Bankparken er kampsponsor og der sker en masse på lørdag

Når FC Sydvest 05 Tønder møder Næsby på lørdag i jagten på den 3.sejr på stribe er Bankparken (TSF's Venner) kampsponsor.

 

Vi har talt med formanden for TSF's Venner, Martin Qvist om baggrunden for at være kampsponsor: - Vi fra Bank Parken Tønder takkede ja tak da vi fik tilbudt et kampsponsorat. Det gjorde vi af flere årsager:

  • Alle aktører hvor FCS er brugere, som f.eks. Bredebro Fritidscenter, Klosterhallerne, TSFC fik tilbuddet og vi sagde selvfølgelig ja. FCS er en vigtig bruger på Bank Parken Tønder.
  • Vi kan altid og skal altid have positiv omtale, så brugerne er bevidste om at vi er her.

 

Bankparken lover Øl til 15 kroner stykket, hvis vi bliver over 300 tilskuere, så der er al mulig grund til at tage naboer og venner med. Der er også god grund til at tage børnene med, for dem tager FDF spejderne sig af i familiehaven, men bl.a. en hoppeborg. Det koster ikke noget når entreen er betalt. FC Sydvest afholder tipskonkurence hvor halvdelen af puljen går til præmie og den anden halvdel til ungdommen. Da ingen ramte plet sidste gang er puljen større denne gang.

 

Desuden anbefaler TSF's Venner at alle går ind på siden http://www.undervaerker.dk//projekter/2016/multifunktionelfriluftscene og støtter projektet "multifunktionel friluftscene". Du støtter ikke med penge, du fortæller bare Realdania at det er godt projekt, lige som når du liker noget på facebook.

Martin Qvist fortæller hvad pengene skal bruges til:

  • Som bekendt søger vi midler hos Underværker så vi jan færdiggøre Friluftsscenen med toiletter, musikerrum, kiosk, lyd-og lystårne, indhegning, flugtveje mv.
  • Vi er også i dialog med en potentiel sponsor om opførelse af en sponsorlounge, så vi kan tilbyde fantastiske faciliteter til vores gæster.
  • Og endelig pågår der en positiv dialog med Tønder Kommune om hjælp, på kort sigt til en "skalsikring" af Bank Parken og på længere sigt (næste år!?) permanente omklædningsfaciliteter. 
  • Og det er påkrævet for FCS og deres modstandere og dommerne men så sandelig også for at tiltrække ungdomslandskampe og showkampe til glæde for alle i kommunen.