Vindermentaliteten vandt i Løgumkloster

FC Sydvest var det mest scorende, og Århus det mindst scorende hold i rækken, og kampen viste tydeligt hvorfor.

 

Århus Fremad havde mere på spil end FC Sydvest, og det var ganske tydeligt at se fra kampens start. Århus lagde tryk på og der gik ikke lang tid før deres første chance kom. Alene med Kasper Thiedeman blev der afsluttet med en tåfiler og bolden strøg forbi mål. Århus fik endnu en lignende chance, men igen var tåen det foretrukne våben i afslutningen.

 

Efter 15 minutter fik Morten Hansen pludselig masser af plads i høre side og et passivt Århus forsvar kunne se Morten smadre bolden op i lang hjørne fra 16-18 meter. Ikke Mortens flotteste mål på Løgumkloster stadion i år, men den kommer nok ind som nummer to. Århus var stadig det bedst spillende hold og fik sendt et skud på overliggeren, men Sydvest svarede igen og fik Anders Thomsen spillet fri, men inden han fik lagt bolden til rette blev han tacklet.

 

Otte minutter før pausen fik Århus så udlignet og det var som sådan meget fortjent. FC Sydvest kunne gå til pause med 1-1. Det kunne såmænd have stået 2-0, men ingen kunne have indvendt noget, havde Århus ført med et enkelt mål. De var spillemæssigt klart bedst i 1.halvleg, men brugte også mange kræfter.

 

Anden halbleg var mere lige fra starten. FC Sydvest fik mere og mere styr på spillet, og da Jonas Hansen sendte et tørt hug afsted efter 11 minutters spil, troede alle at målmanden havde reddet. Linievogteren dømte dog bolden inde, og ingen protesterede over den kendelse, fra en i øvrigt udemærket dommertrio. FC Sydvest overtog spillet mere og mere og Århus virkede trætte.

 

Efter 74 minutter kom unge Mikkel Ohlsen Hansen på banen og han skulle vise sig at få afgørende indflydelse på kampen. Efter et par minutter på banen blev han sendt afted med en aflevering fra storebror Morten. En flot afslutning fra Mikkel endte dog i sidenettet. Endnu et par minutter gik og så var rollerne omvendt. Mikkel sendte en dyb stikning afsted mod Morten, der i stedet for at afslutte sendte bolden på tværs til Thawng (billedet), og han kunne score til 3-1.

 

På nogenlunde samme tid havde Ringkøbing scoret to gange mod Odder og det så dermed sort ud for Århus, der ikke længere troede på det. Efter 90 minutter endte det så i ren frustation for Århus Fremads målscorer Khaled Paikar, da han stemlede Kasper Thidemann så hårdt at blodet flød fra den stærke keeper. Efterfølgende nægtede han at forlade banen og holdkammeraterne måtte nærmest skubbe ham ud.

 

Kampen sluttede 3-1 og det sendte FC Sydvest op på 2.pladsen i tebellen, efter et flot forår, hvor cheftræner Kim Munch virkelig har fået ændret noget i spillernes mentalitet. 

 

Efter kampen blev Johanne Clausen kaldt ind på banen, da spillerne gerne ville takke hende for den fantastiske mad hun laver til dem i forbindelse med både ude og hjemmekampene.

 

Vi takker også Flemming Andersen for de mange flotte billeder han tager under hjemmekampene, det sætter vi virkelig pris på.