Bottom Left Block - Add Banner 1
Nyheder
Søndag D 26-02-12 kl 15:10 FC Sydvest 05 - Løjt IF Klosterhallen
Lørdag D 03-03-12 KL 14:00 Over Jerstal - FC Sydvest 05 Over Jerstal Hallen
Søndag D 18-03-12 KL 16:00 FC Sydvest 05 - Dybbøl Klosterhallen
LARS HANSEN 20975114
Morten Jepsen er af Ligabold.dk's brugere kåret til årets målmand i Danmarksserie 2 puljen. Morten fik 24% af stemmerne. Anden og tredje pladsen indtog henholdsvis Ringsteds Jakob Pedersen og Middelfarts Kenneth Qvist.
I nomineringen af Morten stod der: "Den sønderjyske målmand har atter været en af ankermændene for FC Sydvest, hvor han med sit stabile høje niveau og flotte redninger har været en profil på mandskabet".
Fra FC Sydvests side ønsker vi Morten tillykke med kåringen.
Endelig gik det løs - efter en lang vinterpause er vi klar igen. Træningsfaciliteterne er helt i top - når de ellers er tilrådighed for kommunens hold..... Den flotte kunstbane i Løgumkloster er helt sikkert noget som alle kommer til at nyde rigtig godt af. Vi har været så heldige at kunne holde på samtlige spillere fra efteråret, og derudover har vi fået tilgang af 3 nye spillere. Simon Hansen (HFK), Mohammed Hamad (FC Sønderborg), Christian Degn (HFK - tidligere FC Sydvest U19). Dermed øges bredden og konkurrencen skærpes yderligere. Noget som allerede nu kan mærkes og ses til træningerne. For vores vedkommende gælder det, som altid efter en lang vinterpause, igen om, at få bygget en ordentlig grundform op, således at vi er klar til den første turneringskamp på udebane mod Dølle Fjelde Musse. Allerede næste weekend går det løs i den første træningskamp, hvor vi møder FC Sønderborg på hjemmebane. I løbet af træningskampene får spillerne mulighed for at vise hvad de kan, og senest 1. marts ligger den endelige trup fast.
Selv om alting synes fint og i orden er det altid en god idé at spørge sig selv, om ting kan gøres endnu bedre. Den tankegang ligger bag samarbejdsudvalgets ønske om at forny vores hjemmeside, som er den vigtigste kanal for generelt information og nyhedsformidling.
Med andre ord er fcsydvest.dk den primære kontakt til alle vore interessenter, så den løbende forbedringsindsats er en absolut nødvendighed.
Vi har samtidig benyttet lejligheden til at skifte udbyder til VK Data, som har sponsoreret design og udvikling og herefter indgår som storsponsor. Samtidig retter vi en stor tak til Jesper Studsgaard for et frugtbart og gnidningsfrit samarbejde omkring vores forrige hjemmeside.
Jeg vil ikke her gennemgå ændringer og forbedringer men blot opfordre brugerne til at surfe lidt rundt på siderne og selv gøre sig bekendt med indholdet.
Vi håber selvsagt, denne gennemgribende opdatering bliver taget vel imod. De nye web-rammer vil blive udfyldt og udbygget løbende i de kommende måneder. Har du idéer eller spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte undertegnede eller et af de andre medlemmer af samarbejdsudvalget.
Med venlig hilsen
Per K. Pedersen
Webmaster
Hjemmesiden Ligabold.dk har kigget på profilerne i Danmarksseriens pulje 2 og nomineret 5 kandidater til Årets Spiller. Heriblandt FC Sydvests Marco Hansen. Se artiklen her.
Vi har desværre ikke noget billede af Marco i skrivende stund.
Der var en god tilslutning på spillersiden, da TSFs serie 3-hold samt FC Sydvests U19-hold mødtes første gang i sæsonen til pasta med kødsovs samt en god fodboldsnak.
Formand for FC Sydvests samarbejdsudvalg Hans Pilegaard præsenterede den nye træner Lars Hansen for U19-spillerne. Det er vigtigt for FC Sydvest, at samarbejdet har et godt fundament i ungdomsrækkerne, og i denne sammenhæng spiller U19-holdet en vigtig rolle. Sidste sæson var det Rasmus Holm og Jonas Johannsen, der som 1. års-U19-spillere tog springet til Danmarksserieholdet. Hvem ved, om der måske allerede i 2012 kommer flere spillere til?
Efter nedrykningen af Tønders 1. hold fra serie 2 til serie 3 er bestyrelsen i samarbejde med træner Keld Johannsen i gang med nogle nye tiltag, der skal styrke fællesskabet på holdet. Der eksisterer allerede nogle planer for arrangementer i forårssæsonen, såsom fælles spisning eller en tur til en fodboldkamp f.eks. i Hamburg. Trænerne Keld Johannsen og Lars Hansen aftalte, at de vil holde parallelle træningspas, således at der altid er garanteret en spændende træning, selvom der måske er afbud fra nogle spillere. Eventuelt nye spillere skal holde høje med FC Sydvests og TSF Fodbolds hjemmesider, hvor den første træning snart bliver annonceret.
Michael Longerich
Første udendørs træning i 2012 gik over al forventning, idet hele 33 spillere tog imod tilbuddet om at afprøve den nye kunstgræsbane i Løgumkloster. Som noget nyt var seniorspillere fra alle rækker og fra alle kommunens klubber inviteret med. Idéen var egentlig simpel: At have det sjovt sammen og dele en fælles interesse.
Gode rammer
FC Sydvests Ulrik Pedersen og Løgum IF's Jørgen Kristensen bød velkommen til de mange spillere fra nær og fjern og samman kunne de konstatere, at banen er noget nær perfekt og at lysforholdende er absolut topklasse. Dog havde det pludselige vejrskifte til frostvejr overrasket, således at bane ikke var saltet og dermed en smule hård i overfladen.Det kunne dog på ingen måde spolere humøret, som var højt og der lød mange 'Godt Nytår' hilsner blandt spillerne, når de mødtes for første gang i det nye år. Også målmandstræner, holdledere og andre ledere kiggede forbi og nød den glade stemning.
Suppe
Efter 2 timers træning var der debriefing v/Ulrik Pedersen og Klosterhallerne serverede suppe, i dagens anledning venligt sponsoreret af Tønder Kommunes Kultur- & Fritidsforvaltning.
Straks i det nye år - fredag den 6. januar kl. 18:30 - er der arrangeret fællestræning for alle kommunens fodboldspillere på den spritnye og indbydende kunstgræsbane i Løgumkloster. Jørgen Kristensen og Ulrik Pedersen vil lede træningen og håbet er, at der dukker rigtig mange fodboldspillere op, så der kan opnås en god kvalitet.
Tønder Kommune er vært
Efter træningen har Løgum IF fodbold arrangeret gratis suppe, sponsoreret af Tønder Kommune og udført af Klosterhallerne. Der vil blive mulighed for at købe øl og vand for absolut rimelige priser - tanken er, at der skal hygges lidt efter træningen, så spillerne kan lære hinanden endnu bedre at kende.
På det seneste halvårsmøde mellem moderklubberne Ballum IF, Bredebro IF, Løgum IF og Tønder SF blev det besluttet at udvide ungdoms- og talentarbejdet til også at indbefatte U17 gældende fra sommeren 2012. Det seneste år har U17 kun haft denne status de facto - formelt var det et holdsamarbejde mellem Bredebro IF, Løgum IF og Tønder SF. Fremover er det bestyrelsen for FC Sydvest 05, der varetager alle beslutninger omkring truppen, herunder ansættelse af trænere. Dette skal ses i lyset af et ønske om at styrke ungdomsarbejdet generelt, idet opmærksomheden omkring U19 ikke har været optimal. Med både U17 og U19 i FC Sydvest-regi foventes det, at fokus på de kommende 1. holdsspillere øges markant.
Vi har på det seneste fået nogle tilbagemeldinger fra spillere og forældre, gående ud på manglende informationer om, hvad der skal ske med U19 fremover. Jeppe har meddelt, at han stopper som træner, og sådan er det. Med Jeppe har vi tegnet en 1-årig kontrakt (gældende for 2011) og hele tiden håbet på at han - som den dygtige træner han er - kunne overtales til at fortsætte i 2012, men det har han ikke ønsket. Vi er derfor i FC Sydvest glade for allerede nu at kunne meddele, at vi har lavet aftale med Lars Hansen som træner for 2012. Lars er et kendt ansigt i Tønder SF og har i indeværende sæson trænet seniorer i Bolderslev. Derudover har Jeppe lovet at stå til rådighed i en eller anden hjælpetrænerfunktion som han og Lars, sammen med os, vil definere. Vi vil også meget gerne kunne tilbyde holdet en holdleder. Det har imidlertid været helt umuligt at finde en sådan de sidste par år, så hvis der blandt forældrene eller et ungt menneske blandt spillernes omgangskreds skulle være en der har tid og lyst, må vedkommende MEGET gerne henvende sig. Og nogen helt sikkert har bemærket, har det siden sommerferien knebet med at få hjemmesiden opdateret vedr. U19. Derfor vil det være super om en af spillerne kunne tænke sig at skrive lidt om kampene på siden til næste år. Det kunne også være en forældre. Ring eller skriv, hvis lysten er der.
FC Sydvest 05 indbyder i samarbejde med Løgum IF fodbold 2 x fælles tr&æning for alle senior herrer i Tønder Kommune. Ulrik Pedersen og Jørgen Kristensen vil lede træningen i Klosterhallernes store hal 4 onsdag den 7. og 14. december kl. 18:30-20:30. Kom og vis, hvad du kan, mød ligesindede og få en god fodboldoplevelse.







