg, da FC Sydvest 05 Tønder spillede premierekamp 2. påskedag mod holdet fra Kolding B. Cheftræner Carsten Jørgensen stillede op til kampen med Kasper Tiedemann i målet, bagerste kæde med Simon Ingemann Hansen, Christian Degn Clausen, Christian Roost og Rasmus Veibye, midtbanen med Rene Hansen, Kasper Sørensen, Marten van Ittersum og Morten Hansen mens Jacob Petersen og Ahmed Jooma huserede helt fremme. Selv om der var strid modvind var det FC Sydvest, der lagde ud med et godt pres og inden for de første to minutter var Jacob Petersen meget tæt på. Det blev derimod en tidligere FC’er – Thomas ”Gomez” Gormsen, der gjorde det grimme ved sine tidligere holdkammerater, da han efter 6 minutter bragte Kolding B foran efter et godt pres. FC Sydvest fortsatte med at spillet flot angrebsspil og både Kasper Sørensen og Rene Hansen havde nogle giftige forsøg. Næste mål må vist nærmest tilskrives Vorherre - men en Kolding-spiller blev naturligvis godskrevet for det. Efter 29 minutters spil blev en høj bold sendt ind foran FC Sydvest målet, og i den stærke vind på langs af banen, foretog bolden sig et helt uventet drej og lå pludselig i målet bag en undrende Kasper Tiedemann. 0 – 2 – og det holdt til pausen. I pausen skiftede Carsten Jørgensen ganske offensivt ud. Ud gik Rasmus Veibye og Rene Hansen og ind kom Anders Thomsen og Sani Tahir. Det blev da også til et gedigent pres mod gæsternes mål med mange gode og nærgående forsøg – der blev talt fire brag mod overliggeren hos Koldings keeper. Ind ville bolden altså ikke. Med 10 minutter humpede Simon Hansen ud på bænken efter et voldsomt sammenstød og ind kom Magnus Olsson. Nu må holdet så kigge lidt fremad og håbe på bedre held i udekampen lørdag på Ærø. Næste hjemmekamp er lørdag den 9. april mod Kalundborg./hol.

  • Magnus Olsson ny mand i FC Sydvest 05 Tønder

    Inden sæsonstarten 2. påskedag er der kommet endnu en spiller til FC Sydvest truppen. Det er den 20-årige Magnus Olsson, som trådte sine første fodboldsko i HB Køge. I det videre forløb har Magnus spillet for SønderjyskE som U17 og U19 spiller inden han som senior tørnede ud for FC Sønderborg. Nu vil han meget gerne prøve noget nyt og være med i bestræbelserne for at rykke FC Sydvest 05 Tønde op i 2. division igen.
    Magnus spiller meget gerne på den centrale midtbane – gerne på højrekanten og han vil sandsynligvis blive brugt som supplement på højre-back pladsen, hvor han gennem sin teknik og hurtighed kan klare sig.
    I øjeblikket går Magnus på 3. g i Sønderborg har koblet idrætsakademiet på sin skolegang.
    Med sine kun 20 år har Magnus en god fremtid for sig – og hvem ved? Måske vinker 1. division eller måske fodboldligaen ude i fremtiden.
    Velkommen til FC Sydvest 05 Tønder. /hol.

  • Øster Højst Kro er værd at gæste.

    Øster Højst Kro er værd at gæste

     

    Når håndboldspillerne fra TM Tønders mandskab vinder en turneringskamp i 1. division – så byder Helle Jacobsen og Øster Højst Kro på gratis aftensmad den følgende torsdag. Det er en fantastisk populær ordning og de unge spillere nyder kogekunsten hos Øster Højst Kro. Nu har fodboldspillerne fra FC Sydvest 05 Tønder også fået den mulighed, at når førsteholdet vinder en turneringskamp – ja så vanker der ligeledes gratis aftensmad i de hyggelige lokaler i Øster Højst Kro efter en træning den følgende uge. Øster Højst Kro er også et oplagt sted for dit næste fest- eller selskabsarrangement. Her er du altid sikker på god mad, hyggelig stemning, nydelige omgivelser og venlig betjening. Ved alle højtiderne er der altid særlige blomsterarrangementer at glæde sig over. Udsmykning, blomster og hygge er også altid tilført i de lokaler, hvor fest og selskabsarrangementerne afholdes. Har du bare lyst til at gå ud og spise, så har Øster Højst Kro hver dag en rigtig god Dagens Middag, som du enten kan nyde i kroen eller tage den med hjem, ligesom der er et alsidigt menukort også med spændende børnemenuer. Mad ud af huset til større eller mindre selskaber er også en populær service hos Øster Højst Kro, så få en snak med Helle Jacobsen og hendes personale om dine fremtidige ønsker og planer. Her er håndboldspillerne meget klar til en gang paneret stegt flæsk med persillesovs - så fodbolddrenge: her har I noget at glæde jer til./hol.

  • Generalforsamling i FC Sydvest 05 Tønder 6. april

    FC Sydvest 05 Tønder afholder ordinær generalforsamling onsdag den 6. april kl. 19.00 i Klosterhallen, Løgumkloster

    Dagsorden:

    1. Valg af dirigent

    2. Bestyrelsens beretning for 2015

    3. Kassereren aflægger det reviderede regnskab og fremlægger budget for det kommende år

    4. Behandling af forslag

    Fra bestyrelsen:

    § 6 stk. 3:

    Stykkets sidste sætning: ”Formand og kasserer kan ikke være på valg samme år” slettes.

    § 6 stk. 4

    Formuleringen ændres til:

    ”Udgået efter beslutning på den stiftende generalforsamling den 4. december 2013”.

    § 8 stk. 2

    Ordet ”april” ændres til ”oktober”

    Med følgende anmærkning:

    ”Vedtagelsen medfører, at næste ordinære generalforsamling afholdes i oktober måned 2016, den efterfølgende i oktober måned 2017, hvorefter nærværende anmærkning bortfalder”.

    § 10 stk. 1

    Stykket ændres til:

    ”Foreningens regnskabsår er 1. juli til 30. juni”.

    Med følgende anmærkning:

    ”Vedtagelsen medfører, at der på den ordinære generalforsamling i oktober 2016 (såfremt forslaget til ændring af § 8 stk. 2 vedtages) vil foreligge regnskab for perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2016. Første helårsregnskab vil herefter blive forelagt på den ordinære generalforsamling i 2017, hvorefter nærværende anmærkning bortfalder”.

                  

    Indkomne forslag – skal være bestyrelsens formand i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen

    5. Valg af bestyrelse og suppleanter. På valg er:

    Leif Hansen – genopstiller ikke

    Hans Pilegaard – genopstiller ikke

     

    6. Valg af revisor for og revisorsuppleant

     

    7. Eventuelt

     

    På bestyrelsens vegne

    Hans Pilegaard

     

  • Café, restaurant og selskabslokaler samme sted

    Café, restaurant og selskabslokaler samme sted

     

    Stedet er naturligvis Café Victoria på gågaden i Tønder. Her har Torben Jessen drevet virksomhed siden 2008 med ham som indehaver – og 10 år mere hvor han var medarbejder.
    Café Victoria er et uhyre populær mødested, træffepunkt og in-sted, hvor man kan nyde hinandens selskab over et godt måltid – stort eller lille – eller blot en dejlig kop kaffe eller hvad man ellers har lyst til. Rammerne er helt unikke. Bygningen var i tidernes morgen missionshotel og man kan fornemme tidligere tiders omgivelser, når man er på Victoria. Et spændende interiør og en fantastisk udsmykning med hyggelig atmosfære. Her kan man blandt meget andet finde en række gamle Tønder-fotos samt nogle af de originale ølflasker fra det gamle Victoria Bryggeri, som caféen netop er opkaldt efter.
    Som spisested har Café Victoria et meget varieret og spændende spisekort. Ikke mindst de hjemmelavede burgere og nachos er populære, men menukortet er så alsidigt, at der altid vil være noget til enhver smag.
    Bagerst i huset findes restauranten, som kan rumme op til 60 spisende gæster, og det bliver ofte brugt til familiefester, receptioner og lignende formål. Her lægger man op til, at deltagerne skal hygge sig under hjemlige former, naturligvis under servering af dygtige medarbejdere og et rigtig godt køkken. Skal du holde fest derhjemme og mangler maden hertil, så påtager Café Victoria sig også gerne opgaven. Maden laves lige efter dit ønske og kan også leveres hos dig.

    Netop køkkenet blev i 2015 moderniseret og udvidet, så Café Victoria også fremover kan tilgodese ønskerne fra gæsterne. Og gæsterne er mangfoldige. Lige fra børnefamilier til ældreklubber besøger caféen og har en god oplevelse. Om sommeren er der mange gågade turister, som lægger vejen forbi – ofte ved de udendørs cafe-borde i solen. I Tønder er der også ofte behov for at servicere udenlandske turister – men det klarer personalet naturligvis også med et smil.
    Ved særlige lejligheder, ikke mindst i Festival-dagene, er der også plads til live musik i lokalerne.

    Torben Jessen er selv meget glad for fodboldspillet. Han spillede som miniput i Bolderslev og nåede da også at være både senior og oldboy spiller for klubben. Hans plads på holdet var som oftest libero-funktionen. Nu er støvlerne lagt lidt på hylden, men der er stadig plads til lidt oldboys spil. Han glæder sig da over, at det går FC Sydvest 05 Tønder godt. Han hører ofte ”fodbold-snak” i lokalerne, når enten spillerne selv eller andre interesserede kommer ind på emnet.  

  • Sani Tahir med i træningen

    Lige en lille tirsdags info:
    Vi har i denne uge den 23-årige Sani Tahir med i træningen. Sani er oprindeligt fra Nigeria, men kom allerede til Danmark i 2008, hvor han kom på ungdomskontrakt i Vejle. Udover at have spillet på Vejles førstehold, har han bl.a. spillet på Nigerias U20 landshold og desuden har han spillet sammen med Kasper Sørensen i Brønshøj, hvorfor han har mange divisionskampe på CV'et. Vi håber på at kunne tilknytte Sani til truppen, dog er der noget arbejdsmæssigt der skal falde på plads, så han kan få en arbejdstilladelse og videre ophold i Danmark forlænget. 
    Derfor samtidig en lille opfordring til lokalsamfundet, som vi håber på kan hjælpe os med at tilknytte en sådan kapacitet til holdet, i form af et arbejde. 
    Ved evt. henvendelse kan dette ske til Sportschef Thorkild Andersen på 5188 2533. 
    Derudover vil vi gerne takke Ole og Birgit Clausen mange gange, da han i disse dage er bosat hos dem, og som er med til at hjælpe med bl.a. kost og logi.

  • Træningskampe mod Ringkøbing og FC Sønderborg

    Lørdag spillede DS-holdet to træningskampe mod først Ringkøbing og dernæst FC Sønderborg på kunstgræsset ved Klosterhallerne. Der var aftalt to kampe på hver 60 minutter, så det satte ekstra krav til spillernes kondition. Her et glimt fra den lidt råkolde martslørdag./hol.

  • Truppen til forårets turneringskampe

    Så er bruttotruppen ved at være dannet til foråets turneringskampe.
    Bagerst fra venstre Rasmus Veibye, Christian Roost, Morten Hansen, Mikkel Dahlmann, Jacob Pedersen, Anders Thomsen og Lasse Clausen.  Midten fra venstre holdleder Christian Ferslev, holdleder Fritz Bonnichsen, assistenttræner Kasper Sørensen, Marten van Ittersuum. Morten Clausen Carstensen, Magnus Olsson, Rene Hansen, assistenttræner Rene Tranekjer, cheftræner Carsten Jørgensen og Thorkild Andersen. Forrest fra venstre Sani Tahir, Rasmus Thomsen, Kasper Tiedemann, Henrik Bendtsen, Ahmed Jomaa ”Shumi” og Simon Ingemann Hansen. Målmandstræner Kim Munch og Christian Degn Clausen forhindret ved fotografering.
    Vi ser frem til mange gode og spændende fodboldkampe. /hol.

  • Træningsweekend med socialt program

    Spillertruppen i FC Sydvest 05 Tønder er draget på træningslejr - i Tønder Sport og Fritids Center. Her har trænerstaben tilrettelagt et spændende program med både fodbold og sociale aktiviteter.

    Lørdag spilles der to træningskampe på Løgumkloster Stadion. Første kamp er kl. 12.00 med holdet fra Ringkøbing, der er på banen i 1 x 60 minutter uden pause - og dernæst kommer holdet fra FC Sønderborg på græsset kl. 13.15 - ligeledes 60 minutter for fuld skrue.
    Der bliver noget at se til for cheftræner Carsten Jørgensens mandskab - ikke mindst på konditionen. Det er faktisk to fulde timers fodbold - godt nok i træningskampe, men dem vil man jo også gerne vinde.

    Kig selv med lørdag kl. 12.00 til og med ca. 14.15/hol.

  • Pro Rengøring er også en del af FC Sydvest 05 Tønders netværk

    Det er nu godt seks år siden at Carsten W. Nielsen og Rasmus Gleerup fandt sammen og startede virksomheden Pro Rengøring. I starten var de kun de to indehavere men siden er virksomheden vokset og i højsæsonen er der et pænt stykke over 100 medarbejdere.
    Pro Rengøring er en professionel servicevirksomhed som altid sætter kundens forventninger og behov i centrum. Og kundernes behov og forventninger er vidt forskellige. Nogle erhvervskunder ønsker daglig rengøring mens andre gerne vil have ydelserne en eller et par gange om ugen. Disse variable forhold tager Pro Rengøring højde for, når aftalerne med kunderne bliver indgået, og den høje ekspertise blandt medarbejderne gør, at de aftalte ydelser altid bliver opfyldt.
    Vi vil meget gerne indgå langsigtede aftaler med vore kunder, lyder det fra Rasmus Gleerup, der understreger at kundernes tillid til virksomheden er meget vigtig. Derfor er man også meget omhyggelig ved rekrutteringen af medarbejdere, så man er sikker på, at den ønskede tillid ikke bliver brudt.
    Medarbejderne er det centrale punkt i hele virksomheden. Flere medarbejdere var været ansat i lang tid, og det vidner om, at der er gode arbejdsforhold hos Pro Rengøring.
    Vi har et ufravigeligt krav til vore medarbejdere – og det er at de forstår enten dansk, engelsk og/eller tysk, så vi kan kommunikere med dem omkring de forventninger vore kunder har, forklarer Carsten W. Nielsen.
    Hvis ikke kommunikationen er på plads, så har servicelederne ikke en chance for at instruere medarbejderen i de opgaver, der er hos kunderne.

    Pro Rengøring løser meget alsidige rengøringsopgaver for kunderne. Lige fra at tømme skraldespande til at løse rengøringsopgaver på hospitaler, så opgaverne er vidt forskellige. Uanset om det er de enkle opgaver eller det er de mere komplicerede opgaver, så bliver arbejdets udførelse tjekket og kontrolleret jævnligt. Som noget helt nyt, så har hver medarbejder et indtjekningssystem, som gør, at både kunderne og Pro Rengøring altid ved, hvem der har været hvor og hvornår.

    Pro Rengøring er meget tilfredse med at være en del af FC Sydvest 05 Tønders netværk. Det betyder mange forskellige berøringsflader – og så kan klubbens egne folk være med til at tjene penge til klubkassen. Det eneste Pro Rengøring beder om, er at FC Sydvest’erne skaber en kontakt til en beslutningstager i en virksomhed – så henvender Pro Rengøring ApS sig uforpligtende til den pågældende virksomhed om eventuel aftale omkring rengøring i virksomheden. Hvis der så kommer en konkret aftale i stand mellem den pågældende virksomhed og Pro Rengøring, så falder der et kontant engangsvederlag af til klubkassen. Størrelsen på afregningen afhænger naturligvis i hvor meget rengøringen i givet fald omfatter, men nemt er det at få det til at dryppe lidt i den altid slunkne klub-kasse.

    Pro Rengøring har aktiviteter vidt omkring. Der er store og små kunder i Tønder, Sønderborg, Haderslev, Aabenraa, Padborg, Esbjerg og Kolding.